Sprog tilbydes

Af Elisabeth Lockert Lange

Sprogvejlederne i Københavns Kommune har mange forskellige opgaver, lige fra vidensbank og sparringspartner til opsamlere af sprogvurderinger og igangsættere af forløb med fokus på sprog i daginstitutionerne. Tre sprogvejledere fortæller om deres arbejde med udgangspunkt i et bredt sprogsyn. Sprog er ikke isoleret men involverer det hele barn og satser på inklusion.

Sprog er ikke til at komme udenom. Sprog er en grundlæggende del af hverdagen. Sprog er grundlag for det meste kommunikation, og kommunikation er grundlag for det meste andet. Men sprog kan også være svært. Det er noget sprogvejledere ved bedre end de fleste.

Der er ansat pædagoger som sprogvejledere rundt om i distrikterne i Københavns Kommune, en ordning som går ca. ti år tilbage. Afsættet er § 4A i folkeskoleloven, hvor der står: ”Der skal tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på tilegnelse af dansk, hvis de efter en sagkyndig vurdering har behov herfor. Tilbuddet omfatter aktiviteter, der er egnet til at stimulere børnenes sproglige udvikling.”

Isabella Mørch har været sprogvejleder i Distrikt Bispebjerg i tre år, Malene Meyer i Distrikt Nørrebro i ni år og Natalia Olsen i Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave i knap to år. Alle tre har pædagogisk baggrund med efteruddannelser, da sprogarbejdet med børnene mellem tre og seks år naturligt varetages af pædagoger. Dels er aldersgruppen deres målgruppe, dels som de siger, så tænker pædagoger i helheder og kontekst, i det hele barn, og ikke kun sprog.

”Vi tænker i pædagogiske aktiviteter og forløb, i det interkulturelle, og med fokus på barnets tosprogethed. Vi arbejder ud fra et bredt sprogsyn, hvor vi tager hele det kommunikative felt med, både det strategiske, hvor barnet finder en udtryksmåde, det funktionelle eller pragmatiske, hvordan barnet bruger sproget og det grammatiske, som sprogets struktur og opbygning. Sprog er ikke kun grammatik, og hvorvidt sproget er korrekt. Men hvordan man forstår sprog og udvikler strategier for kommunikation, også når det sproglige er svært. Kommunikation er jo et redskab. Det er et redskab vi har til leg og læring, og derfor skal støtte børnene i udviklingen, så de kan indgå i og fastholde leg og venskaber. Børn bliver hægtet af, hvis de ikke mestrer redskabet”, siger Isabella Mørch og tilføjer:

”Læring foregår i handling, når barnet er aktivt, og ikke gennem træning af sprog. Det svarer godt til børnehavepædagogikken; børnene inddrages aktivt.”

Malene Meyer indskyder:

”Det er også vigtigt med modersmål som læringssprog. I det hele taget er det ikke kun danskheden, vi skal have i spil, men også modersmålet og ja, meget andet.”

Inklusion

Sprogvejlederen kan blive kontaktet af en daginstitution, som gerne vil have støtte til et enkelt barn, en gruppe af børn, større eller mindre, eller det kan være hele børnehaven, som gerne vil have hjælp og vejledning til, hvordan de skal gribe det an, hvis nogle børn gerne skal udvikle sig sproglig i en anden retning. Det kan også bare være en enkelt stue, som gerne vil arbejde mere intensivt med sproglige temaer eller en gruppe af de større børn, som skal i skole, som de beder om hjælp til. Det kan være et fokuspunkt i årsplanen om natur fx – og hvordan får de så koblet sprog bedst muligt til det, spørger daginstitutionerne. Det kan være et tema, hvor institutionen spørger, hvordan de kan tænke sprog og sprogbørn ind i det. Eller måske har en institution fået tosprogede børn for første gang og vil gerne have vejledning i, hvordan de skal gribe det an.

”Vi vejleder, og vi skaber forløb og aktiviteter, hvor alle børnene kan deltage, men hvor vi understøtter særlige børn, samtidig med at aktiviteten kører. En aktivitet som kan være udformet, så den samtidig understøtter sprogarbejdet. Vores særlige fokus er at tænke børn med særlige behov ind i et forløb, et projekt, et tema”, fortæller de tre sprogvejledere.

De arbejder både i større grupper og mindre grupper, for at sikre integration og inklusion.

”Vi kan arbejde med differentierede aktiviteter, i forhold til bestemte børn, så de ikke falder fra i andre situationer. Netop for at sikre inklusion kan det være nødvendigt at organisere sig i mindre grupper og forberede dem på ting, som skal foregå i institutionen fremadrettet for at give børnene lige muligheder. Mindre grupper med én voksen kan også være rigtigt. Og så arbejder jeg meget med at skabe nysgerrighed, få kommunikation og en dialog i spil”, fortæller Malene Meyer.

Natalia Olsen supplerer:

”Det vigtige er at det der sker giver mening for alle børnene, at alle får leg og læring ud af det. At vi skaber et sprogmiljø og aktiviteter, som tilgodeser alle de børn, som er med i netop den aktivitet. Fx er eftermiddagslæsning for alle børn fra tre til seks år ikke altid så god en idé, for det kan være svært at fi nde noget, som giver mening for dem alle. Det er lettere i grupper, hvor alle i netop den gruppe kan føle sig inkluderet.”

Varieret arbejde

Lad os antage at en stue i en børnehave på Nørrebro ringer og beder om hjælp til et projekt, som de arbejder med på hele stuen, det kan være natur, eller det kan være historiefortælling. Sprogvejlederen tilbyder inspiration og viden. Og ikke mindst sætter de en proces i gang.

”Jeg bruger meget tid på at lytte og iagttage på stuerne i nogle timer. Hvor er børnene henne sprogligt og socialt, hvad er i spil her og med disse børn? Alt det bruger jeg tid på. Og så stiller jeg spørgsmål, så vi sammen får en refl eksion. Det giver en dynamik i institutionen, og jeg lærer også af det de gør. På den måde bliver jeg et slags samlingssted for viden og giver det jeg får videre igen til andre institutioner”, siger Malene Meyer.

Sammen med pædagogerne ude i daginstitutionerne taler hun om sprog.

”Metaperspektivet i sprog er vigtigt og at få pædagogerne med i det, så de får ekstra opmærksomhed på sproget i almindelighed. Sådan at de kan støtte børnene i deres sproglige nysgerrighed, dyrke sproget blandt børnene og i legen mellem dem.”

Ikke alle sprogvejledere er lige meget ude på institutionerne, og distrikterne arbejder også ret forskelligt med sprogstimuleringen, dog ud fra den samme ramme og de samme mål. At hvertdistrikt lægger sit præg er naturligt, deres størrelse og beboere er ikke ens.

Sprogvejledernes arbejde er omfattende og meget varieret.

De tre sprogvejledere kaster eksempler på bordet.

Ud over opgaverne ”på gulvet” er der de mere administrative opgaver, som fx at skrive til myndigheder og politikere og at samle op på sprogvurderinger. Sprogvurderinger er et tilbud til alle treårige med forældre med dansk som modersmål, det er Velfærdsministeriets tiltag og sker – hvis forældrene gerne vil have vurderingen – direkte ved barnet.

I Københavns Kommune er der desuden tre sprogvurderinger for tosprogede, ved tre år, fire år og fem år. De sker ud fra et skema med observation af barnets sprog og generelle udvikling. Det er pædagogerne i institutionerne, der laver disse vurderinger. Derefter kommer vurderingerne ind til sprogvejlederne, som tæller point og giver en tilbagemelding om resultaterne til både institutioner og forvaltningen.

Meget faglighed

Alle sproglederne står til disposition for institutionernes behov. Alle tager de udgangspunkt i distriktet, i institutionerne der er i målgruppen. Nogle bl.a. Nørrebro kan også selv tage kontakt, hvis de skønner der er et behov, udfra de spørgeskemaer som institutionerne udfylder.

Sprogvejlederne iværksætter små projekter af forskellig slags i institutionerne, hvor de får italesat sprogpædagogikken, skabt debat, refleksion og dynamik. De opretter og er tovholder på netværksmøder for især de sprogansvarlige pædagoger i børnehaverne, og de står for en stor videndeling, bl.a. gennem temadage, kurser og oplæg for de sprogansvarlige og på institutionerne.

”Der er rigtig meget faglighed i vores arbejde”, siger de alle tre med stor energi og engagement. ”Og vores arbejde sker altid ud fra et ressourcesyn. At det er en ressource at kunne to eller flere sprog.”

”Forældrene er det også vigtigt at få med i arbejdet”, siger Natalia Olsen og fortsætter:

”Det er jo ikke institutionerne, som alene skaber sprog. Og det er så meget nemmere for børnene, hvis forældrene er med i det. Det kan fx være at deltage i en forberedelse til en aktivitet, sådan at forældrene og børn kan tale sammen om den og oplevelserne undervejs. Det er en stor hjælp for barnets sproglige udvikling. Og en støtte til institutionerne når forældrene er med i samspillet. Det gælder i øvrigt også dansksprogede børn, at det er lettere at få en dialog når forældrene ved, hvad der sker i institutionen.”

Malene Meyer nikker i enighed:

”Der er rigtig gode erfaringer med at forældrene er med, også i selve aktiviteterne. Det giver meget sprogligt. Ja det har en nærmest magisk effekt og bygger bro, måske fordi forældrene kan følge op på hvad der sker senere.”

Isabella Mørch nikker også:

”Bare det at forældrene kommer nysgerrige ind på stuen er vigtigt for barnet. Og for forældrene, når de afleverer barnet, er det vigtigt at børnehaven får dem til at føle sig velkomne. Og integration må da i øvrigt også være en gensidig proces i en by som København.”

Holder fokus

De fleste som yder en indsats med top-engagement og energi mener naturligvis at de gør en forskel. Derfor siger de tre sprogvejledere da også ja til spørgsmålet uden tøven. Og de formulerer kvikt hvilken forskel.

”Vi giver fokus på sproget og på kommunikationen, skaber bevidsthed om det. Det pædagogiske personale laver ufatteligt mange gode sproglige aktiviteter ude i institutionerne, men de har også travlt med andre opgaver, så vores opgave er at bevare fokus på det. Vi brænder for det og er distriktets tovholdere for det sproglige område og håber derigennem at der også brændes for det derude”, fremhæver Isabella Mørch.

Natalia Olsen fremhæver netværksmøderne for sprogansvarlige og særligt interesserede, som hvert distrikt holder ca. tre til fire gange om året. Den videndeling har effekt, vurderer hun.

”Alene det at institutionerne har et sted, de kan få rum til refleksion om sprogstimulering, er vigtigt.”

Malene Meyer taler om det fokus på integration, på sprogtilegnelse og på det interkulturelle, som sprogvejlederne hele tiden holder fast i. Og hun nævner forskellige projekter de er en del af, bl.a. mangfoldighedsprojektet.

”Nærvær, målrettet arbejde og opmærksomhed på det, det er det man lærer sprog af.”

Færdige bliver de i hvert fald aldrig med at holde liv i pædagogikken, være faglige, kritiske og dynamiske. For det er en evig forandringsproces. Intet står stille.