Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
16 redskaber til at lede attraktive arbejdspladser
Alle snakker om attraktive arbejdspladser. Men hvad er det?
Og hvordan leder man dem, så man kan tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft?
God ledelse er et centralt omdrejningspunkt for arbejdspladsen.
Den er med til at give høj kvalitet og faglighed i kerneydelsen.
Og den bidrager til et godt arbejdsmiljø, og til at arbejdspladsen opleves som attraktiv. Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed har indsamlet 16 redskaber til at lede og udvikle attraktive arbejdspladser.
Værktøjerne til arbejdspladsens strategi handler bl.a. om, hvordan vi kommer derhen, vi gerne vil. Strukturværktøjerne lader arbejdspladsen arbejde med roller og ansvar på jobbet. Procesværktøjerne drejer sig om, hvordan vi kommunikerer, samarbejder og træffer vores beslutninger på arbejdspladsen. Og værktøjerne inden for systematik hjælper lederen og medarbejderne med, at de beslutninger, der er truffet, også bliver ført ud i livet.
Du kan læse mere på www.arbejdsmiljoweb.dk/attraktivarbejdsplads.
På hjemmesiden kan du også downloade hæftet ’Ledelse på attraktive arbejdspladser’ med de 16 redskaber baseret på 90 lederes erfaringer. De 90 ledere inden for social- og sundhedsområdet har nemlig brugt et år på at afprøve de 16 redskaber.