Netop nu

Heroinmisbrugere vil have behandling

Heroinmisbrugere i København behandles med metadon og en psykosocial indsats. Målet er at give misbrugerne et bedre liv, selvom stofmisbruget fortsætter frem for at fokusere på stoffrihed. Det skal ske ved at reducere de sociale, helbredsmæssige og økonomiske problemer, misbruget giver. Men narkomaner i København efterlyser mere kontakt med behandlere og ønsker ikke nødvendigvis at være i metadonbehandling resten af livet. Nogle misbrugere føler sig ligefrem opgivet. Det viser en undersøgelse fra SFI om strategien i praksis gennem interview med 44 misbrugere og behandlere og gennemgang af 198 journaler på behandlingscentre i København.

Undersøgelsen viser, at misbrugerne kan gå i flere måneder uden psykosocial behandlingskontakt. Flere misbrugere fortæller om behandlingstilbud, hvor de fx får udleveret metadon på et apotek, men ellers ikke har kontakt med behandlere. Ifølge interviewene vil flere gerne have en mere intens kontakt til behandlingssystemet, men orker ikke selv tage initiativet.

Behandlerne i undersøgelsen mener generelt ikke, at heroinmisbrugere kan blive stoffri. De har en mere positiv opfattelse af metadon og har mest fokus på at løse misbrugernes sociale problemer. Mens mange misbrugere har en ambivalent holdning til metadonen, som på den ene side mindsker behovet for at skaffe penge til stof via kriminalitet og prostitution. På den anden side oplever de metadon som stærkt afhængighedsskabende og er bange for abstinenserne.
Undersøgelsen tegner et billede af stofmisbrugerne i København som meget ensomme og isolerede. De interviewede misbrugere oplever ikke, at metadonbehandlingen fører til, at de igen bliver en del af samfundet.

Dagplejerne snydes

Det bliver dagplejerne selv, der kommer til at betale for de ekstra grønne afgifter, der følger af at passe op til fem børn i ens eget hjem. FOA har foreslået en ekstra grøn check til dagplejerne – men regeringen afviser.
En dagplejer passer hver dag 4-5 børn i op til 10 timer i sit eget hjem. Det kan ses på vand, varme og elregningerne.

For der skal være 21 grader i gulvhøjde i dagplejerens hjem – og børnene medbringer naturligvis hverken el eller vand hjemmefra. Dagplejerne har hidtil fået disse udgifter dækket ved et særligt fradrag. Men den nye skattereform tager ikke hensyn til de ekstra udgifter, som dagplejerne får som følge af de højere grønne afgifter.
Urimeligt, siger Jakob Sølvhøj, formand for FOAs pædagogiske sektor. Det er en udhuling af dagplejernes løn. Forbundet har selvfølgelig opfordret skatteministeren og forligsparterne til at indføre en ekstra grøn check til dagplejerne, der kompensere dem for de udgifter, de har til ekstra grønne afgifter som følge af dagplejebørnene. Men forgæves.

Støtte til rygere og ikke-rygere på væresteder

Ni ud af ti brugere på væresteder ryger, men hvad med den tiende? Skillevægge, udsugning og tilbud om rygeafvænning skal sikre, at både rygere og ikke-rygere fortsat vil benytte væresteder for socialt udsatte, mener indenrigs- og socialminister Karen Ellemann, som vil sætte penge af til det fra satspuljen.

13 mio. kr. til 57 projekter, som omfatter 90 væresteder.
Netværk godt for sindslidende unge Ikke overraskende viser en ny undersøgelse fra SFI at unge sindslidende får det bedre ved at være med i netværk, og at udviklingen af de psykiske lidelser direkte kan hæmmes eller standses ved at opbygge netværk for de unge.

Resultatet kommer fra en evaluering af 22 socialpsykiatriske projekter for unge med sindslidelser.
Unge med psykiske problemer er ofte ensomme og isolerede, og projekter med at skabe netværk bryder denne ensomhed.
Hvis de kan fastholde og styrke deres sociale netværk har det en gavnlig virkning. Netværkene kan fx være kontaktfamilier eller efterværn, begge dele modvirker social deroute blandt brugerne efter udslusning til egen bolig.
Det, der skal til for at fastholde og udbygge netværk, er ifølge undersøgelsen sociale aktiviteter med andre. Det kan være sportsaktiviteter – fx at gå i fitnesscenter sammen, eller træning i sociale kompetencer – fx et malerterapiforløb, hvor de involverede også blev trænet i at håndtere følelser.