Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Æseløret
Om pædagogik og pædagogisk arbejde
Af Erik Hygum og Søren Olesen
Bogen introducerer væsentlige, pædagogiske tilgange samt psykologiske, sociologiske og antropologiske teorier om menneskers udvikling samt dannelse og æring. Endvidere berører bogen forholdet mellem menneske og samfund, samtidig med at den præsenterer metoder til at udforske og udvikle den pædagogiske praksis.
Udgivelsen har til formål at vise, at (sam)arbejde med børn, unge og voksne i en professionel pædagogisk sammenhæng baserer sig på et solidt fundament af viden, færdigheder og kompetencer.
Om pædagogik og pædagogisk arbejde henvender sig både til elever på den pædagogiske assistentuddannelse og til studerende på 1. år på pædagoguddannelsen eller interesserede, der har brug for et overblik over faget pædagogik eller sammenhængen mellem pædagogisk teori og pædagogisk praksis.
Viasysteme
170 sider • Pris 189 kr.
ISBN 87-90833-36-8
Leg sÅ hjernerne banker
-LEGEBOG FOR BØRNEHAVEBØRN
Af Katrine Andersen og Balder Brøndsted
Selvom børn er gode til at lege selv, er der flere faktorer i det pædagogiske arbejde med børn, der taler for også at lave organiseret leg og bevægelse. Med denne bog sikrer man, at børn får rørt sig, og at børn og voksne får nogle unikke og gode oplevelser sammen. Bogen beskriver i alt 80 lege, der tilsammen giver mange muligheder for at sammensætte et alsidigt legeprogram.
Legene er tilpasset børnehavens fysiske rammer og inddelt i kategorierne:
• Fange- og løbelege
• Samarbejdslege
• Gemme- og orienteringslege
• Remser og sanglege
• Fantasi, drama og dans
• Kamp- og styrkelege
• Lege med rekvisitter
• Massage og afspænding
Ud over legebeskrivelserne indeholder bogen en teoretisk del om blandt andet sansemotoriske grundbegreber samt beskrivelser af, hvordan man med fordel kan inddrage leg og bevægelse i arbejdet med de pædagogiske læreplaner.
Dafolo Forlag
182 sider • Pris 190,40 ekskl. moms
ISBN 978-87-7281-286-1
Didaktik i børnehaven
-PLANER, PRINCIPPER OG PRAKSIS
Af Stig Brostrøm og Hans Vejleskov
Denne bog uddyber den didaktiske tilgang til de pædagogiske læreplaner, herunder de overvejelser om og formuleringer af formål, mål, indhold og pædagogiske principper, der ligger bag det praktiske arbejde i daginstitutionen. Bogen inspirerer pædagoger til at arbejde målrettet med både læreplanens temaer samt dem, som udspringer af de lokale forhold. Forfatterne fokuserer primært på barnets personlige, sociale og sproglige kompetencer, som udvikles i et aktivt samvær med andre børn og voksne, altså i en børnecentreret og selvforvaltende pædagogik og ikke gennem ’skoleagtig’ undervisning.
Efter en kort historisk redegørelse for børnehavens pædagogik og udviklingen frem mod kravet om pædagogiske læreplaner præsenteres forskellige didaktiske modeller og tilgange. Bogen lægger vægt på pædagogiske principper og metoder til brug i dagligdagen, som kan understøtte alle børns læring og udvikling, men med et særligt fokus på socialt udsatte børn.
Dafolo Forlag
124 sider • Pris 184 kr. ekskl. moms
ISBN 978-87-7281-457-5
ADHD
ET LIV UDEN GRÆNSER
Af Martin L. Kutcher
Bogen er, på en realistisk måde, god til at informere og give gode råd til forældre og fagfolk, som forsøger at være på omgangshøjde med de børn, der lever ”uden bremser” – med ADHD.
Forfatteren forklarer, hvad ADHD er, symptomerne og de almindelige vanskeligheder, forældrene møder. Bogen sætter også fokus på løsninger, som baserer sig på fire regler:
1. Vær positiv: straf kan ændre adfærd, men kun en positiv tilgang kan ændre holdninger.
2. Bevar roen: det er svært at tænke klart, når man føler sig overvældet.
3. Vær organiseret: denne regel gælder især i forhold til barnets skoleliv.
4. Bliv ved med regel 1 til 3.
Der er et målrettet kapitel til barnets lærere, og et er skrevet direkte til barnet eller den unge med med ADHD.
Martin Kutcher er børneneurolog og kender til de perspektiver og erfaringer, som forældre, lærere og børn har.
Dansk psykologisk Forlag
200 sider • Pris 328 kr.
ISBN 978-87-7706-567-5
Anoreksi og bulimi
INSPIRATION TIL MODSTAND
Af Richard Maisel, David Epston og Ali Borden
Denne bog tilbyder en forståelse af, hvordan anoreksi og bulimi opleves af dem, der er ’under angreb’.
Uanset hvilken terapeutisk tradition man vedkender sig, kan bogen hjælpe i kampen mod spiseforstyrrelserne.
Anoreksi og bulimi – inspiration til modstand viser en hel særlig måde at tænke og tale om anoreksi og bulimi på. Ved at se problemet som en udefrakommende påvirkning snarere end som en del af personen, viser bogens forfattere, hvordan man kan gennemskue anoreksiens og bulimiens taktik, udstille bedraget, bryde fortryllelsen og inspirere til modstand mod det tyranniske styre.
Bogen giver et utal af praktiske vejledninger til samtaler med børn, unge og voksne. Det er en vigtig bog for behandlere, men det er også en bog for forældre og for unge, der er angrebet af anoreksi eller bulimi.
Den giver håb, forståelse og respekt for kampen mod anoreksi og bulimi og giver anvisninger til, hvordan det er muligt at stå sammen i denne kamp.
Dansk Psykologisk Forlag
395 sider • Pris 368 kr.
ISBN 978-87-7706-573-6
Mobning
SOCIALE PROCESSER PÅ AFVEJE
Redigeret af Jette Kofoed og Dorte Marie Søndergaard
Mobning har som fælles udgangspunkt, at mobning ikke skal forstås i individualiserede fænomener som fx særlige personlighedsstrukturer eller særligt onde børn, men i stedet som en forlængelse af den sociale eksklusionsangst, der udvikler sig i sociale sammenhænge.
Mobning ulmer i processer mellem deltagere i grupper, der er henvist til at fungere sammen - når grupper af mennesker føler sig pressede og usikre på om de er i færd med at blive skubbet ud af fællesskabet, blusser den sociale angst op, og man kan risikere at gruppens deltagere vender sig destruktivt mod hinanden.
Antologiens kapitler tager alle udgangspunkt i en empirisk og eksemplarisk case, hvorefter forskningsresultater formidles i form af analytiske pointer.
Hans Reitzels Forlag
272 sider • Pris 325 kr.
ISBN 978-87-412-5334-3
Fra overlevelse til overskud
-STRATEGIER TIL AT BLIVE LANGTIDSFRISK
Af Henrik Krogh
Når livet er ren kun fu ...
Bedst som man er optaget af én opgave, angribes man bagfra af to nye. Den ene kommer på mail og den anden på mobilen. Så åbner der sig en lem i loftet, og ned på skrivebordet dumper en organisationsændring.
Hjemme overfaldes man frontalt af to børn, mens partneren indkalder til planlægningsmøde i samtalekøkkenet.
Der er ikke noget at sige til, at mange oplever livet som ren kung fu!
Alligevel er der en gruppe mennesker, som på trods af krævende og belastende jobs stortrives midt i travlheden. Deres personlige overskud er stort, og deres livskvalitet er høj - det er dem, der kaldes de langtidsfriske.
Hvordan gør de? Og måske vigtigst af alt - hvad kan vi lære af dem?
- Lær kraftfulde teknikker og trivselstrategier, der giver dig mere overskud - Bliv inspireret af cases fra det virkelige liv - Få den nyeste viden om trivselsstoffer i hjernen.
Lindhardt og Ringhof
192 sider • Pris 299,95
ISBN 978-87-11-43622-6
Håndbog for gadeplansarbejde
Af Gitte Klitgaard
Stålhegn som værn mod knallertkørere og panserglas i ruderne. Det var blot nogle af de synlige tegn på en konflikt mellem nogle unge og beboerformanden i VIBO’s ejendom på Aldersrogade på Ydre Nørrebro i København – og konflikten var ved at udvikle sig til et mareridt for hele området. Indtil Gadeteamet en dag kommer forbi og ser hærværket. De inviterer beboerformanden til at holde oplæg for de unge om det at arbejde som beboerformand.
”Vi indskærpede, at han ikke måtte tale om hærværket eller komme med beskyldninger mod de unge.
Kun, fortælle om sit arbejde som beboerformand. Vi ville undgå at puste til konflikten, men de vidste jo godt, at vi var klar over, hvad de havde lavet, og det var nok. Balladen stoppede”, fortæller leder af ”Ungehuset First Floor”, Henning Carl Hansen, der også er projektleder af Gadeteamet.
Bogen kan rekvireres i Ungehuset First Floor, Heimdalsgade 39, 1. sal, 2200 København N.
Kontakt: leder Henning C. Hansen, tlf. 4020 2378, mail: hch@firstfloor.kk.dk.
Pris: 111 kr. pr stk. Ved køb af mere end 15 bøger er prisen: 100 kr. pr. stk.