Livsstil

Vejer du ikke lidt for meget?

Af Elisabeth Lockert Lange

Er du for tyk? Ryger du? Er du i det hele taget ret usund? Så er det vist på tide at – nej ikke du – men din chef tager affære, ikke sandt?

Tro det eller ej – temmelig mange danske lønmodtagere mener at det ikke kun er chefens ansvar at forebygge sygefravær blandt dem. De mener også at chefen direkte har medansvar for deres livsstil, for om de er for tykke, ryger eller dyrker for lidt motion. Det vil sige at de ikke kun tager godt imod at chefen blander sig i deres livsstil og sundhedstilstand, de mener såmænd også at det er chefens ansvar. De kræver at chefen blander sig.

Tendensen kan aflæses i en rundspørge, som Politiken Research har foretaget blandt 600 lønmodtagere, organiseret i 3F, FOA og Magisterforeningen. Ikke noget heftigt stort antal men dog et fingerpeg om en tendens. Her svarer 45 procent at arbejdsgivere har et medansvar for overvægtige ansattes vaner og adfærd. Og 42 procent af de adspurgte svarer ja til, at det er relevant og passende at diskutere sundhed i en medarbejdersamtale med chefen.

Politiken kan fortælle at det svenske Vattenfall er en af de virksomheder, der forsøger at påvirke medarbejdernes sundhed. De går virkelig systematisk til værks, har gennemført en omfattende undersøgelse af de ansattes sundhed, og hver medarbejder har handlingsplaner for, hvordan de kan forbedre deres helbred. Og det har de taget vældig godt imod, fortæller virksomhedens HR-chef.

Og Fredericia Kommune har været ude med et pilotprojekt, kaldet ”En sund snak”. Her har 10 ledere i kommunen henvendt sig til overvægtige ansatte og talt med dem om deres vægtproblemer.

Og angiveligt tager medarbejderne godt imod det, i hvert fald ifølge kommunens personalechef. I øjeblikket undersøger kommunen, om den sunde snak kan udbredes til hele kommunen.

BMI på ansøgning

Med indflydelse og ansvar følger som bekendt også magt i en eller anden grad og en eller anden form. Set gennem de positive briller kan arbejdsgiverens engagement i de ansattes sundhed og livsstil fx i en medarbejdersamtale betyde et øget fokus på egen sundhed hos medarbejderne – og dermed føre til et sundere liv, lavere sygefravær og lavere dødelighed.

Men, men, men. Tendensen til i den grad at lukke arbejdsgiveren ind i sit private rum, billedligt talt vise ham sit køleskab og slæbe ham med i fitnesscenteret kan give problemer, når samme arbejdsgiver tager det ansvar til sig på en anden måde end medarbejderen havde tænkt sig. For hvad sker der når kold økonomi kommer ind i billedet?

Sagt på en anden måde, hvis du ikke er holdt op med at ryge trods adskillige betalte rygestopkurser, så er det vel helt berettiget at din leder fyrer dig?

Eller hvad hvis en arbejdsgiver kræver at dit kondital og dit BMI skal stå pådin jobansøgning? Og ikke overhovedet tager dig med i betragtning, hvis dit BMI er over et bestemt tal?

Medarbejderen tænker måske at ved at hun lægger ansvaret fra sig og over på arbejdsgiveren, så har hun heller ikke skylden for sin fedme, sine rygevaner eller sin dårlige kondition. Men dine og din arbejdsgivers interesser er jo ikke altid sammenfaldende, så det kan være farligt at overlade alt for meget af sit liv i chefens hænder.

Individualisering

Sundhed er en bølge, som i de sidste år har vokset sig højere og højere, og som nu skyller ind over landet – både de små hjem, de private virksomheder og de offentlige arbejdspladser. Og det er naturligvis svært at have noget imod sundhed som sådan.

Men hvorfor er det gennem de sidste år blevet mere end accepteret at arbejdsgiverne blander sig i de ansattes sundhedsmæssige privatliv? For tyve år siden ville det jo have været fuldkommen utænkeligt at arbejdsgivere blandede sig i medarbejderes sundhed, og aldeles utænkeligt at medarbejdere ville tillade at arbejdsgiveren blandede sig. Og nu er vi nået dertil at vores og vores overvægtige kollegers sundhed er chefens ansvar.

Hvad er der sket som har ført til den ændring? Er det fuldkommen rationelt og på grund af at rygere eller overvægtige har mange flere sygedage end ikkerygere og slanke medarbejdere? Eller er der helt andre ting på spil?

Både og.

Man regner med at 40 procent af al sygdom og mange førtidspensioneringer skyldes livsstil, det vil sige ”forkerte” KRAM-aktiviteter (kost, rygning, alkohol og motion). Så selvfølgelig betyder forebyggelse noget. Bedre kost, mere motion, rygestop- og alkoholstopkurser vil uden tvivl skabe mere sundhed, færre sygedage og et længere (arbejds)liv. Men behøver det foregå på eller via jobbet?

Vi har de sidste i hvert fald ti år set langt løsere grænser mellem arbejde og fritid, i mange tilfælde går arbejdstid og fritid i ét. Det gælder selvfølgelig mest konsulenttypejobs, men man skal ikke tage fejl af at udviskningen mellem arbejde og fritid også gælder det pædagogiske personale og det pædagogiske arbejde. Parallelt med denne nedbrydning af grænserne, så vokser betydningen af arbejdet og arbejdspladsen for langt de fleste mennesker. Ud over lønnen får vi også identitet, venner og netværk på arbejdspladsen. Men det er ikke hele forklaringen.

Når det bliver så fuldstændig okay for så mange danskere at arbejdsgiveren har ret til at styre os mod en sundere livsstil, skyldes det også en ændring i vores værdier. Som så ofte før handler det om den stigende individualisering på bekostning af fællesskabet. Mere fokus på individet betyder også mere fokus på egenkontrol og selvstyring, på hvad individet forventes at kunne klare og gøre selv. Og nåde og trøste dem der ikke kan, ikke selv kan tabe sig eller holde op med at ryge. Dem kommer der ekstra fokus på, på deres personlighed, på deres betydning (læs belastning) økonomisk osv. osv. I et samfund som vores bliver mange moralsk provokerede, ”de tager jo ikke ansvar som vi andre gør”. De overvægtige og rygerne bliver til parallelt ofte skyldbetyngede. Og så bliver det helt i orden at arbejdsgiveren tager sundhed op som et tema i medarbejderudviklingssamtalen.

Gud ved hvad det næste bliver, som arbejdspladsen kan blande sig i med medarbejdernes velsignelse?

Eksklusion

Men konsekvenserne af at noget så privat som ens madvaner bliver et anliggende for arbejdspladsen kan blive store – for hele samfundet, for vores evne til at acceptere forskellighed og rumme mangfoldighed.

Sundhed på arbejdspladsen og i medarbejderudviklingssamtaler er – endnu – et tilbud med et ønske det bedste for deres ansatte. Spørgsmålet er hvornår en bestemt fysisk tilstand, en bestemt sundhedstilstand, bliver en norm, og tilbuddet bliver et mål, ja et krav i din medarbejderudviklingssamtale.

Nogen vil mene at vi allerede ser tendenserne tydeligt, og at arbejdspladser frasorterer både rygere og overvægtige. Ja der har ligefrem været ført sager om det. Men det kan helt sikkert blive langt værre.

Hvornår bliver normen så fast at en BMI over 25 betyder eksklusion fra arbejdsmarkedet?