Netop nu

Hjemløs i kulden

Hjemløse bliver hårdt ramt af koldt vejr. Derfor har Københavns Kommune et vinterberedskab og udvidede åbningstider på natcafeer, skriver de i en pressemeddelelse. Kommunen råder på det samlede hjemløseområde (både kvinde-krise-pladser og mere traditionelle herbergpladser) over 17 hjemløsetilbud med tilsammen 749 døgnpladser og 458 dagpladser.

En række af disse er kommunale, men hovedparten af tilbuddene er fra kommunens samarbejdspartnere på området: KFUM, Missionen Blandt Hjemløse, Kirkens Korshær og Frelsens Hær. Tilbuddene er nærmere beskrevet på www.kk.dk/Borger/DetSocialeOmraade/hjemloese (link er ikke længere aktivt, red.).

Døgnpladserne på herbergerne er fyldt op om vinteren, så de hjemløse, som i kulden ekstraordinært søger herbergerne, bliver nu henvist til en natcafé. Her kan man typisk få et lettere måltid mad, kontakt og samvær samt ophold i nattetimerne, ofte i en stol eller en sovepose, men uden egen seng. Ingen bliver afvist i sne og kulde, forsikrer Socialforvaltningen om.

Hjælp til hjemløse på gaden

Her i det nye år vil Københavns hjemløse kunne få sagsbehandling på gaden, eller hvor de bor. En ny hjemløseenhed forlader skrivebordene for at hjælpe udsatte borgere. Hjemløsechef Steen Bo Pedersen fortæller, at mange hjemløse mister deres sociale ydelser, fordi de ikke har hverken adresse eller møder op til aftaler hos deres sagsbehandler.

”Det er et problem, og derfor har vi lavet en specialiseret hjemløseenhed på 35 medarbejdere. Fx har vi sagsbehandlere, som kan løse borgernes sager på gaden med det samme. Vi kommer til de hjemløse, frem for at de skal komme til os.”

Hjemløseenheden er et af fl ere initiativer i Københavns Kommunes hjemløsestrategi, som Socialudvalget vedtog i 2009, og hvor målsætningerne bl.a. er at reducere antallet af gadehjemløse væsentligt i perioden 2010-2012. Strategien omfatter flere afskærmede pladser til kvinder på herberger, mere fokus på psykiatrisk behandling og fl ere boliger til hjemløse. Der er sat cirka 250 millioner af til strategien over fire år.

Børn med store problemer

Hvert femte barn, det vil sige 20 pct., med kontakt til det sociale system har mindst én psykiatrisk diagnose. Det gælder både blandt de børn, der er anbragt uden for hjemmet, og dem, der bor hjemme, men modtager hjælp fra det sociale system. Til sammenligning har tre pct. af de ”almindelige” børn uden kontakt til det sociale system en psykiatrisk diagnose. Det viser en undersøgelse fra SFI, der har kortlagt hele årgang 1995.

Diagnoserne for de psykisk syge børn cirkler især om tre former for lidelser: Mental retardering, adfærdsforstyrrelser som ADHD, og udviklingsforstyrrelser. Oven i diagnoserne viser tallene fra undersøgelsen, at næsten halvdelen af de anbragte børn – 48 pct. – har trivselsproblemer. Det er især hyperaktivitet, problemer i kontakten til de jævnaldrende og problemer af følelsesmæssig karakter, som de anbragte børn møder.

Der er en klar overvægt af drenge, ligesom der er mange, der har en psykisk syg forælder. De fleste kommer fra en etnisk dansk familie og har i gennemsnit ikke så mange søskende. Desuden har mange af dem en enlig mor.

Omfanget af psykisk syge børn er så stort, at der må mere hjælp og støtte til de personer, der arbejder med dem, mener forskerne bag undersøgelsen. www.sfi.dk

Stigning af børn henvist til psykiatrien

Nye tal fra Danske Regioner viser, at antallet af børn og unge, som vil blive henvist til psykiatrien i 2009, forventes at stige med ca. 10 pct. i forhold til 2008. Forventningen var ellers at den samlede stigning ville lande på ca. 25 pct. i forhold til 2008. Stigningen skal ses i sammenhæng med det udvidede frie valg i børne- og ungdomspsykiatrien. Alligevel har den øgede henvisningsfrekvens ikke har fået antallet af ventelister til at stige samtidig. Tværtimod – ventelisterne er forblevet konstante. De nye tal fra Danske Regioner fremgår af pjecen ”Regionernes aktiviteter og ventetalsopgørelser på psykiatriområdet for 1., 2. og 3. kvartal 2009”. Pjecen udgives kun elektronisk. Kilde: www.regioner.dk

Nedturen koster det offentlige 45 milliarder

I november steg den sæsonkorrigerede arbejdsløshed med 5.000 personer. Hermed stod 122.700 fuldtidspersoner uden arbejde, svarende til 4,4 pct. af arbejdsstyrken. Arbejdsløsheden blandt LOs medlemmer steg med 2.400 fuldtidspersoner. På trods af at væksten i dansk økonomi igen bevæger sig fremad, er der intet, der tyder på at nedturen på arbejdsmarkedet er ved at bøje af.

AE vurderer i en ny beregning at nedturen på arbejdsmarkedet koster milliarder af kroner. Alene i 2009 har den stigende arbejdsløshed og den kraftigt faldende beskæftigelse isoleret set koste de offentlige kasser omkring 20 milliarder kroner. Fortsætter arbejdsmarkedskrisen som forventet, vil regningen i de kommende år vokse til op mod 45 milliarder kroner.

Færre FoA-medlemmer pÅ efterløn

Mens det i 2006 var 41 pct. af FOA-medlemmer, der gik på efterløn som 60-årige, var det i 2009 faldet til 31 pct. Med andre ord: efterlønsreformen virker.

Alligevel råbes der nu om at den aftalte stramning børnene fremrykkes. Det får forbundsformand Dennis Kristensen i blækhuset.

”Det er helt utroligt, at vi skal diskutere efterløn igen. For få år siden var dansk økonomi velpolstret. Nu har vi så ved årtiets afslutning sat det over styr og brugt milliarder af skattekroner på at afværge følgerne af finansfolkenes vilde eventyr. Samtidig starter det nye årti med ganske store skattelettelser til de bedst stillede. Og så skal efterlønnen så hives på banen igen – denne gang med begrundelsen, at vi ikke længere har råd. Det er simpelthen uanstændigt.”

Hurtigere tilbage med genoptræning?

Kan patienter, der bliver genoptrænet, f x efter en blodprop eller en rygoperation, komme hurtigere tilbage og passe deres arbejde? Og kan genoptræning mindske risikoen for, at folk udstødes fra arbejdsmarkedet? Det skal AKF, Anvendt KommunalForskning, afdække i en ny undersøgelse om sammenhængen mellem genoptræning og tilbagevenden på arbejdsmarkedet. Forventningen er at genoptræning er med til at mindske sygefraværet i forlængelse af hospitalsindlæggelse, men der er ingen større danske undersøgelser, der har belyst, om det faktisk er tilfældet. Deraf AKF-undersøgelsen. http://www.akf.dk/projekter/container/5008/ (link er ikke længere aktivt, red.).

Paradokser på behandlingshjem

De specialiserede døgninstitutioner tilbyder individuel behandling af børnene. Men samtidig ligger hverdagen på disse behandlingshjem i så faste skemalagte rammer, at redskaberne i behandlingen bliver ens, viser ny forskning fra SFI.

Børn med svære adfærds- og følelsesmæssige problemer har brug for en velstruktureret hverdag med måltiderne efter en fast tidsplan og planlagte aktiviteterne. Det giver tryghed og ro. Men den faste struktur medvirker samtidig til, at den individuelle behandling, institutionen er specialiseret i, ofte går fløjten. Det var de to forskeres oplevelse, at strukturen skaber enshed, fordi børnene bliver behandlet ens. De peger på at den individuelle behandling dermed bliver standardiseret. For det er svært at have faste skemaer for, hvordan tingene skal foregå, og samtidig tage udstrakte individuelle hensyn. Det kommer også frem i de behandlingsplaner, der bliver lavet for hvert enkelt barn og dets behov. De er påfaldende ens. Et paradoks, siger forskerne og foreslår efter flere måneders iagttagelser på to behandlingshjem de i stedet skal tænke mere i gruppen og dens potentialer. Turf Jakobsen og Tine Egelunds forskningsresultater er offentliggjort som artiklen ”Standardized individual therapy: A contradiction in terms? ” i det videnskabelige blad Childhood. www.sfi.dk