Dagplejen

Bobler i hjernen

Af Elisabeth Lockert Lange

Pippi Power handler om at få mod. Mod til at følge sin lyst. Mod til at få hjertet med i det man gør, og få det bedste ud af det der er, der hvor man er. Forudsætningen er at man ilter hjernen, flytter sig ud af vanen og fortæller den gode historie om sig selv.

Kan man få inspiration til at ændre sin tankegang og komme ud af hjernens vaneriller med et to timers foredrag? Læs med og se om du kan bruge tankegangen og øvelserne selv.

Man må lade Gitte Jørgensen at hun gør sit bedste for at inspirere de ca. 45 dagplejere, som er mødt op til hendes energiske oplæg om Pippi Power, krydret med en række latterbringende og intense øvelser. Lysten er der tydeligvis til at få sat nye hjernevindinger i gang, for aldrig før har så mange dagplejere mødt op til et af faggruppens initiativer.

Ikke at ret mange kender Gitte Jørgensens begreb og bog Pippi Power på forhånd, det viser en hurtig håndsoprækning. Men modet til at få hjertet med i det man bruger sin dagligdag på, den tiltrækker mange – og forståeligt nok.

Og mod er vel netop kodeordet de fleste tænker på når de hører ordet Pippi Langstrømpe, den kendte skæve rollemodel fra 1945 (hvor den i øvrigt blev forbudt, for mage til uartig pige havde man aldrig set før). Lettere modificeret blev den senere alle tiders succes.

Vi sidder hele flokken og kigger forventningsfuldt på Gitte Jørgensen, som selv ligner en nutidig Pippi. Fuld af energi, farver, bevægelse og, viser det sig, anderledes, humoristisk, og for nogen lidt grænseoverskridende forslag.

”Hvis du var Pippi, hvad ville du så gøre lige nu? I morgen? Om en uge? Hvad ville du sige til forældrene?”

Der lyder en latter fra de mange dagplejere, og Gitte Jørgensen nikker med et smil: ”ja vi ved alle hvad vi tænker, når vi siger Pippi. Lad os finde arketypens indre energi, men vores egen version.”

For Gitte Jørgensen er Pippi-energien først og fremmest at være livskreativ. At få det bedste ud af det liv, der er, der hvor man er.

”Og så er Pippi god til at fortælle en ny historie om sig selv. Hun vender situationen. Hun kunne have fortalt historien om den stakkels forældreløse, forladte pige, men det gør hun ikke. Hun fortæller om styrke og skøre og sjove ting som trækker de andre børn til.”

Furerne i hjernen

Lad os udforske vores Pippi Power, opfordrer Gitte Jørgensen dagplejerne til. For hvad er det Pippi kan, hvad tænker vi når vi tænker på Pippi? Der kommer mange ord på, ord som mod, kraft, opfindsomhed, fantasi, nysgerrighed, fræk, eventyrlyst, spontanitet.

”Børn svarer på spørgsmålet, at Pippi gør det hun har lyst til. Hun rummer lidt af det sande menneske, uden alle tankerne om hvad de andre tænker og mener om mig. Hvordan ville det være hvis vi turde være sådan? Farverig, ukonventionel, normbrydende? Hvor vi på arbejde skaber en kultur, hvor det er tilladt at være spontan, hvor det er tilladt at rykke ud af komfortzonen?”

Gitte Jørgensen samler aftenens budskab i tre sætninger: - gør noget nyt, tænkt noget nyt - selvværd skal trænes ligesom kondition - fokus er lig med succes

”Vaner er gode til at spare energi, men de skaber furer i hjernen, helt bogstaveligt. Jo mere vi gør det samme, jo dybere er furen, vi kører i samme rille. Hvordan kommer man op af den og ud? En af metoderne er at du flytter dig fysisk, kroppen skal også være med for at rykke os ud af vaner.”

Siger Gitte Jørgensen og koster os ned på gulvet med benene op. Eller op på stolene for at hoppe ned igen. For man skal gøre noget nyt for at tænke noget nyt, siger hun: ”Vi er det vi bliver ved med at gøre, og vi får det samme hvis vi gør det samme”.

Og så brug spørgsmål, anbefaler hun. Spørgsmål forstyrrer de vante mentale furer, spørgsmål ilter hjernen og giver ny inspiration.

”Vi fortæller ofte den samme historie om os selv, men spørgsmål kan ilte os, så vi ser en anden historie. For hvad gør spørgsmål som ”hvad nu hvis…” ved os?”

Gitte Jørgensen uddyber med en ”hvad nu hvis” øvelse. Bagefter siger en af deltagerne ”det rører ved drømmene.” Netop og helt centralt, for det skaber liv og glæde at åbne for og tale om drømme.

”Leg med ”hvad nu hvis”. Det giver bobler i hjernen. Spørgsmålene gør at vi pludselig tænker, hey der var noget jeg gerne ville engang. For vi glemmer så let drømmene.”

Gør det fra tid til anden, anbefaler Gitte Jørgensen.

”Fx: ”hvad ville være sjovt at gøre…, hvis du havde 10 millioner kroner?” Og hvis du får fat i noget, hvor sjælen synger, men hvor svaret er for vildt, så spørg dig selv: hvad er det mindste jeg kan gøre for at få fat på noget af drømmen? Hvordan får jeg noget af den store drøm ind i nuet? Lad os sige det er en rejse til Australien. Så skab en eventyrrejseenergi der hvor du er. Lav mad fra det land. Gå på en udstilling… Få fat i en flig af drømmen.”

Selvværd er en ferskvare

Selvværd er at synes man er god nok som man er. Og selvværd er alfa og omega for at turde følge sit hjerte. Det er noget som de fleste af os ikke har fået nok af som barn, men man kan komme langt ved at trodse janteloven og fortælle den gode historie om sig selv, argumenterer Gitte Jørgensen. Kvinder har op gennem historien altid været næstbedst, kvinder har altid skullet indordne sig og underordne sig, og det sidder der stadig, om vi nu er gode nok.

”Selvværd skal opbygges præcis ligesom kondition. Og vi kan optræne det, men der skal fyldes på hele tiden, hver dag, for selvværd er en ferskvare. Men vi kan lære os det og lære at støtte hinanden i at fylde selvværd på og prale på en Pippi måde, på den gode måde.”

Øvelsen med pralerunde (jeg er god til…) er svær for mange kan man høre. Der er kommentarer bagefter. Det er uvant og usikkert, for hvad tænker de andre at jeg tænker om mig selv… Og det perfekte som vi stræber efter, det skaber meget usikkerhed indadtil, og så giver vi køb på os selv.

Gitte Jørgensen nikker, hun ved lige hvad der sker i øvelsen: ”vi skal skabe idealer, som vi kan være i. Vi skal omkode og fylde selvværdsbarometret. Lav denne øvelse og lad være med at gå i seng med de ting i hovedet, der ikke virkede og som man ikke nåede. Gå i seng med det du er god til, det du lykkes med.”

Det betyder ikke at man skal lukke øjnene for virkeligheden og bare være en lalleglad naiv. Det betyder at man skal øve sig i at se det der virker, og jo mere energi får man til at gøre noget ved det der ikke virker.

”Begynd at optræne selvværdsmusklen med dette, husk at det virker ikke med det samme, men efter fire måneder mærker man en forskel. Man ser på sig selv på en anden måde.”

Hun henviser til en svensk selvværdsudvikler og forfatter Mia Tornblom, som siger: bliv din egen bedste ven, hold med dig selv, få det bedste ud af det der er her og nu, og gør det kontinuerligt – hele livet, hver dag. Og så lad være med at sammenligne dig selv med andre.

”For selv om deres liv ser perfekt ud, så har alle noget at slås med, alle har udfordringer i et eller andet område af deres liv.”

Fokus giver succes

I det hele taget: Søg ikke det perfekte.

”Psykoanalytikeren Jung sagde ”hellere være hel end god”. Det er vigtigt, for jo mere selvværd, jo mere hele mennesker, og jo mere hele mennesker vi er, jo mere kan vi også rumme, når vi ikke er perfekte. Netop selvværd udvider helheden, udvider os som mennesker, så vi ikke, når vi er nede i humør, kører for meget på den negative automatpilot, altså programmeringen, den med det med hvad de sagde om mig engang. Selvværd udvider os som mennesker. Hold energien høj og lav et slogan til at opbygge selvværd: jeg er god som jeg er, det er okay at være fræk etc.”, foreslår Gitte Jørgensen.

Hvilken historie vil du fortælle om dig selv i morgen? Spørger hun de forsamlede dagplejere, som tydeligvis har et langt højere energi- og humørniveau nu, end da de kom.

Hun bliver personlig og fortæller en historie fra sin egen baggrund Engang oplevede hun sig selv som en stakkels enlig mor, og det var den historie hun fortalte sig selv og andre. Til hun en dag erkendte at der var mange historier om sig selv, som var sande, og som hun kunne vælge mellem, og så besluttede hun sig for at fortælle en anden historie. Den om den stærke forfatter.

For det handler ikke om at lyve eller lægge låg på noget negativt, man ikke vil erkende. Det positive er jo sandt nok. Det handler om at sætte fokus på det man rummer og på det man gerne vil styrke. Og så bygge den person op man gerne vil være – ud fra alt det man rummer.

”Der hvor man har fokus, kan man opbygge succes. Så hold fokus på den gode (og sande) historie, vælg hvad du vil lægge vægt på, hvilken version af dig selv du vil gå ud i verden med. Det tager sin tid at komme væk fra gentagelsen af det negative selvbillede, men man kan arbejde med det og arbejde sig ud af en trummerum som er selvforstærkende og selvopfyldende – og skifte perspektiv”, siger Gitte Jørgensen og sender sin sidste ladning peptalk afsted:

”Beslut hvilken historie om dig selv som gavner dig og hvor du holder med dig selv, og vælg hvordan du fortæller den. For det er det vi har fokus på som vokser.”

Få fat i Pipp i-energien - Flyt dig fysisk– op på stolen, ned på gulvet, udenfor – så flytter man sig lettere mentalt -Stil spørgsmål – hvad hvis, hvad kunne være sjovt hvis -Hvad er det mindste jeg kan gøre for at få fat på noget af den store drøm, det store mål- Fyld på selvværdsbarometeret – pral på den gode måde- Fortæl den gode historie om dig selv – hold fokus på den historie du vil ud i verden med.

Gitte Jørgensen, freelancejournalist, forlagsredaktør, forfatter, foredragsholder og coach. Hun har skrevet to Simple Living-bøger foruden bogen Pippi Power. Desuden er hun redaktør og medskribent til fl ere debatbøger og antologier med temaer om børn, familie og kvinder, og bidragyder til diverse magasiner. Læs mere på www.gittejoergensen.dk

Pippi Power Er skrevet af Gitte Jørgensen og den udkom den 8. oktober 2008 på Schønbergs forlag. Den er grafi sk tilrettelagt af kunstneren Anne Mølleskov. Bogen handler som navnet siger om Pippi Power, som der står på hendes hjemmeside: ”Den kraft, der skal gøre dig levende! Få dig til at sige de ord, der ligger på dine læber, og danse de ting, som du selv og verden mangler. Pippi Power kan få dig til at lyse – og gøre dig fri. Pippi Power kan give dig mod til at leve det væsentlige.”

Bruger vi det?

Vi ved alle sammen hvordan det er, når man går hjem fra et inspirerende kursus eller fyraftensmøde. Så har man hovedet fuldt af idéer til, hvordan man kan bruge de nye ting, hvordan man kan ændre på vaner, mønstre osv. – ja nærmest ændre sit liv.

Måske er det derfor, Gitte Jørgensen som en afslutning på Pippi Power aftenen for dagplejerne giver alle et postkort og beder dem der har lyst, om at skrive en besked som de gerne ville blive mindet om senere. De skal så give hende postkortet, og pludselig en dag vil de uventet modtage et postkort og en besked fra sig selv.

Netop dette portkort og denne besked har været det, der holder dagplejer i fl erbørnsdagplejen Himmelblå i Indre By, Heidi Tasevski, fast i den inspiration og nye tankegang, som Pippi aftenen gav hende.

”Jeg bruger måske ikke så meget af det andet, jeg kan i hvert fald ikke lige komme i tanke om så meget, men postkortet, det bruger jeg. Jeg hængte det op på køleskabet for at minde mig selv om det jeg skrev”, fortæller hun.

Heidi Tasevskis besked til sig selv var ”Du er god nok som du er”. Enkelt og virkningsfuldt – og kortet husker hende på det hver dag.

Efter sit hjerte

Dagplejer på Amager, Gitte Svarre Larsen, synes aftenen var en meget positiv oplevelse, som har ændret overraskende meget i hendes liv.

”Nu gør jeg i meget højere grad det jeg føler for. Og jeg gør ting jeg ikke gjorde før. Jeg er aktiv i foreninger og med at hjælpe, men har altid gerne villet gøre mere. Og nu springer jeg ud i det, siger til mig selv, ”nu gør jeg det”, og så gør jeg det.”

Gitte Svarre Larsens projekt og sætning på postkortet handler da også netop om at handle: ”udsæt ikke til i morgen hvad du kan gøre i dag”.

”Jeg havde faktisk glemt, hvad jeg havde skrevet på postkortet. Men beskeden på kortet har gjort at jeg i endnu højere grad efterlever det at handle efter mit hjerte og springe ud i det jeg har lyst til at gøre. Uden at tænke på hvad de andre siger og mener.”

For netop jantelov og fl inkeskole fi k sig en tur.

”Jeg siger både til og fra over for fx kolleger, jeg siger hvad jeg mener om hvad de gør. Og jeg siger fra, hvis der er noget jeg ikke har lyst til at gøre. Jeg møder ingen negative reaktioner fra andre ved det. Tværtimod synes jeg at jeg mødes af andre med meget mere respekt, andre lytter mere til hvad jeg har at sige nu”, siger Gitte Svarre Larsen begejstret for fyraftensmødet.