Vend negativ listen

Tekst: Lene Outzen

Arbejdsglæde er en indre biograf

Når vi taler arbejdsglæde, skubber mange ansvaret over på ledelsen. Det er ledelsen, får skylden, hvis arbejdsglæden ikke er der. Men sådan hænger virkeligheden ikke sammen, i hvert fald ikke ifølge mentaltræner Mogens Mikkelsen. Som ansat har vi selv den største del af ansvaret for, hvor glade vi føler os. Det handler især om de film, vi spiller i den indre biograf.

En film oppe i hovedet. En indre biograf! Måske du er forvirret og endda har lyst til at bladre videre, men vi håber alligevel, at du vælger at blive hængende, for artiklen vil gerne lære dig noget om evnen til at finde arbejdsglæde. En evne, der er guld værd, når man tænker på, at vi immervæk tilbringer halvdelen af hverdagens vågne timer på arbejdet.
Men hvorfor har vi overhovedet brug for at føle glæde? Hvad er det, der er så vigtigt ved følelsen? Ifølge Mogens Mikkelsen, der er uddannet coach og mentaltræner, er glæde den mest afgørende følelse for vores velvære. Når kroppen reagerer på glædesfølelsen, danner den et morfinlignende hormon, der kaldes endorfiner. Endorfiner har både en livsforlængende og helbredende effekt, hvilket også flere videnskabelige undersøgelser peger på.

”Man kan sige, at hvis du ikke føler dig glad på dit arbejde, så går du glip af halvdelen af den potentielle glæde, du kunne få her i livet. Det er rigtig meget glæde, men arbejdsglæden kommer ikke af sig selv. Du skal selv finde og drive glæden frem.”

Mogens Mikkelsen er ikke i tvivl om, at arbejdsglæde er en træningssag, og en evne, man kan tilegne sig. Det handler om opmærksomhed. At man retter opmærksomheden mod det positive i sine omgivelser. Jo større positiv opmærksomhed, man nemlig sender af sted, jo mere glæde skabes der automatisk i kroppen. Mentaltræneren slår dog tidligt i interviewet fast, at vi selvfølgelig ikke kommer uden om, at også den fysiske arbejdslige lettere at være glad et godt sted, men det er stadigt muligt, at være glad et dårlig sted.”plads, ens kolleger og chefer har stor betydning for velbefindendet og derfor også arbejdsglæden.

HJERNEN SOM BIOGRAF

Man kan sammenligne sindet med en biograf, som man selv er både bestyrer af og biografgænger i. Det betyder, at de tanker vi tænker, de bliver til film oppe i hovedet, og vi reagerer på dem, som om de var virkelige. Sådan forklarer Mogens Mikkelsen vores tankevirksomhed oppe i hjernen. Han siger.

”Du skal være meget opmærksom på de fi lm, du viser dig selv i din indre biograf. For at opnå arbejdsglæde, skal du sørge for at have gode fi lm kørende, og det handler så igen om dit positive eller negative livssyn.”

Mentaltræneren peger på, at der jo findes mennesker med verdens bedste job, verdens bedste kolleger og verdens bedste chef, og selvom alle andre kan se, at sådan hænger det sammen, så er de alligevel sure og utilfredse.

”Den sure er sur, fordi han har besluttet sig for at være det. Han har bidt mærke i et eller andet negativt og fokuserer så kun på det. Måske har den yngre kollega fået et større kontor med en bedre udsigt, da firmaet fl yttede i nye lokaler. Det går han så konstant og ærgrer sig over, så meget, at han ikke ænser alt det glimrende, der er omkring ham. Selvfølgelig er det jo alt andetlige lettere at være glad et godt sted, men det er stadigt muligt, at være glad et dårlig sted.”

Coachen ved godt, at det kan virke provokerende på nogle, når han fastslår, at glæden kan trives hvor som helst, selv i de værste af livets afkroge, men han vover alligevel påstanden og refererer bl.a. til en italiensk film, der for nogle år tilbage modtog mange priser, nemlig fi lmen: Livet er smukt, der i al sin gru også er en af de mest livsbekræftende historier. Kort fortalt handler den om en jødisk familie, der sendes i koncentrationslejr. Faren ved, at de skal dø, men gør alt for at gøre dagene fulde af lys og grin, hvilket lykkes ham. Sammen med sønnen leger han en leg, der går på, at hverdagen i lejren bare er noget, de leger. Det er på en gang forfærdeligt og uendelig smukt at opleve, hvordan det grusomste sted på jorden samtidig kan være trygt og godt, fordi hovedpersonen spreder positivt livsmod.

”Naturligvis er filmen ekstrem i sit budskab, og mange vil mene, at det kræver helt overnaturlige kræfter at agere, som faren gjorde, men jeg vil alligevel gerne frem til et tankeeksperimentet, der hedder: At accepterer du dine grundvilkår og kaster din gode energi ind, hvor du er, så kan du komme langt. Det handler om, at du siger til dig selv, at dette er mine vilkår, og nu beslutter jeg mig altså for at være glad for og med mine vilkår. Det starter alt sammen med at du beslutter dig!”

Mentaltræneren opfordrer til, at du, hvis ikke du føler glæde, hvor du er, så start med spørge dig selv: Vil jeg vælge at bruge energi et andet sted, eller vil jeg bruge energien på at fi nde det gode, hvor jeg er. Selvfølgelig skal man søge væk, hvis det slet ikke fungerer, men man kan også vælge at give arbejdsglæden en chance dér, hvor man er. Hunden fl ytter jo ofte med!

RASMUS MODSAT

En anden metode til at drive glæden frem er ved at tænke modsat. Et eksempel kunne være, at du sidder midt i langt møde, hvor du bruger al din energi på at fokusere på f.eks. kollegaen overfor, der nu igen siger for meget, budgettet som igen er for lille, og forældrene, der kræver stadig mere. Det vælter ind med negative input, der så igen bliver til negative film i den indre biograf. Mogens Mikkelsen siger om den situation.

”Her kunne du forsøge at tænke modsat. Koncentrer dig om i stedet at fi nde værdierne i mødet. Kollegaen, der siger for meget, hvad siger hun egentlig? Forsøg at lytte til budskabet og ikke alle de ekstra ord - hun siger faktisk noget interessant. Eller det for lille budget, hvordan kan du med din kreativitet hjælpe med at strække pengene. Og forældrene, hvordan kan du være med til at få dialogen i gang, så I som personale kan møde forældrene bedst muligt.”

Mentaltræneren nævner også et par andre eksempler fra dagligdagen med børn. Det kunne være en dag, hvor du måske havde lukketjansen, og allerede, da du møder får at vide, at Mads bliver hentet lige omkring lukketid, fordi faren er på kursus. De andre børn bliver hentet langt før. Eller da du møder, viser tavlen, at der er to sygemeldte kolleger, hvilket betyder ekstra belastning.

”I begge tilfælde er du vældig negativ lige fra starten, men tænk hvis du tænkte modsat! Hvis du i stedet fokuserede på det gode i, at du og Mads har en hel time alene med mulighed for at komme tættere på hinanden. Måske du kunne lære ham lidt bedre at kende. Og også eksemplet med underbemandingen kan ses som en udfordring. Hvad er f.eks. godt ved at være få voksne? I er nødt til at inddrage børnene mere i dagens arbejde, fordi I er færre hænder, hvilket børnene elsker. Eller I laver må-ske nogle aktiviteter, som I mere sjældent tyr til, f.eks. fri leg. Historiefortælling for alle. Det handler om at se på de vilkår, man nu engang har og i alle tilfælde at bevare glæden.”

GLAD UDEN GRUND

Mogens Mikkelsen arbejder også med et tredje værktøj, der kan give adgang til arbejdsglæden, og det hedder kort og godt: Glad uden grund. Umiddelbart står udsagnet måske lidt og griner ad en, for det kan man da ikke! Glæde kræver jo, at der er et eller andet godt i gære. At ens partner kommer hjem med blomster. At der er lækker mad på bordet osv. Glæde er noget, der udløses af noget konkret, sådan mener de fleste i hvert fald, at det hænger sammen. Mentaltræneren forklarer imidlertid, at man sagtens kan drive glæden frem uden grund, og det kan man typisk have brug for i situationer, der ikke umiddelbart ser spor glædelige ud.

Det kan være midt i et ophedet personalemøde, hvor alle råber af alle, eller en dag du føler dig svigtet af en kollega, der ikke længere bakker op om jeres fælles ide. I de situationer handler det om at lede i erindringen efter de gode minder. Når vi får hevet de positive minder frem til overfl aden, situationer, hvor man var glad og fro og havde overskud, vil de automatisk begynde at spille gode film i biografen. Film, som er afgørende for at vi igen får gejst og overskud.

Men også afgørende for, at vi smitter positivt på vores omgivelser. Det handler nemlig ikke kun om at være glad uden grund for vores egen skyld. Omgivelserne er jo også afhængige af, hvor arbejdsglade vi er, for ligesom glæden smitter, gør surheden det også. Men hvis man nu selv er blevet dus med glæden, hvad kan man gøre for at hjælpe kollegerne til en god dag. Mogens Mikkelsen svarer.

”Hvis din kollega siger noget til dig, der er negativt ladet, f.eks. Jeg kan overhovedet ikke overskue mine opgaver, jeg er ved at drukne i arbejde. Så kunne du måske spørge: Hvad er det præcis for nogle spændende opgaver, du arbejder med – kunne det tænkes, at en anden kunne få lov at få nogle af dem?”

Det du ifølge mentaltræneren gør, er at du ser problemet med positive øjne. Du taler om kollegaens spændende opgaver og om at få lov til at tage over. Det giver luft i problemet og mulighed for mere glæde. Faktisk er vores hjerner sådan skruet sammen, at som vi spørger hjernen, får vi også svar, forstået på den måde. At stiller vi hjernen et negativt spørgsmål, f.eks. Hvorfor er mandag en skidt dag?

Så føler den sig forpligtet til at svare og også til at finde gode argumenter som f.eks, at bilen er på værksted, og du er nødt til at cykle? Hjernen trækker hurtigt en række problemer frem, for den vil gerne løse opgaven godt. Modsat vil hjernen også kunne fi nde positive argumenter, hvis du f.eks. stillede den spørgsmålet. Hvordan bliver mandagen en god dag? Her ville det måske handle om, hvor dejligt, det er, at du skal cykle, for så bliver du ikke fanget i eftermiddagstrafikken.
For lige at opsummere må arbejdsglædens tre gyldne regler derfor være: Vær opmærksom på at spille gode, positive fi lm i den indre biograf. Forsøg at se med positive øjne på dit grundvilkår, og læg den gode energi dér, hvor du er. Prøv så vidt muligt at stille positive spørgsmål til dig selv og dine kolleger.

TRÆN DIG SELV POSITIVT

1: Sæt dig for dig selv, hvor du kan tænke uforstyrret.
2: Forsøg at komme i tanke om nogle rigtig gode begivenheder på arbejdet.
3: Opgaver du har løst godt. Gode kolleger. Den gode mad i kantinen, den flotte kunst på gangene. 4: Hold opmærksomheden fanget på de positive ting og mærk hvad de gør ved dig.
5: Kan du fornemme, at det føles rart udelukkende at fokusere på de positive ting ved arbejdet.
6: Lav denne øvelse hver gang surheden lister sig ind på dig.

VEND NEGATIV-LISTEN

I stedet for at spørge:
Hvorfor er jeg træt af jobbet? Så spørg: Hvordan bliver jeg glad for jobbet?
Hvorfor bliver det en dårlig dag? Så spørg: Hvordan bliver det en god dag?
Hvorfor er denne opgave så umulig at løse? Så spørg: Hvilke ressourcer har jeg at trække på?
Find selv på flere…

NÅR DAGEN ER SLUT

Mentaltræneren giver det råd, at man hver dag, når dagen er slut, sætter sig det mål, at man skal fi nde fem ting fra dagen, som har været gode og gjort godt. Man skal fi nde mindst fem, gerne flere. Noter ned, og igen handler det om skærpet opmærksomhed. Hvis vi leder efter beviser på, at dagen har været sej, så skal hjernen nok fi nde dem til os. Hvis vi derimod leder efter gode ting, så hjælper hjernen også her med at løse opgaven.

Mogens Mikkelsen, mentaltræner og coach, har siden år 2000 arbejdet med moderne mentaltræning, der handler om at skabe forandring via sindet. Mogens Mikkelsen har en NLP Master uddannelse og en certifi cering som hypnotera-peut, og udover at coache privatpersoner og virksomheder, afholder han kurser og foredrag. Se mere på www.MM3.dk (link ikke længere aktivt, red.)