Tag signalerne alvorligt

Dobbelt så mange underretninger

En kampagne fra Ankestyrelsen ser ud til at have båret frugt. Der er en fordobling af underretninger om udsatte børn til styrelsen fra fagfolk, der som bekendt har skærpet underretningspligt.

Fagpersoner har et særligt ansvar for at handle, hvis de er bekymret for et barn, som muligvis er udsat for omsorgssvigt eller overgreb. Derfor skal de reagere og tage børnenes signaler alvorligt.

Det var hovedbudskabet i den kampagne, som Ankestyrelsen lancerede den 1. april og som nu har løbet i et halvt år. Kampagnen Tag signalerne alvorligt skulle gøre fagfolk, der dagligt arbejder med børn, opmærksomme på deres skærpede underretningspligt.

En undersøgelse fra månederne inden kampagnens start, det vil sige foråret 2009, viste nemlig at otte ud 10 fagfolk mente at myndighederne ikke bliver underrettet tit nok, når et barn viser tegn på omsorgssvigt. Fagfolkene der udtalte sig var pædagoger, lærere og sundhedsplejersker, det vil sige nogle af netop de fagfolk, som har den skærpede underretningspligt. Ud over pædagoger, lærere og sundhedsplejersker, gælder det også læger, jordemødre, PPR-medarbejdere.

Når fagfolk ikke helt automatisk underretter, er det fordi de har mange barrierer mod det, viser undersøgelsen fra foråret. En af barriererne er en frygt for at forværre barnets forhold eller miste barnets eller familiens tillid. En anden frygt går på, om det kan føre til en – uretfærdig – tvangsanbringelse af barnet. Ankestyrelsens kampagne var bl.a. designet til at fjerne disse barrierer, og se en relevant underretning som udtryk for omsorg for barnet.

Men alt tyder ifølge Ankestyrelsen på at fagfolk faktisk tager deres underretningspligt alvorligt. Nye tal fra styrelsen viser, at der i de tre første kampagnemåneder næsten var en fordobling i antallet af underretninger til Ankestyrelsen sammenlignet med de tre foregående måneder. I de tre første kampagnemåneder modtog Ankestyrelsen 133 underretninger om udsatte børn og unge. En stikprøve tyder også på, at der i forbindelse med kampagnen er et stigende antal fagfolk, som henvender sig til Ankestyrelsen. Mens fagfolk i 2008 stod for cirka en femtedel af underretningerne, står de efter kampagnens start for cirka en tredjedel af det stigende antal underretninger.

Sikkerhedsnet

Formålet med kampagnen har været at gøre opmærksom på, at man som fagperson skal reagere på børns signaler om, at der måske er noget galt. Hvis ikke problemerne kan løses i dialog med forældrene, skal man kontakte kommunen. Og hvis man oplever, at kommunen ikke tager tilstrækkeligt hånd om problemerne, så kan man underrette til Ankestyrelsen. Dette var en af kampagnens formål, simpelthen at gøre opmærksom på at man kan underrette direkte til Ankestyrelsen. Det vidste syv ud af 10 fagfolk ikke før, viste undersøgelsen fra foråret.

”I de fleste sager gør kommunerne det godt, men Ankestyrelsen er der som et ekstra sikkerhedsnet for barnet. Derfor skal ikke mindst fagfolkene kende muligheden for at kontakte os. Derfor glæder vi os over, at kampagnen tilsyneladende har skabt øget kendskab til denne mulighed”, siger Henrik Horster, ankechef i Ankestyrelsens børnekontor og tilføjer:

”Vi har i forbindelse med kampagnen oplevet en meget positiv interesse blandt fagfolk for at få noget mere viden på området. Det er vores indtryk, at alle tager underretningspligten alvorligt og har god fornemmelse for, hvor vigtigt det er at gribe børnenes problemer, inden de vokser sig for store. Vi har næsten daglige henvendelser fra fagfolk, som gerne vil vide noget mere om, hvordan man håndterer en eventuel underretning. Og interessen kommer bredt fra hele landet og alle faggrupper, fx fra skoler, institutioner og sundhedssektoren.”

Over 7.000 fagfolk har i kampagneperioden været inde på sitet www.ast-tagsignalernealvorligt.dk (link er ikke længere aktivt, red.) på Ankestyrelsens hjemmeside for at søge viden eller værktøjer om omsorgssvigt og underretninger. Her kan man bl.a. finde eksempler på underretninger, og eksempler på signaler man skal reagere på. Kampagnepjecen er blevet genoptrykt og distribueret i næsten 70.000 eksemplarer. Den kan fortsat rekvireres i Ankestyrelsen. EL