Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Småt nyt
Flere piger begår vold
De nyeste tal fra Justitsministeriet viser, at de helt unge piger, der dømmes for vold, bliver stadig fl ere. Fra 1996 til 2006 skete der mere end en femdobling af antallet af voldsdømte piger i alderen 15-17 år, og i 2007 kravlede tallet op på 167 sager, skriver Berlingske Tidende. Marianne Vinther Nielsen, Socialt og Pædagogisk Udviklings- og Kursuscenter, der står bag rapporten Pigeproblematikken, siger til dagbladet at der overordnet set er tale om piger, der lider under multiproblemstillinger. De kommer typisk fra familier, plaget af misbrug eller psykiske lidelser, de har problemer i skolen eller kommer i lange perioder slet ikke i skolen, og de har ofte selv har haft volden tæt inde på livet. Der er klar forskel på den vold, som piger og drenge begår. I forhold til drengene er det knivstikkeri og våben, mens pigerne udøver en mere subtil og ydmygende vold, hvor de bl.a. går efter at ramme ofrets udseende, siger hun til Berlingske Tidende.
Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter fra fritidshjem og KKFO som undervisningsassistenter i skolen? Ja hvorfor ikke, mener FOA, hvis det kan støtte både trivslen og det faglige niveau i skolen.
Det er undervisningsminister Bertel Haarder, som har været ude med tilbuddet om et forsøg til skolerne efter fi nsk forbillede. Der er undervisningsassistenter til at understøtte lærerne en succes. Ordningen har der betydet øgede fl otte faglige resultater.
Humlen ved Carlsberg
Hedder en ny website på Arbejdermuseet, som fortæller historien om Carlsberg som et vigtigt eksempel på vores industrielle kulturarv. Hjemmesiden består af tre dele: en virtuel model, hvor den seneste computerspilteknik indgår, en lydcollage om livet på Carlsberg, baseret på ekspertise fra DRs nu lukkede montageafdeling og et historisk arkiv, som gør det muligt at gå på opdagelse i bryggeriets 160-årige historie. Der er klart en historie at fortælle, som sikkert netop via det virtuelle også vil appellere til børn og unge. På siden kan de følges med og møde nogle af de tusinder af mennesker, som er gået gennem porten til Carlsberg: bryggeriarbejdere, kuske, chauffører, brygmestre, funktionærer og direktører. Deres personlige fortællinger vil nemlig sammen med historiske kilder, fi lm, fotos, tegninger og artikler være tilgængelig for den besøgende. www.humlenvedcarlsberg.dk (link er ikke længere aktivt, red.)
U-Turn i top i Europa
Det britiske sundhedsministerium har udpeget U-turn – et tilbud til unge, der ryger hash eller tager stoffer – som et af de tre mest innovative og intelligente tiltag i Europa, når det handler om at arbejdet med ulighed i sundhed. Nu skal andre europæiske lande lære af U-turns erfaringer med unge misbrugere. Derfor indtog et stort engelsk kamerahold U-turns lokaler i Studiestræde for at lave en dokumentarfi lm. De fi lmer brugere, pårørende og ansatte i de mange oplevelser, en hverdag byder på, fx unge der laver musik, andre der laver mad, rådgivning af unge og afholdelse af terminsprøve.
U-turn arbejder ikke kun med misbrugsproblemer, de ser på langt mere end misbruget, bl.a. sundhedsproblemer, familieproblemer og meget andet. Og det er faktisk enestående i Europa.
Djøf’ere sætter gang i udlicitering i kommunerne
Jo flere djøf’ere, der er ansat i en kommune, jo mere udlicitering er der i kommunen. Velhavende kommuner har mere tendens til at udlicitere end fattige kommuner. Og borgerlige borgmestre udliciterer mere end socialdemokratiske. Det viser en undersøgelse, som AKF har stået i spidsen for, måske ikke så overraskende.
Undersøgelsen er lavet på data fra de gamle kommuner i perioden 2002 til 2006. Og den viser, at de højtuddannede kaster sig over udliciteringsopgaverne. Ifølge undersøgelsen finder de det udfordrende, de har kvalifikationerne til at skrive kontrakter – og så har de ingen berøringsangst da det meget sjældent er deres egne opgaver, der skal udliciteres.
Ligeløn og det der ligner
Det har som bekendt lige være 8. marts, og aktiviteterne viste at mange stadig synes der er noget at kæmpe for. Ikke mindst ligeløn er på dagsordenen, for der er langt igen, mener FOA. Og det er ikke noget man kommer sovende til, det kræver handling. Det kræver at politikere, arbejdsgivere og de faglige organisationer er parate til at tage barske metoder i brug, mener forbundet.
Som det er nu så sakker de offentligt ansatte kvinders lønninger bagud i forhold til mændenes i det private. En dugfrisk undersøgelse fra EU-kommissionen viser, at danske mænd tjener 17,7 procent mere end kvinderne.
Regeringen erkender at det kønsopdelte arbejdsmarked er en af hovedårsagerne til lønforskellene mellem kvinder og mænd. Men det er ikke nok at konstatere det, det der er behov for er at kvindefagene i det offentlige bliver bedre lønnet.
Dagplejers skuldergener skulle for Erhvervssygdomsudvalget
Østre Landsret har ved dom af 25. februar pålagt Ankestyrelsen at forelægge en sag om en dagplejers skuldergener for Erhvervssygdomsudvalget.
Sagen drejede sig om en dagplejer, der efter ca. 20 år med pasning af gennemsnitligt fem børn i alderen seks måneder til fire år pådrog sig en dobbeltsidig skulderlidelse. Den blev anmeldt som formodet arbejdsbetinget, og hun blev undersøgt på arbejdsmedicinsk klinik, som vurderede, at skulderlidelsen var ”forårsaget af de mangeårige daglige løft.”
Arbejdsskadestyrelsen og senere Ankestyrelsen fandt det derimod udsigtsløst at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget. Men det er Østre Landsret altså ikke enig i, efter FOA gik i retten med sagen, som skulle gennem både byret og landsret.