Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Debat
Slut med bleskift på gulvet
Af Ninna Thomsen (SF), Margrethe Wivel og Katrina Feilberg (begge RV)
Mon ikke der er mange andre småbørnsforældre end os der har prøvet at stå på et lille trangt toilet og skulle skifte sit barn. Gulvet er koldt, babyen utilfreds og man spærrer ufrivilligt døren for andre toilettrængende.
På flere af Københavns kommunes institutioner, bl.a. biblioteker, socialcentre og jobcentre fi ndes puslepladser slet ikke. Og på byens rådhus er småbørn og deres forældre også henvist til kolde og ubekvemme toiletgulve når bleen skal skiftes.
Men nu er det forhåbentlig slut. SF og de radikale stiller torsdag d. 12. marts forslag i Borgerrepræsentationen om, at der etableres puslepladser på de af kommunens biblioteker, kulturhuse, handicapcentre, jobcentre og socialcentre der ikke allerede har en pusleplads. Også rådhuset får en pusleplads, hvis forslaget vedtages.
Med dette forslag om puslepladser ser vi frem til at kunne lette hverdagen for mange københavnske småbørnsforældre og besøgende, der kommer i kommunens bygninger.