Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Dagplejen i Ledøje-Smørum
Af Elisabeth Lockert Lange
Dagplejens fortaler
Siden Ledøje-Smørums borgmester Jens Jørgen Nygaard blev citeret i lokalavisen for sit ”dagplejen er død om ti år” har han gjort sig mange tanker om, hvordan netop den situation kan forebygges. For det er hans ønske.
Ledøje-Smørums borgmester, konservative gruppeformand og kommende viceborgmester i den nye Egedal kommune, Jens Jørgen Nygaard, er en stor tilhænger af dagplejen. Ikke kun har han selv haft sine børn i dagplejen, som han beskriver som en helt særlig gevinst for de små børn på grund af den store tryghed og nærhed, der ligger i det lille hjemlige miljø. Han har også gjort sig en masse tanker om, hvad der kan og skal gøres for at dagplejen ikke, sådan som han er blevet citeret for (og har sagt på et byrådsmøde), er død om 10 år.
Citatet kunne læses i Lokalavisen den 22. august, hvor han udtalte at forældrene i rigtig mange år har haft glæde af dagplejerne, men ”nu er det ved at være slut”. Artiklens overskrift var ”Dagplejen er død om ti år” – og den forudsigelse fik sindene i kog blandt kommunens dagplejere. Når man omtaler dagplejen på den måde, hvordan kan man så forvente at det strømmer til med nye dagplejere? var en del af reaktionen fra dagplejerne. For netop problemet med at skaffe nye dagplejere var baggrunden for Jens Jørgen Nygaards udmelding.
Den kaldte på modsvar – og det lod ikke vente på sig. Ugen efter var der flere indlæg i debatten. I en artikel citeres LFS’ for-mand (og dermed kommunens dagplejeres formand) Britt Petersen for ”dagplejen er efter vores mening kun død, hvis man ikke vil dagplejen”. Hun fortsætter: ”Dagplejen er et pasningstilbud, der indeholder så mange kvaliteter for de mindre børn og deres forældre at borgmesteren, frem for at erklære den død, burde invitere til diskussion om, hvordan vi i fællesskab kan sikre dens overlevelse og udvikling.”
På debatsiderne i bladet har Britt Petersen et indlæg med samme budskab, hvor hun yderligere opfordrer til at tænke sammen i forhold til, hvordan dagplejejobbet kan gøres attraktivt. Men det kræver at man vil dagplejen som pasningstilbud og at man også er parat til at diskutere om det hele bare går ud på at presse flest mulige børn ind i dagplejen og bruge færrest mulig penge på dagplejen. Hun tilbyder at mødes og ”puste nyt liv i ordningen”.
I første omgang er LFS Nyt mødtes med Jens Jørgen Nygaard, som hellere end gerne vil bevare og udvikle dagplejen. Han understreger at hans forudsigelse på ingen måde var ment som et ønske. Tværtimod, snarere som en advarsel og opfordring til at tænke nyt – for netop at bevare dagplejen.
FIRE BØRN
Jens Jørgen Nygaard er i lokalavisen citeret for at problemet med at skaffe nye dagplejere bl.a. har sin begrundelse i ”ændrede familiemønstre”. Han uddyber det med at ”dagens kvinde” stiller andre krav end den ”gamle” type dagplejere, som han i øvrigt kun har rosende ord om, kalder samfundets helte, for deres utrolige glæde ved og engagement i jobbet.
”Dagens kvinde har i højere grad brug for en arbejdsplads og personlig udvikling i arbejdet. Og så er der huspriserne, som er så høje her i kommunen, at det er svært for en familie at klare sig med, at den ene har en så relativt lav løn, som en dagplejer har.”
Men denne udvikling er ikke det eneste, dagplejen er oppe imod. Ledøje-Smørum skal lægges sammen med Stenløse og Ølstykke kommuner til den nye Egedal kommune. Og harmoniseringen på dagplejeområdet er allerede i gang. Harmoniseringen betyder desværre for Ledøje-Smørum at de nu er i gang med at spare 180.000 kr. på deres dagpleje, som han beskriver i sin gamle form som suveræn, ganske vist med fire børn, det maksimale i forhold til overenskomsten, men med en velfungerende gæsteordning, som var en stor tryghed for forældrene.
”Nedskæringen gør ondt på både dagplejen og forældrene, for det er en helt anden standard vi ender med.”
Manglen på dagplejere har de forsøgt at gøre noget ved med en helsidesannonce i lokalavisen, men den gav intet. Jens Jørgen Nygaard erkender at der nok skal helt andre slags kampag-ner til, foruden en udvikling af dagplejen, som gør den attraktiv for nye potentielle dagplejere.
Og hvad er så det? Antallet af børn er jo noget af det oplagte og det helt grundlæggende, når dagplejere taler om deres
arbejdsvilkår. Hvorfor fi re børn? Selvom der står ”op til fire børn” i overenskomsten, tvinger det jo ikke kommunerne til at holde fast ved fire børn. Det står dem frit for at forbedre dagplejen ved at sige tre børn og så gæstebørn. Det har mange kommuner da også gjort.
Jens Jørgen Nygaard er overbevist om at det betyder meget, om en dagplejer har tre eller fire børn. Helt klart er der mere luft med tre, men han skyder forhåbningen om trebørnsdagplejere til firebørnsløn ned. Han tror ikke på det som en realistisk mulighed med de meget stramme økonomiske budgetter, som kommunerne står med.
”Kommunerne vil i denne situation se på, hvilke muligheder de har for at bruge overenskomsten i bund og grund. Jeg har været med i mange år, og dette budget er det hårdeste jeg har oplevet. Vi kigger på alt for at undgå at skulle fyre folk. Så dagplejerne må ruste sig til de fire børn.”
SKOVDAGPLEJE, IDRÆTSDAGPLEJE, MUSIKDAGPLEJE...
Dagplejens fortaler kalder Jens Jørgen Nygaard sig selv, og han har kun gode erfaringer med dagplejens tryghed, nærhed og de gode muligheder for forældrene for at få ekstra god kontakt med dagplejeren.
”Det er vigtig med valgmuligheder for forældrene, og jeg er utrolig ked af, hvis vi ikke kan rekruttere dagplejere de kommende år. Det er min faste overbevisning at vi skal se på, hvordan vi kan bevare den gamle dagpleje og tilføre den elementer, som den ikke har i dag, sådan at den kan overleve.
”Han fremhæver vigtigheden for forældrene af gæstehuse ved sygdom, men han afviser at de skal ligge i forbindelse med daginstitutioner, ”det ødelægger det overskuelige, og sker kun af økonomiske grunde.” De skal ligge fx ved legestuerne.
Han foreslår en tematisering af dagplejen. I et område som Ledøje-Smørum er der meget natur, så hvorfor ikke lave skov- eller naturdagpleje? Det kunne enten være som en hverdagsdagpleje eller som et hus, dagplejerne kan bruge nogle dage.
”Men man skal sørge for at bevare det individuelle, trygge og nære i dagplejen. Det bliver endda vigtigere i fremtiden, hvor man næsten udelukkende vil bygge meget store institutioner. Der kan dagplejen gå ind og konkurrere.”
Han mener også at dagplejen i langt højere grad end nu skal kunne bruge kommunens faciliteter, fx kulturhuset. Det vil give større kreative muligheder for at tematisere dagplejen også i fx idræt eller musik. Igen behøver det ikke tænkes som hver dag, det kan også være fx som legestuetema.
”Det kan betyde noget for dagplejens overlevelse at satse på ting, som slår igennem i tiden. Og jeg tror mange dagplejere vil synes, det er både kompetencegivende og giver flere valgmuligheder pædagogisk. Samtidig vil det give nye muligheder for at stimulere de største børn.”
REALISTISKE MULIGHEDER
En frygt mange dagplejere har er at med de mange nye institutioner, der bygges, så vil kommunerne vælge at lukke dagplejere ned, når børnetallet daler i et område – en nem og billig løsning.
Jens Jørgen Nygaard forsikrer at det ikke er hans intention. Han ønsker mere end én mulighed for forældrene. Så i stedet skal man gøre noget for dagplejen, så den kan leve og udvikle sig. ”Institutionerne er fl otte men vi skal også udvikle rammerne for dagplejerne.”
Han nævner hvor vigtigt det er at dagplejerne har midler til at gøre hverdagen med børnene spændende. I Ledøje-Smørum er der midler men centralt, i de to andre kommuner er der ingen midler. Han vil slå et slag for at der lægges en rådighedssum ud til hver enkelt dagplejer ud fra børnetal, så de kan tage på udflugter etc.
”Det er både en selvstændiggørelse og mere både ansvar og mulighed for at påvirke arbejdet.”
Han håber at sådanne tiltag vil være med til at gøre dagplejefaget mere tiltrækkende for ”tidens kvinder”.
Til sidst er LFS Nyt nødt til at spørge, hvor realistiske disse forslag egentlig er, og hvad han vil gøre for at få dem sat på skinner. Meget realistiske, er svaret.
”Og hvis vi ikke arbejder realistisk på det, så har vi ingen dagpleje om ti år. Det er kvalitet eller afvikling. Og det er jo sat på spidsen, for selvfølgelig har vi dagplejen også om ti år. Men ikke den attraktive dagpleje som vi gerne vil have. Dette er min politik, som jeg går efter. Og det er muligheder vi har. Jeg tror ikke jeg har foreslået noget her, som er dyrere end det vi betaler til daginstitutionerne.”
Men dagplejerne skal også gøre noget selv. De skal bruge de mange nye lokale kanaler til at fortælle deres mange succeshistorier, og såmænd også hvad de er kede af i hverdagen. Dagplejerne er det tavse pædagogiske personale, men det er nødvendigt at ændre den kultur.
”Skab en offensiv udadvendt politik og invitér lokaltv, når I laver spændende ting. Stå frem med jeres gode historier, så I får
aflivet de myter om dagplejen, som stadig eksisterer”, opfordrer Jens Jørgen Nygaard utvetydigt dagplejerne.
Det skal blive interessant at følge udviklingen i Ledøje-Smørums – og snart Egedals – dagpleje de kommende år.