Tag gaderne tilbage

Af Elisabeth Lockert lange

At løse Nørrebros store problemer og imødekomme de mange ønsker fra bydelens beboere kan ikke gøres for ingenting.

Hvad kom der ud af det, stormødet på Nørrebro den 10. marts?

Tæt på 700 mennesker mødtes under mottoet ”Vi vil bo på Nørrebro” kaldt til Korsgadehallen af overborgmester Ritt Bjerregaard. Det var en blandet forsamling der var mødt op, alle aldre fra små børn til gamle mennesker og alle farver og nationaliteter. Opfordringen til stormødet og ønsket om at løse bydelens problemer deles tydeligvis af alle beboere der. Ud over alle de almindelige borgere fra Nørrebro var der også de kendte, byens borgmestre og andre politikere, Københavns politi, fra politidirektør Hanne Bech Hansen og ned igennem rækkerne.

Og netop Hanne Bech Hansen og Ritt Bjerregaard var blandt indlederne. Den første bad om hjælp til at løse de skyderier der allerede er sket. Den sidste erkendte det ansvar som politikerne på Rådhuset har. Og så skulle velfærdsminister Karen Jespersen ikke mistænkeliggøre det arbejde som pædagoger, lærere og socialarbejdere gør i området, sagde hun til applaus.

Mødet, som blev kaldt et arbejdsmøde, blev styret stramt efter en plan, som ikke indbefattede debat med politikere. En fast struktur med faste spørgsmål som skulle besvares rundt om 25 borde skulle munde ud i en række konkrete ønsker og idéer fra deltagerne.

Ikke mindst er der et stort ønske om flere og billigere fritidsaktiviteter og væresteder for børn og unge i bydelen. Også en nærstation som ikke lukker kl. 16 i Blågårdsgade står højt på ønskesedlen, foruden flere betjente til fods, både ved Blågårds Plads og i Mjølnerparken – og i både aften- og nattetimer. Og så vil bedre oplyste gader skabe mere tryghed og sikkerhed.

Tilbage til spørgsmålet: hvad kom der ud af det? Hvad politikere og politi helt sikkert vælger at virkeliggøre af deltagernes forslag om nogen af dem vides ikke i skrivende stund, men et par løfter blev aflagt. Ritt Bjerregaard lovede flere penge, Bo Asmus Kjeldgaard gratis klubber med lang åbningstid, Mikkel Warming et værested for de ældste unge over 18 år og Klaus Bondam lovede mere lys på gaden.

Fritids- og klubtilbudspakke

Kravet om gratis klubber og væresteder passer unægtelig fantastisk godt til et af de krav og ønsker, som LFS har og formulerede ved bordene, der hvor LFS’ere deltog.

For der er brug for kontingentfri fritidsklubber på Nørrebro, og de skal have åbent til kl. 22 om aftenen, hvis det for alvor skal gøre en forskel.

Sociale problemer kan nemlig ikke løses med mere politi, sådan som bandepakken lægger op til.

”Hvorfor er der ingen politikere, der kræver millioner af kroner til flere, bedre og gratis fritids- og klubtilbud til byens børn og unge”, spørger Jan Hoby, næstformand i LFS. I stedet tales der i bandepakken om hårdere straffe og udvisninger af danske børn og unge.

Ved de ikke at det er det lange seje træk der er brug for i arbejdet med byens børn og unge fra de udsatte og socialt belastede områder i København? Tilsyneladende ikke, for det forebyggende arbejde er politisk nedprioriteret. Der mangler fritidshjems- og klubpladser og der mangler flere ressourcer til det opsøgende arbejde i lokalområderne. Ganske vist forsøger man at styrke den forebyggende indsats gennem at sende socialrådgivere ud i skoler og daginstitutioner, men det batter ikke nok, når man samtidig skal spares millioner på socialcentrene.

Især Socialcenter Nørrebro er ramt af besparelser (som vi fortalte om her i bladet sidste år). Og sidste års sparekrav følges nu op af dette års sparekrav på 18 millioner kroner. Netop Socialcenter Nørrebro har gjort noget ved det forebyggende arbejde bl.a. gennem efterværn, som alle politikere efterlyser, og det skal nu spares væk. I virkeligheden er der brug for flere penge, til både opsøgende arbejde og til at gøre noget for de børn og unge, som det arbejde afdækker.

”Politikerne burde investere i en ”fritids- og klubtilbudspakke” i stedet for en bandepakke”, siger Jan Hoby.

En pakke til forbyggende socialt arbejde og flere pædagoger i fritidstilbuddene og på gaderne. Til at udvide åbningstiden i byens klubber, medborgerhuse og væresteder.

”De aktuelle besparelser på Socialcenter Nørrebro skal trækkes tilbage, og der skal i stedet afsættes flere ressourcer til at få børnene og de unge holdt ude af de kriminelle cirkler. Og det kan ikke gøres når der samtidig spares millioner.”

1:1 Plan

Enhedslisten har forstået ikke kun situationens alvor, men også at løsningen skal gå på to ben. De har nemlig meldt ud at man for hver politibetjent man ansætter ekstra til fx bandekriminalitet i byen, også bør ansætte en ekstra socialarbejder.

Forslaget som de kalder 1:1 Planen er foreslået af socialborgmester Mikkel Warming og Johanne Schmidt-Nielsen. 140 ekstra socialarbejdere skulle det kunne skaffe til opsøgende socialarbejde, støtte til frivillige initiativer, klubber, væresteder og socialrådgivere på alle skoler i København. Prisen er 50 millioner kroner, som Enhedslisten foreslår hentet fra en landbrugsordning, som kompenserer landbruget, hver gang EU’s landbrugsstøtte stiger mindre end forventet. For pengene til det forebyggende arbejde skal ligesom de ekstra betjente komme fra Christiansborg.

Ikke at de forventer planen kan løse den nuværende bandekonflikt, men den kan sikre fremtiden, at København ikke oplever samme type vold og mord om tre, fem og ti år.

”Når kriminelle likviderer hinanden og dræber uskyldige i processen, så er det en politiopgave. Når udsatte og kriminalitetstruede unge skal synes det er sjovt at gå i skole, have et meningsfyldt fritidsjob og et alternativt livsindhold, så er det en opgave for socialarbejdere. Planen kan være med til at forhindre, at de kriminelles små søskende går i samme spor”, siger Mikkel Warming.

I stedet for at juble over planens forslag, har velfærdsminister Karen Jespersen meldt ud at hun vil nedsætte en overvågningsenhed for at undersøge og holde øje med Københavns Kommunes indsats mod bandevold. Hun mener at den undersøgelse som Københavns Kommune selv har fået foretaget afslører at det står helt galt til med den sociale indsats i København. Man sætter alt for sent ind, der er ikke styr på opfølgningen, nogle af de ansatte har ”en udtalt sympati for de unges kriminelle handlinger” m.m.

Overborgmester Ritt Bjerregaard har reageret forudsigeligt på udmeldingen. Derimod vil hun gerne modtage hjælp fra regeringen på tre områder, skriver hun i sit sidste nyhedsbrev. For det første hjælp til at få politiet på gaden igen med nærstationer og betjente i øjenhøjde. For det andet hjælp til at føre en mere offensiv ghettopolitik, som ikke spænder ben for blandede boligområder. Og for det tredje penge til at skabe job, fritidstilbud og uddannelse i byens belastede områder.