Vandpjaskeri, havedyrkning og bålmad

af Louise Windfeldt

I børnehaven Småland på Amager er udearealerne rum, der bliver indrettet og udviklet undervejs.

Der er krudt i de unge gutter i dag,” smiler pædagog og souschef Tina Birk, da jeg møder hende på legepladsen.

Jeg er taget på besøg i børnehaven Småland for at se, hvordan børn og voksne bruger udearealerne.

Tina Birk fortæller, at børnene gerne ville med ud, da hun spurgte, om de skulle tage en omgang OL på cykler. Efter cykel-OL fordelte børnene sig rundt på legepladsens små øer. De store satte sig op på taget af den store tønde, der er legehus, mens andre gyngede i det, der nærmest er en mellemting mellem en gynge og en hængekøje.

Senere legede nogle, at de boede i toppen af klatretårnet, mens pilekrattet med de store sten, der ligger i legepladsens yderste hjørne, var deres sommerhus.

Ændringer undervejs

Børnehaven Småland er bygget i 2004 som en del af den nye bydel Ørestad på Amager, og legepladsen er projekteret, før børn og voksne flyttede ind. Det har givet behov for større og mindre ændringer undervejs, efterhånden som der er fundet energi og penge til at lave dem.

Legepladsen havde fra starten en jordhøj omkranset af store kampesten, der fyldte det meste af arealet. På højen kunne man tumle og slå kolbøtter, men den inspirerede ikke så meget til leg, og der manglede flere motoriske legeredskaber. Så de voksne besluttede at fjerne en del af højen og give plads til blandt andet klatretårnet. Undervejs i arbejdet fik de pludselig en idé:

”Da vi flyttede bakken, var det mudderbadevejr. Vi gravede ned og fyldte vand i, og så blev der mudderbadet!” skriver pædagogerne i deres dokumentationshæfte med de herligste billeder af mudderbadende børn.

Solen er et problem

De har dog stadig et problem på legepladsen, de ikke har fået løst: solen. Børneinstitutionen har bredt tagudhæng med træterrasser hele vejen rundt, men de giver ikke skygge nok til, at ret mange mennesker kan krybe i ly midt på en sommersolskinsdag. Mod øst står en stribe asketræer, men de er endnu ikke store nok til at give brugbar skygge.

”Og skulle de skygge for børnene, havde det været mere hensigtsmæssigt at plante dem mod syd eller vest, så deres skygge faldt ind over legepladsen mellem klokken 12 og 15,” bemærker pædagog Charlotte Thede.

Over sandkassen og ved siden af bålstedet har de opsat store sejl, men de er dyre at etablere og kan stadig ikke rumme børn nok i de hede middagstimer. Så hvis det er rigtig varmt, må børn og voksne gå indenfor.

Charlotte Thede synes, det er en uheldig indskrænkning af uderummet og opfordrer derfor til, at man tager brugerne med på råd, når man projekterer institutioner.

Et uderum

I Småland betragter de udearealerne som en del af de rum, der er i institutionen. Deres indretning skal derfor også udvikles, efterhånden som behovet ændrer sig. Og pædagogerne griber gerne børnenes ideer.

To kirsebærtræer er omkranset af bænke, der bugter sig som slanger. Her kan man sidde eller ligge og kigge op i kirsebærtræernes blade.

”Børnene fandt på, at det er et skib, og så blev bænkene udstyret med ror.” Tina Birk fortæller, at skibene nu sejler ud i verden. Mest til de lande, hvor børnene har været på ferie.

Når udearealerne skal være rum på lige fod med institutionens andre lokaler, betyder det også, at man kan tage mere stilfærdige aktiviteter med ud.

”Vi har en vision om, at børnene står ude og maler på staffelier eller sidder på tæpper og leger med legoklodser, modellervoks og dukker. De børn, der hellere vil fordybe sig med noget stillesiddende, skal også kunne være i uderummet, ” siger leder Britta Staugaard Mortensen.

En have i kasser

I foråret byggede børn og voksne seks højbede i fællesskab.

”Vi gravede jorden op i kasserne,” fortæller Sverre på 3 år. ”Så såede vi, og så kom der gulerødder op. Da vi kom hjem fra sommerferie, så trak vi dem op af jorden og gik ind og vaskede dem,” fortsætter han glad.

Nu er gulerødderne høstet, og blomsterkarsen står i fuldt flor, mens jordbærplanterne snart er klar med andet hold røde jordbær.

Ærteblomsterne har sat bælge. Sverre plukker én og åbner den, mens han kigger på frøene indeni. Tina fortæller ham, at de ikke kan spises, men hvis han tager frøene med ind, kan de tørre dem og prøve at så dem til næste år.

Børnene med til det hele

I Småland er pædagogerne meget bevidste om, at børnene får mest ud af at dyrke have, når aktiviteten er godt forberedt.

”Vi startede med at fortælle børnene om at så og høste. Så gik vi i gang, og børnene var med hele vejen. Vi købte små skovle, river og vandkander, og børnene var også med i plantecentret og finde frø og planter,” siger Tina Birk.

Imens er årets havedyrkning blevet til en historie. Børnene kan tage det laminerede hæfte med tegninger, billeder og små tekster ned af hylden, hver gang de har lyst til at genopleve, hvordan de gjorde, og hvem der sagde noget sjovt eller vigtigt undervejs. Hæftet står ved siden af de andre hæfter, der fortæller om børnehavens arbejde.

En del af hæfterne handler om de temaer, som Småland arbejder med i tre uger hver sommer.

Temaarbejde

I år var temaet energi, og hver uge havde sit eget deltema: elektrisk energi, bevægelsesenergi og god energi til kroppen.

Den energi, kroppen skal have, får den fra mad, så meget af den temauge gik med at snakke om usund og sund mad, og en del af den sunde blev lavet på legepladsens bålsted. Her blev grillet spyd med grøntsager, frugt og kød og stegt frikadeller i en stor bradepande, der kan stå i bålet.

I ugen med bevægelsesenergi snakkede de om, hvordan dyrene bruger deres krop og tog i Zoologisk Have for at se på det. Det førte til en undersøgelse af, hvordan vi mennesker bruger kroppen, og de var i Kongens Have og danse til børnejazz.

Ugen sluttede af med OL på legepladsen i disciplinerne 60m løb, støvlekast, længdespring og cykelløb. Her inddrog de cykelstien bagved børnehaven som cykelbane.

Spontane ideer

Selv om en del aktiviteter er planlagte i Småland, er der også plads til ideer, der opstår undervejs. Omgivelserne inspirerer hurtigt børnene til nye lege.

Der går et øjeblik, fra de ser en fejemaskine på vejen, til cyklerne på legepladsen er blevet til fejemaskiner,” siger Tina Birk, og Charlotte Thede supplerer:

”Meget af vores arbejde som pædagoger består jo i at gribe børnenes tråd – at se deres behov og gøre nye ting mulige for dem. Det er så vores arbejde at få læreplaner og miljøledelse ind over.”

For eksempel kom et af børnene en dag og spurgte, om ikke mynteplanten i den ene af blomsterkasserne var ved at blive lidt lang. Mynten er af den marokkanske slags, der dufter stærkt af tyggegummi eller tandpasta. Børnene kalder den for tyggegummiplanten.

”Gå ind og hent nogle sakse, så leger vi frisør,” sagde Charlotte Thede.

”Hvad skal vi bruge alt det, vi klipper af, til?” spurgte børnene bagefter, og så blev de enige om at lave tyggegummite. Det smagte så godt, at flere af børnene skulle have nogle blade til te med hjem.

Begge pædagoger nævner også, at børn og vand har en særlig tiltrækningskraft, der udfordres af pytter og bassiner, hvor man kan soppe eller lege med fisk og skibe.

Da jeg kører fra Småland efter frokost, går børn og voksne igen ud på legepladsen, og næsten samtidig åbner himlen sine sluser og sender kaskader af vand ned over Amager. Det føles næsten som at være i brusebad, og jeg tænker over, hvad børn og voksne i Småland mon fik ud af dén naturoplevelse.

Nogle ideer fra børnehaven Småland

Dyrk grøntsager, frugt og blomster i plantekasser

Hvis der er fliser eller asfalt på legepladsen – eller I ikke er sikre på, om jorden er ren nok til at dyrke spiselige ting i – kan I dyrke have i plantekasser. Plantekassen er et lille, koncentreret område at passe og vande, og når man fylder den med 30 cm. god, næringsrig jord, kan man både dyrke kartofler og gulerødder. Hvis I vil dyrke blomster og grøntsager, skal plantekasserne stå i sol og læ.

Jordbær

Fyld en plantekasse med jordbær. Vælg en remonterende sort, f.eks. Ostara, der giver jordbær flere gange over sommeren. Planterne giver jordbær i mindst 3 år, og udløberne danner nye planter, som man kan forny sit jordbærbed med efterhånden. Hvis man holder kanterne fri, kan man så salat eller blå lobelier hele vejen rundt.

Blomsterkarse

Så blomsterkarse i en plantekasse og lad den vælde ud over kassens sider. Blomsterne kan spises – de smager lidt som karse og er flotte øverst i salatskålen.

Marokkansk mynte

Marokkansk mynte kaldes også nanamynte og kan købes i de fleste havecentre.