Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Netop nu
Højesteret afviser fradrag i erstatning på grund af overvægt
Højesteret har dømt Ankestyrelsen til at anerkende, at der ikke kunne trækkes fra i en erstatning for erhvervsevnetab med henvisning til at den tilskadekomne er overvægtig. Højesteret ændrer herved Vestre Landsrets dom fra to et halvt år før.
30 år som portvagt
Jens Aage Bjørkøe har fejret 30 års jubilæum som forstander for Kofoeds Skole.
Skolen har i de 30 år Jens Aage Bjørkøe har været forstander udviklet sigt til et alkohol- og stoffrit område uden vold. Skolens elever har stadig mange dæmoner at slås med, men det er deres egne, indre dæmoner og Kofoeds Skoles mål er at ruste dem til at tage kampen op.
Offentligt omsorgssvigt?
Er hårde ord, men ikke desto mindre så henfører vilkårene i rigtig mange af vores daginstitutioner tanken på, om der i virkeligheden er tale om offentligt omsorgssvigt. Det skriver en række forældresammenslutninger rundt omkring i landet i en fælles pressemeddelelse.
De henviser til diverse forskning og skriver: ?Vi ved, at gode normeringer giver en samfundsmæssig merværdi i form af mere velfungerende børn, unge og voksne. Vi ved, at er der flere end tre vuggestuebørn til én voksen er der betydelig risiko for, at det går ud over børns trivsel og udvikling.
Alligevel skal vi lede meget længe for at f nde institutioner med den normering forskerne anbefaler?.
De ender med at opfordre landets politikere til at påtage sig et ansvar og ?sikre nationale minimumsnormeringer i vores daginstitutioner.? Og de bør være: én ansat til tre vuggestuebørn/dagplejebørn, én ansat til fem børnehavebørn og én ansat til 10 fritidshjems-/SFO-børn. Derudover bør der være personale til de administrative opgaver.
Mange metoder til børn med handicap
Børn med funktionsnedsættelser kommer i dag enten i specialbørnehave eller i en integreret gruppe i almindelige børnehaver efter § 32 i Serviceloven. Dagtilbuddene anvender en mængde pædagogiske metoder og tests. Men der er ikke enighed om, hvilke der skal bruges, og det gør det svært at få et samlet overblik over viden på området. Det viser ny kortlægning fra SFI.
Der er i dag mellem 150 og 180 institutioner med særlige dagtilbud, og mellem 2000 og 3000 børn med større eller mindre handicap går i disse. De fordeler sig på specialbørnehaver og på integrerede grupper i almindelige børnehaver. Specialbørnehaver har langt de fl este børn med autisme og med vidtgående fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Børnene i integrerede grupper i almindelige børnehaver er især børn med ADHD og adfærdsvanskeligheder. Det viser kortlægningen, som er den første efter kommunerne med kommunalreformen i 2007 overtog ansvaret for området.
Læs mere på www.sfi.dk
Hjælp til arbejdsskadede
Arbejdsskadestyrelsen har fået 7,5 millioner kroner fra satspuljen i 2010. Pengene går til styrelsens Fastholdelsescenter, som har fokus på sager, hvor en hurtig indsats betyder, at den tilskadekomne kan koncentrere sig om fremtiden og komme tilbage til et aktivt liv på arbejdsmarkedet i stedet for at være på sygedagpenge.
For at finde og behandle de sager, hvor centret kan gøre en forskel, arbejder centret tæt sammen med de tilskadekomne, kommuner, fagforeninger og forsikringsselskaber.
Nyt værktøj i støbeskeen
Hvorfor må nogle mennesker forlade arbejdsmarkedet før tid? Har de fx haft perioder med sygefravær, arbejdsløshed og aktivering? Og hvordan har deres arbejdsmiljø og øvrige baggrund på arbejdsmarkedet været? Det er nogle af de oplysninger om os danskere, som forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Københavns Universitet vil analysere i et nyt treårigt projekt. Målet er at udvikle et værktøj, som kan bruges til at vurdere risikoen for at få langvarigt sygefravær og førtidig tilbagetrækning. Risikovurderingen vil bygge på analyser af data om udbetaling af sociale ydelser, sygefravær, arbejdsmiljøfaktorer og arbejdsmarkedsforhold.
Sociale faktorer i arbejdsmiljøet
Har det at ?arbejde med mennesker? betydning for, om man udvikler psykiske lidelser som fx angst og depressive lidelser, der kræver behandling? Har det at få social støtte fra kolleger eller ledelse betydning? Det skal et nyt ph.d.-projekt om sociale faktorer i arbejdsmiljøet og brug af psykofarmaka belyse. Teorien er at dårligt psykosocialt arbejdsmiljø muligvis er forbundet med depression. Det bekræftes af en række studier, men mange af dem bruger selvrapporterede data, som ikke altid er de mest solide. Desuden er der ikke tilstrækkelig viden om arbejdsmiljøets betydning for udviklingen af andre psykiske lidelser end depression, som fx angstlidelser.
Projektet gennemføres på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, blandt andet i samarbejde med svenske forskere.
421 millioner til at forebygge nedslidning
En række partier i Folketinget er blevet enige om der skal udmøntes 421 mio. kr. fra Forebyggelsesfonden i 2010 med det formål at forebygge og forhindre fysisk og psykisk nedslidning. De er også enige i at både daginstitutioner og døgninstitutioner er blandt de 14 brancher, som defineres som særligt nedslidningstruede brancher i 2010.
Dyrk motion ? uanset arbejde
Personer med hårdt fysisk arbejde har en forhøjet risiko for at dø af hjerte-karsygdomme i forhold til personer, der ikke har fysisk krævende arbejde. Risikoen er dog langt mindre, hvis de er (moderat) fysisk aktive i fritiden. Hele 38 procent.
Det viser resultaterne fra en ny undersøgelse baseret på cirka 5000 danske midaldrende mænd. De kommende år kommer turen til at undersøge om det samme gælder for kvinder.