Debat

Kost i personalepolitikken

Danmarks befolkning bliver tungere – det ved vi jo godt, og mange forsøger at gøre noget ved det.

I dagspressen er der daglige advarsler om, at der med overvægt er udsigt til et ”dårligt liv”, fulgt af evige slankekure i ugeblade og underholdende dramadokumentarserier om en eller andens mave på TV.

I daginstitutionen laver vi sundhedspolitikker for børnene med kost, hygiejne og bevægelse som tema. Vi tænker på børnene og deres fremtid!
Kommunen har en alkoholpolitik og en rygepolitik der skal sik-re sundheden hos de ansatte. ”Kommunen” tænker på de ansatte og deres fremtid! Men hvad med overvægtige medarbejdere?

I de daginstitutioner, jeg gennem de sidste 25 år har været i, har mange pauser været fyldt med snak om slankekure, vægtvog-tere mv. Meget arbejdstid er gået med at tilberede den frokost, som øjeblikkets kur nu foreskrev. Hjalp det? Næh – tværtimod!
Der er et stigende antal tunge medarbejdere ansat i daginstitutionerne. En er måske bare temmelig stor – en anden er så tung, at det kan frygtes at gå ud over helbredet. Det bliver også vanskeligt at udføre det arbejde man er ansat til, når kroppen er svær at flytte.

Vi har gennem årene afskaffet personalets fredagsbajer, rygerne er sendt udenfor i regnen, men hvem vover at sige til en medarbejder at han/hun skulle holde lidt igen med sukkeret i kaffen? Det er en privat sag at spise sig til et dårligt liv.
”Rygning dræber” står der på cigaretpakkerne. ”Overspisning dræber” kunne der passende stå på meget af det, daginstitutions-personalet indtager i arbejdstiden.

I den institution jeg er ansat i, har vi som alle andre dagtilbud en årsplan med bevægelses- hygiejne- og kostpolitik for børnene. Vi har også en personalepolitik med en masse regler og retningslinier for personalet. På det sundhedsmæssige område handler det om alkohol- og rygepolitik. Vi har jævnligt gennemgang af procedure vedr. hygiejne, men en kostpolitik der omfatter andre end børnene?

Næh –
Kager og slik til at hygge i den daglige pause og pizza til personalemødet. Øl, vin, sodavand og chips til forældremøder, flødeskumskager til bestyrelsesmøder, mon ikke man kan genkende det i andre daginstitutioner? Kan det have været medvirkende til lidt ekstra på sidebenene, og efterfølgende mange ødelagte slankekure? Det er da svært at ”holde den”, hvis man i pausen eller til mødet bliver udsat for duften og synet af slik og kage.

De ansatte på min arbejdsplads har på et møde i maj 06 vedtaget en kostpolitik, der gælder personalet og børnenes forældre, når de er i institutionen. Nu er der en større grad af lighed mellem børnenes kostpolitik og de voksnes indtag.
Det har ikke gjort vores arbejdsplads mindre hyggelig eller sjov at være på – men i høj grad mere troværdig. Hvordan kan man forbyde barnet ”Kinder mælkesnitte” og ”Danone” i madkassen og så et øjeblik efter gå ind til pause med Anton Bergs den fyldte?

Jeg kunne godt tænke mig, at når man i andre københavnske daginstitutioner på næste personalemøde tygger sig gennem den traditionelle pizza, og slikskålene derefter kommer på bordet, kunne tage sig en snak om dette indlæg i fagbladet. Det handler om jeres troværdighed som rollemodel.

Jeg kunne godt tænke mig, at vi af kommunen, i lighed med rygestopkurser, fik tilbud om kostvejledning af en diætist og tilbud om gratis motion. ”Rygning dræber” – ja, men det gør dårlige kost og motionsvaner også!

Bjarne Nielsen, Signelilvej 14, 2300 København S

Tryghed i daginstitutioner og skoler
– budgetaftalen i København for 2007-09

Af Manu Sareen, gruppeformand, og Kasper Johansen, skolepolitisk ordfører, begge medlem af Københavns Borgerrepræsentation (B)

Børne- og ungeområdet har altid fyldt meget i Det Radikale Venstres verdensbillede, og for os har det derfor også stået helt centralt i de netop afsluttede budgetforhandlinger.
Det har været afgørende for det Det Radikale Venstre med en massiv satsning på folkeskoleområdet, men ikke mindre vig-tigt har det været at sikre 40 mio. kr. til daginstitutionerne og undgå besparelser på en af byens vigtigste kerneydelser. Det er helt afgørende, at vores børn får en god og tryg start på livet.
På den sidste dag er det naturligvis et spørgsmål om prioritering – hvor man synes, vi får mest for pengene, og hvor behovet er størst. Der er et voldsomt efterslæb på skoleområdet, som ingen i Borgerrepræsentationen længere kunne sidde overhørig, og det er derfor her det store træk ses.

Men desuden er det også en realitet, at vi i dag skal betale regningen for det økonomiske rod, den tidligere borgmester for området efterlod. Ingen tvivl om, at de millioner helt sikkert også kunne bruges i dag – og de kunne være brugt godt. På den baggrund var det en hård kamp at und-gå besparelser på daginstitutionsområdet. Det lå ikke i kortene, at det skulle være tilfældet, men vi er glade for det lykkedes.

Det massive løft ses som nævnt hos folkeskolerne som for en stor dels vedkommende bygget op omkring vores skolepolitiske program fra valgkampen,. Der sættes penge af til en tiltrængt renovering og til at føre forårets forlig, ”Faglighed for alle”, ud i livet. Med aftalen får vi en styrkelse af skolens ledelse, og vi får en ”tryghedsplan” – faglig tryghedsgaranti og tryghed i klas-sedannelsen. Den faglige tryghed betyder, at vi vil sikre, at alle børn i den københavnske folkeskole, har en garanti for, at, at de får en ligeså god uddannelse, som deres evner rækker til, uanset hvilket miljø, de går i skole i. Tryghed i klassedannelsen betyder, at vi tager det første vigtige skridt til at gøre op med den etniske og sociale opdeling af de københavnske folkeskoler, ligesom vi skal sikre gensidig respekt og ordentlig adfærd.

For os radikale har det fra før valget været centralt at holde fokus på det enkelte barn, den enkelte lærer og pædagog og områdets kerneydelser. Det er lykkedes med budgetforliget, som skal sikre alle københavnske børn en god start, uanset hvor i byen de bor, og uanset hvor i verden de kommer fra.