Netop nu

Danskerne vil velfærden

Men den offentligt finansierede velfærd og service er blevet forringet siden regeringsskiftet i 2001, vurderer FOA. Det er næppe en nyhed som kommer bag på nogen, der arbejder i velfærdssystemet eller på anden måde har sin gang der, og diverse undersøgelser i befolkningen bekræfter oplevelsen: at velfærden er blevet forringet, på trods af at den offentlige sektor under et har fået tilført flere ressourcer.

Heller ikke FOAs formand Dennis Kristensen er overrasket: ”Både børnepasningen, folkeskolen, ældreplejen, indsatsen for de svage grupper, sygehusbehandlingen, den kollektive trafik osv. har været under et meget stærkt økonomisk pres de senere år.”

Han peger på, at både ressourcer og arbejdstid bliver brugt uproduktivt på kontrol og dokumentation uden på noget tidspunkt at komme borgerne til gode. Samtidig betyder befolkningsudviklingen, at der skal bruges flere penge på sundhed og ældrepleje. Og vi sætter også naturligt den offentlige velfærd og service i forhold til den almindelige velstandsudvikling i samfundet. På den baggrund fraråder han en skattereform, som fjerner indtægter fra de offentlige kasser.

”Skattestop, erhvervsskattelettelser og to gange personskattelettelser har siden 2001 lænset de offentlige kasser for penge, og samtidig siger politikerne, at børnepasning, ældrepleje og de danske sygehuse skal ligge i verdensklasse.”

En umulig opgave. Og Dennis Kristensen mener ikke, at politikerne på Christiansborg har gjort deres arbejde godt nok i forhold til at sikre den danske velfærd.

”Hvis vi som samfund fortsat vil den danske velfærdsmodel, så er det offentliges skatteindtægter en helt uomgængelig krumtap.”

Stor ulighed i sundhed

Der er markante forskelle på, hvor meget danskerne trækker på det offentlige sundhedssystem. Det viser Arbejderbevægelsens Erhvervsråds nyeste analyse af social ulighed i sundhed. Ufaglærte danskere går typisk næsten dobbelt så meget til lægen, som personer med lang videregående uddannelse, og de har et årligt medicinforbrug på 2.200 kr., mens personer med en lang videregående uddannelse kun køber medicin for 1.400 kr. om året.

Samtidig er det de svage indkomstgrupper, som trækker allermest på den offentlige service på sundhedsområdet. Kontanthjælpsmodtagere har fx dobbelt så stort medicinforbrug som personer i beskæftigelse.

Set i det lys er det afgørende, at det offentlige fortsat kan levere sundhedsydelser i top, og at den stigende udbredelse af private sundhedsforsikringer bremses siger Lars Andersen fra AE.

Erstatning for forskelsbehandling

En mandlig funktionær, der gik til fertilitetsbehandlinger, fik erstatning på ni måneders løn for afskedigelse. Fyringen var i strid med ligebehandlingsloven.

Den fyrede havde været ansat som grafiker i en virksomhed i ca. fire år, og blev opsagt angiveligt på grund af manglende ordretilgang. Han lagde sag an med krav om godt 321.000 kr. med det argument at opsigelsen var i strid med ligebehandlingsloven. Han havde nemlig før opsigelsen deltaget i fertilitetsbehandlinger, hvilket han havde gjort arbejdsgiveren opmærksom på, og han havde fået fri til at deltage i behandlingerne. Efter hans fratræden blev der ansat en ny grafiker, derfor var det svært for arbejdsgiveren at overbevise om afskedigelsen havde været rimeligt begrundet. Der var altså grund til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling, jf. ligebehandlingslovens § 16. Og han fik herefter tilkendt en godtgørelse svarende til 9 måneders løn samt godtgørelse efter § 2 b.

Stor mangel på personale

Professionshøjskolerne, FTF, KL og Danske Regioner går nu sammen om at udvikle en national handlingsplan for velfærdsuddannelserne som reaktion på en alvorlig mangel på sygeplejersker, lærere og pædagoger, skriver Politiken. En mangel som vil forstærkes i de kommende år, hvor flere går på pension, og færre uddannes. I andet halvår af 2008 slog offentlige arbejdsgivere 6.500 stillinger op, som ikke blev besat, viser en undersøgelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Professionshøjskolerne, FTF, KL og Danske Regioner har holdt det første heldagsseminar om den kommende handlingsplan, som skal være færdig til april og bl.a. forventes at indeholde partnerskaber mellem uddannelsesstederne og aftagerne, helt nye uddannelsestilbud og et ambassadørkorps. Fx linjer med fokus på idræt, som pædagoguddannelsen i Ballerup har haft held med at tiltrække flere mandlige studerende med.

Ser skeptisk på kollegaer med nedsat arbejdsevne

Flere lønmodtagerne har fået et mere negativt syn på, at der ansættes personer på særlige vilkår. Det viser SFIs nye årbog

”Virksomhedernes sociale engagement”. Andelen af lønmodtagere der mener, at det er blevet mere belastende og mindre aflastende af have kollegaer med nedsat arbejdsevne, er steget markant siden sidste undersøgelse.

Rapporten har spurgt om lønmodtagerens syn på det at få en kollega med nedsat arbejdsevne. En af konklusionerne er, at personer ansat på særlige vilkår i stigende grad opleves som en belastning. Andelen af lønmodtagere, der ser disse ansættelser som en byrde i hverdagen, er steget fra 24 pct. til 48 pct. siden sidste undersøgelse i 2006.

Lønmodtagerne vurderer ellers overordnet, at danske arbejdspladser er kendetegnet ved en betydelig grad af rummelighed. Men der er altså sket et markant dyk i holdningen til det sociale engagement, når det handler om at få en kollega, der ikke kan yde 100 procent på arbejdspladsen. Undersøgelsen viser også, at der er større skepsis mod personer med psykiske lidelser end mod blinde. At mænd har en mere negativ holdning end kvinder, og at yngre lønmodtagere er mere negative end ældre.

SFI peger på at undersøgelsen er lavet i højkonjunkturen hvor virksomheder måske har ansat personer på særlige vilkår på grund af manglen på arbejdskraft. Og at det kan betyde noget for resultatet. 8794 personer er blevet interviewet til rapporten, som kan downloades på sfi.dk

Når mor og far drikker

Socialforvaltningen slog for et år siden dørene op til et nyt tilbud til børn og unge, hvis forældre drikker. Siden har i alt 510 børn, unge, forældre og sagsbehandlere henvendt sig.

”Vi har desværre haft succes med vores nye tilbud. Desværre, fordi det ikke er godt, at vi her i byen har børn, som hver dag lever med forældre, som drikker. Når det er sagt, er det selvfølgeligt godt, at de børn nu har et sted at gå hen”, siger Ann Provis, alkoholkonsulent i den Åbne Anonyme Rådgivning for børn og unge.

Børnene har med tilbudet fået en hjemmeside, hvor de blandt andet kan stille spørgsmål via en elektronisk brevkasse. Hjemmesiden www.dedrikkerderhjemme.dk er skabt med det formål at motivere børn og unge til at søge hjælp. Også selvom det ikke er dem, som har det egentlige problem, men ”blot” er udsat for konsekvenserne af forældres alkoholproblemer.

På hjemmesiden kan de læse andre børn og unges beretninger og debattere med hinanden i ung til ung forummet, foruden oplysning. For de skal ikke vente på, at mor eller far stopper med at drikke. De har ret til at få hjælp.

Alle børn i familier med for meget alkohol kan henvende sig i Den Åbne Anonyme Rådgivning, hvis alkoholkonsulenterne samarbejder med alle børnefamilieteam i Københavns Kommune, skolesocialrådgivere, ungerådgivninger, SSP, familieambulatoriet Thoravej, Alkoholenheden, Lænken, Tuba, Psykiatrifonden Tabu, Majorgården, Børns Vilkår og alkoholportalen Hope.

Sæt gang i offentlige investeringer

Her i krisen anbefaler LO en investeringsplan på 17 mia. kr. for 2009 og 2010. LO konstaterer i deres anbefaling at bankpakke II er nødvendig, men at den ikke kan stå alene. Der er brug for at øge de offentlige investeringer, både på grund af den øgede ledighed og fordi det er på høje tid at forbedre infrastrukturen, grøn vækst samt skoler, plejehjem, daginstitutioner m.v.

LOs formand Harald Børsting mener at også den generelle ledighed om kort tid vil stige – ud over byggesektor og underleverandører. Han frygter en kraftig stigning, som vil være hård for mange familiers økonomi. Der skal gribes ind nu. Og timingen er optimal, vurderer han, og vil give beskæftigelse blandt de ramte grupper.

Blandt andet bør anlægsloftet i kommunerne afskaffes, infrastrukturen forbedres, grøn vækst styrkes med ny teknologi og energirigtig isolering i offentlige bygninger, og utætte kloakker overalt i landet renoveres. LO har beregnet, at planen kan skaffe job til 20.000 personer over de næste to år.

Kommuner uddanner ikke ledige

Uddannelse af ledige er i fare for at forsvinde med kommunernes overtagelse af beskæftigelsesindsatsen, frygter 3F.

På www.3f.dk peger de på at uddannelse som redskab til at opkvalificere ledige er i fare for stort set at forsvinde, når kommunerne fra næste sommer overtager hele beskæftigelsesindsatsen, også for a-kassernes medlemmer. De bygger deres frygt på tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, tal som viser at aktivering i form af uddannelse stort set ikke bruges i kommunerne. Kun 1,5 procent af de ledige kontanthjælpsmodtagere har det sidste år fået tilbudt uddannelse. Til gengæld har knap halvdelen – 45,6 procent – af de forsikrede ledige fået uddannelse, når de var i aktivering.

Knap 4.500 offentligt ansatte med i stor stressundersøgelse

Fører dårligt psykisk arbejdsmiljø til stress, udbrændthed og depression? Det er forskerne bag det tværfaglige PRISME-projekt ved
at undersøge. I dag vil knap 4.500 offentligt ansatte i og omkring Århus derfor for anden gang blandt andet modtage et spørgeskema
med 54 spørgsmål om deres arbejdsmiljø.

Forskningsprojektet PRISME er en af de største undersøgelser i verden, hvor forskere kombinerer studier af det psykiske arbejdsmiljø
med målinger af stresshormonet kortisol og desuden kobler resultaterne til registre over sygdom og medicinforbrug.Undersøgelsen er også banebrydende, fordi en stor del af deltagerne er blevet interviewet af personer med lægelig og psykologisk ekspertise.

Anden runde af PRISME-projektet er gået i gang nu her i januar 2009. Her er 4.489 offentligt ansatte i og omkring Århus nemlig modtage et spørgeskema samt spytskema og spytrør fra forskerne bag PRISME-projektet. Spørgeskemaerne sendes til de personer, som svarede på spørgsmål om deres arbejdsmiljø i første runde af projektet. Spytskemaet indeholder bl.a. spørgsmål om søvnkvalitet den dag spytprøverne indsamles.

Første spørgeskema af PRISME-projektet blev sendt ud i foråret 2007 til i alt ca. 10.000 offentligt ansatte fordelt på 400 arbejdspladser i og omkring Århus. Lidt under halvdelen, i alt 4.489 besvarede spørgeskemaerne og fik taget spytprøver. 20 pct. af disse fik desuden målt højde, vægt og blodtryk og fik taget supplerende blod- og spytprøver. Delresultater fra første runde blev sendt ud på et faktaark til de ansatte, som deltager i undersøgelsen i december 2008.

PRISME-projektet gennemføres i et samarbejde mellem de arbejdsmedicinske klinikker i Herning, Århus og Glostrup, Center
for Psykiatrisk Grundforskning, Psykiatrisk Hospital i Århus samt Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.

Kulturhusenes børnefestival 2009

De københavnske kulturhuse er gået sammen om at lave en børnefestival. Det betyder, at byens børn i vinterferien kan prøve deres kreative kræfter af i 11 kulturhuse. Kulturhusenes Børnefestival tilbyder børn spændende oplevelser i deres lokalområde, men den er også en lejlighed til at springe på cyklen og opleve, hvad der sker i andre bydele. Festivalen henvender
sig til børn i alderen 3-15 år. Det er tredje år i træk, at Kulturhusenes Børnefestival afholdes. Sidste år besøgte 5.000 festivalen.

Formålet med Kulturhusenes Børnefestival er, at give børn og familier stimulerende og nærværende oplevelser.

Kulturhusenes Børnefestival arrangeres af følgende kulturhuse:

Kulturhuset Islands Brygge, Kulturhuset Indre By, AmagerKulturpunkt/Børnekulturhus Ama’r, Kulturhuset
Pilegården, Vesterbro Kulturhus/Børnekulturstedet
på Vesterbro/Basement, Karens Minde Kulturhus/
Børnekulturstedet Karens Minde, Vanløse Kulturhus,
VerdensKulturCentret, Kvarterhuset, Kulturhuset
Bispebjerg Nordvest, Valby Kulturhus/Zone 2