Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Nye bøger
Invitation til socialpsykiatri
Redigeret af Benny Lihme
På trods af store fremskridt i den lægelige behandling, udskrives patienter fra de psykiatriske afdelinger ikke som helbredte men som færdigbehandlede. Det er disse patienter, der er grundlaget for det store socialpsykiatriske område, der har udviklet sig.
Bogen er et bredt spektrum af temaer fra støttekontaktperson- ordninger (SKP) og omsorgsarbejde med hjemløse sindslidende, til mere bredt anlagte former for socialpsykiatri præget af nye recovery-perspektiver og psykosocial rehabilitering. I nogle særlige teoriafsnit analyseres socialpsykiatri- begrebet, princippet om brugerinddragelse og den professionelles relationskompetence og faglighed.
Bogen henvender sig til de forskellige faggrupper og studerende, der beskæftiger sig med eller kommer til at beskæftige sig med sindslidende mennesker uden for behandlingspsykiatrien.
Akademisk Forlag 240 sider ? Pris 269 kr. ISBN: 978-87-500-3986-0
Psykologiens veje
Af Ole Schultz Larsen
Psykologiens veje er det nye, store projekt til psykologiundervisningen - bestående af en grundbog og et tilhørende website.
Psykologiens veje tager udgangspunkt i bogen Psykologiske perspektiver, som Ole Schultz Larsen tidligere har skrevet. Hensigten er at lave en bog, der kommer rundt om alle de emner og områder, der normalt tages op i undervisningen, og som forsøger at tænke mere i formidling, i spørgsmål til stoffet og anskueliggørende casemateriale.
Bogen er bygget op, så de enkelte kapitler kan stå som selvstændige moduler, således at man ikke er afhængig af at have læst de foregående kapitler.
Systime 446 sider ? Pris 400 kr. ISBN: 876-16-0930-4
Pædagogen som social netværksarbejder
Af Jytte Juul Jensen
Pædagogen som social netværksarbejder fremhæver de svage bånds betydning, og netværksarbejdet sættes ind i en velfærdspolitisk sammenhæng. Bogen præsenterer også nye måder at bruge netværkskort på, som kan anvendes i forhold til alle pædagogens målgrupper.
Netværksarbejde er lige så relevant, for voksne med udviklingshæmning og sindslidelser - og for hjemløse - som blandt anbragte børn og unge.
Også på skolefritidsområdet kan det pædagogiske arbejde kvalifi ceres, ved at man tænker netværksorienteret.
Bogen er baseret på undersøgelser af voksne med udviklingshæmning, og med de mange eksempler fra hverdagens arbejde med netværket blandt voksne med udviklingshæmning henvender bogen sig især til pædagogstuderende og til pædagoger i praksis.
Academica 192 sider ? Pris 250 kr. ISBN: 978-87-7675-718-2
Drop drilleri
- Forebyggelse af mobning i vuggestue og børnehave
Af Helle Højby og Anja Trolle
Det er svært for pædagoger og forældre at forestille sig, at små børn kan mobbe. Derfor sættes arbejdet med mobning sjældent på dagsordenen, når daginstitutionen vælger pædagogisk fokus og opstiller pædagogiske handleplaner. Allerede i vuggestue og børnehave kan man imidlertid se tidlige spor af mobning.
Denne bog præsenterer en konkret pædagogisk metode til forebyggelse af mobning hos de helt små børn. Det handler om fokus på en inkluderende daginstitutionskultur og opbyggelsen af gode relationer. Ved bevidst at arbejde med at opbygge børnenes gode fællesskab skaber man grundlaget for den tryghed, som er betingelsen for, at børnene kan udvikle sig positivt. De voksne skal i ord og handling vise, at hvert enkelt barn er værdifuldt i sig selv, og at det ikke accepteres, at nogen drilles, mobbes eller holdes udenfor.