Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Med respekt
Af Elisabeth Lockert Lange
Gadeteamet med forankring i First Floor på ydre Nørrebro har rigtig gode resultater med deres særlige måde at arbejde på. Nøgleord er tværfaglighed, genkendelig, respekt og samarbejde.
Ungehuset First Floor ligger midt i det hele, og det vil lige nu sige Nørrebro. Nærmere bestemt Heimdalsgade tæt på Mjølnerparken.
Det er en placering, som First Floor tager dybt alvorligt, og den kontingentfri ungdomsklub har siden sin start for syv år siden arbejdet ud fra opsøgende arbejde, forebyggelse og integration. First Floor bugner af aktiviteter for de 130 unge, nogle af dem er omtalt i faktaboksen, men de kan alle foruden en masse anden information om ungdomsklubben findes på hjemmesiden www.firstfloor.kk.dk (link er ikke længere aktivt, red.).
I denne artikel, og set i lyset af de problemer som Nørrebro oplever lige nu, skal det nemlig først og fremmest handle om det gadeteamsarbejde med opsøgende og kriminalitetsforebyggende arbejde for børn og unge mellem 13 og 20 år, som First Floor har bedrevet gennem de sidste tre og et halvt år.
Og lad os slå det fast med det samme: gadeteamets arbejde er en succes. Resultaterne er dokumenterede og strålende.
Gadeteamet blev etableret i oktober 2005 og har været på gaden hver aften siden bortset fra fredag og søndag. De to dage er kun undtaget af økonomiske årsager, for folk til at varetage arbejdet skorter det ikke på.
Gadeteamet udsprang af et tæt og konstruktivt samarbejde med SSP lokaludvalget, fortæller leder af First Floor gennem alle årene Henning C. Hansen. Gadeteamet har været tværfagligt helt fra starten, så primært klubpædagoger og lærere, men også uddannelsesvejledere og bibliotekarer deltager på lige fod uanset køn og etnisk baggrund. Klubpædagogerne vælger opgaven til som en del af deres arbejdstid og betales via klubpuljen, mens lærerne går i gadeteamet uden for deres arbejdstid og lønnes andetsteds fra.
Det var ellers lige ved at glippe på et tidspunkt, men et treårigt projekt blev søgt og etableret, hvor der var sat penge af fra gadeteamet med forankring i First Floor på ydre Nørrebro har rigtig gode resultater med deres særlige måde at arbejde på. Nøgleord er tværfaglighed, genkendelig, respekt og samarbejde.Med respekt Integrationsministeriet til afl ønning af de, der ikke er pædagoger og til en proceskonsulent, Gitte Klitgaard.
Henning C. Hansen er projektleder, og projektet slutter nu i august, hvor gadeteamets erfaringer om, hvad der virker sammen, med de resultater de har opnået, samles i en håndbog.
Respektfuld relation
Gadeteamets særlige måde at arbejde på er unik. For det første det at de er tværfaglige, hvor tre ”forskellige” går sammen, for det andet det at gadeteamet består af mennesker, som de unge møder i deres hverdag i forvejen, og ikke af folk som er ansat særligt til at være gadeteamsmedarbejdere. Og for det tredje den særlige måde de samarbejder på.
”Når et team går på gaden og møder en ung, så vil der altid være én i teamet, der kender ham. Så bliver der givet hånd og accept. Vi har aldrig oplevet trusler eller chikane, vi ved gennem undersøgelser at vi er vellidte. Vi er nogen som de i forvejen møder i skolen eller klubben eller andre steder. Det betyder en høj grad af genkendelighed at mødes dagen efter i skolen, og det betyder en helhedsorientering for både dem og os. Vi har en stor føling med de unge, hvad der sker, med stemningerne”, siger Henning C. Hansen og uddyber:
”Det handler jo meget om psykologi. I skolen og klubben er der regler, de unge skal overholde, og det er os som voksne, der sætter rammerne. Men på gaden er det deres rum, deres regler, og det har vi meget stor respekt for. Vi forventer ikke, når vi møder dem på gaden, at de skal tale med os, det bestemmer de, vi hilser, og hvis de vender sig mod kammeraterne igen, går vi bare videre. De oplever at den lærer, som måske skældte dem ud i går, er ydmyg over for dem i deres rum. Det er positivt for dem, og i de fl este tilfælde falder der en snak af.”
Henning C. Hansen understreger at hver enkelt gadeteamsmedarbejder vælger at gå på vagt (fx går han ikke selv), og hvis de møder en ubehagelig situation, er det ”det svageste led”, der sætter grænsen for deres direkte indgriben. Det er vigtigt med tilliden mellem dem indbyrdes, og det er vigtigt at teamets goodwill ikke sættes overstyr.
Han peger stolt på nogle af de resultater, som gadeteamet kan fremvise. At de i gennemsnit i de tre timer en vagt tager, har været i kontakt med 28 unge pr. vagt. At et stort antal unge skaffes fritidsjob, har vejledende samtaler om uddannelse og job, får kontakt til fritidstilbud og klub, enkelte får hjemmebesøg, og så har gadeteamet stået for en del konfliktmæglinger. Foruden alle de daglige samtaler med unge som forebygger konflikter og fremmer forståelsen for et fællesskab og en dialog.
Logbog
At resultaterne er så dokumenterede og velunderbyggede skyldes den måde, gadeteamet arbejder på. De bruger logbog, hvor alt skrives ind, og hver vagt begynder med at teamet mødes et bestemt sted og kigger i den. Den indeholder en information om, hvad gårsdagens team gjorde, hvem de mødte, henvendelser fra utrygge beboere osv. Desuden kan den indeholde henvendelser fra Henning C. Hansen, i stil med at hvis de har tid kunne de så kigge der og der hen. Målet med hver vagt på baggrund af logbogens oplysninger skrives også ned. Og efter vagten vender de tilbage og skriver i logbogen. Pointen er at alt dokumenteres; det giver en kontinuitet i deres arbejde, men det giver også en viden om alt, hvad de har foretaget sig.
Et eksempel: 7. marts 2008: En ung henvender sig direkte til gadeteamet for at få hjælp til at håndtere en konflikt mellem to grupper unge i Aldersrogade. Gadeteamet drøfter konfliktsituationen med de unge og taler dem fra en fysisk konfrontation.
Projektet er organiseret via en styregruppe hvor Henning C. Hansen selv som projektleder og distriktets børne- og ungechef er med. Der er en daglig koordineringsgruppe, hvor han naturligvis også er med, foruden bl.a. to gadeteammedarbejdere. Desuden holdes der et månedligt fællesmøde for alle, hvor vi vender alt, som han siger og kalder dem ildsjæle, de 14 teammedarbejdere der går.
”Vi kommunikerer meget via mail, aftaler hvem der måske kan afsætte ekstra tid osv. – meget demokratisk. Og vi synes selv at vi gør en forskel.”
En spørgeundersøgelse blandt de unge på First Floor bekræfter det. De svarer stort set alle at personalet gør noget for dem, hvis de bliver drillet eller mobbet, og at personalet hjælper og støtter dem i ikke at blive kriminelle.
Undersøgelsen viser også at langt den overvejende del af dem ville være på gaden, hvis de ikke var i klubben, og at en tredjedel af dem er blevet medlem af ungdomsklubben gennem en opfordring fra gadeteamet. Det kan man da kalde en succesrate.
Håbet er at få gadeteamarbejdet forankret i forvaltningens økonomi og en del af budgettet for 2010.
Kontingentfri
Når gadeteamet møder en ung mand, der ser ud til at kede sig, hiver de en folder op af deres medbragte posttaske med information om First Floor måske eller en anden aktivitet, og så spørger de, om han ikke kunne tænke sig at gå i klubben. Og det kan han sikkert.
”Men ikke hvis han skal betale bare for at være her. De vil gerne betale for noget de får, fx betaler de gerne den brugerbetaling vi har her for træningsrummet og for netcaféen, men hvis vi møder dem med at de skal betale 50 kr. for at komme inden for døren, og vi derefter skal rykke dem for penge hver måned, så går det ikke. Det kontingentfri sparer os for administrativt arbejde, og det sparer alle for konflikter og dårlig stemning.”
At de unge gerne betaler for at deltage i aktiviteter, men ikke for bare at være et sted, bekræftes af en evaluering fra alle seks ungdomsklubber på Nørrebro.
Henning C. Hansen forestiller sig at modstanden mod det kontingentfri ikke kan handle om penge, for kommunen betaler alligevel for 80 pct. af udgifterne via fripladser. Men måske er der en forestilling om at det fører til manglende respekt for klubbens lokaler, til hærværk. Men det er ikke First Floors erfaring, tværtimod.
”Hærværk handler om helt andre ting, konflikter især. Vores unge er meget ansvarlige over for klubben.”
Ifølge evalueringen kommer ca. halvdelen af medlemmerne i klubben her dag, og de bruger virkelig klubmedarbejderne. Således bruger tre gange flere unge klubmedarbejderne, hvis de har brug for hjælp, end venner og familie.
Og så understreger de unge i evalueringen, hvor vigtigt det er med en lang åbningstid, det vil sige fra kl. 14 til 22, alle ugens dage, også søndage og helligdage. En sådan udvidet åbningstid har First Floor, også juleaften har de åbent, men kun fordi de ekstraordinært har fået penge til det.
”Den udvidede åbningstid giver nogle særlige muligheder for at medarbejdere kan tage sig ekstra af at vejlede og støtte én, som kommer tidligt, mens der er fuldt hus senere.”
De små
Gadeteamet er altså stærkt medvirkende til at trække de unge ind i klubben og give dem helt andre interesser end gaden og et måske dårligt selskab. Problemet kommer, når det er børn de møder på gaden, helt ned til 10 år. For hvor skal de gå hen?
”Der er nemt nok at få de unge på 14 år med i den kontingentfri klub, men fritidsklubben, det koster, og så er det sværere. Det er ærgerligt, for vi mister to tredjedele af dem mellem fritidshjem og fritidsklub. Der er selvfølgelig fripladser, men for dem der ikke er inde i systemerne, er det svært. Og så bliver den unge væk og siger at det var fordi det var kedeligt. Det er et alvorligt problem, for hvor går de hen? De når at skabe en subkultur, inden de kommer ind i klubben hos os. Især for de socialt udsatte børn er der et farligt slip på tre-fire år mellem fritidshjem og fritidsklub”, vurderer Henning C. Hansen og argumenterer for gratis fritidsklubber, i hvert fald som et forsøg på Nørrebro.
”Det er jo nu vi skal smede, så vi får kontakt med børnene, før de får skabt en subkultur. Og det ville have en forebyggende effekt.”
Han præciserer, at hvis velfærdsminister Karen Jespersen mener noget med at ville hjælpe kommunen, så kan det passende være via en pulje på nogle millioner kroner til forsøg med gratis fritidsklubber.
”Vi har regnet på det, og gratis fritidsklubber på Nørrebro ville koste 2,1 millioner kr. Til sammenligning er byens politidirektør kommet frem til at en kriminel løbebane koster samfundet 50 millioner kr. Det kunne fx være gennem et treårigt forsøg med evaluering. Vi er så sikre på hvad resultatet vil vise…”
Medlemmer har hver dag mulighed for at: I det omfang der er økonomi til det tager de på rejser og weekendture, og besøger venskabsklubber i ind og udland. Også byture og biografture tager de på, foruden aktiviteter som paintball og bowling. |