Kronik

Vi vil have en sikker by, derogså er for og med de unge

Af Britt Petersen Formand for KFF, Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation (og formand for LFS) og Jan Trojaborg Næstformand for KFF (og formand for Københavns Lærerforening)

Med vedtagelsen af Sikker By initiativerne har København placeret sig forrest i rækken af kommuner, der aktivt både vil bekæmpe, at de unge kommer ind i en kriminel løbebane og skabe exitprogrammer for unge, der ønsker at komme ud af deres kriminalitet. Det sker ud fra devisen: Vi forebygger – i modsætning til regeringens: Vi straffer.

Med overborgmester Frank Jensen i spidsen har de syv forvaltningers borgmestre i Københavns Kommune besluttet at intensivere indsatsen mod kriminalitet og bander med en række forebyggende initiativer.

Vi, som faglige organisationer med mange medarbejdere der er ansat i kommunen, hilser beslutningen velkommen og giver håndslag på, at vi aktivt vil medvirke til at realisere planerne. Vi går ind for København som Sikker By, og vi ønsker også en by, der er for og med unge.

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE ER MIDLET

Der er for megen kriminalitet i København, og banderne lokker de unge med fællesskaber, vi som offentlige ansatte gerne vil kunne tilbyde attraktive alternativer til. Vi mener, at kriminaliteten i København kan nedbringes blandt andet ved at organisere og koordinere kommunens indsats bedre. Derudover skal der bevilges penge til nye kommunale initiativer ud over de allerede etablerede tilbud. Endelig er der behov for meget mere fokus på det lange seje træk.

Ved at organisere og koordinere indsatsen bedre på tværs af de syv forvaltningsområder og på tværs af medarbejdergruppernes fag og funktioner, vil der i langt højere grad end i dag være mulighed for at tænke i en helhedsindsats, der kan understøtte et godt ungdomsliv. Når socialrådgiveren, der har kontakten til familien, medarbejderen fra Jobcentret, læreren og klubpædagogen som har kontakten til den unge, sammen med den unge og familien forholder sig til en indsats for at forbedre den unges livskvalitet, kan der opnås langt større gevinster.

Samtidig er det vigtigt, at der med et helhedsperspektiv i indsatsen er sikret, at de medarbejdere, der møder den unge i dagligdagen, på gaden, i skolen eller i klubben, og de medarbejdere der møder mor eller far, bliver medinddraget og også får en høj grad af medansvar for en indsats, som kan medvirke til et godt ungdomsliv.

Som medarbejdere i København har vi en stærk en interesse i og ønske om at blive inddraget og dermed kunne tage et medansvar for, at den unge bliver hjulpet derhen, hvor hjælpen er. Derfor handler det ikke så meget om at starte en masse nye projekter, men om at få de eksisterende tilbud til at spille bedre sammen.

FLERE PENGE ER NØDVENDIGT

Når vi mener, at det også er nødvendigt at bevilge flere midler, handler det om, at en ny massiv indsats ikke kan gøres uden der tilføres penge. Fx vil det være en rigtig god idé, at der er fritidstilbud til de unge – vel at mærke tilbud de vil bruge, og som ikke kun kan frekventeres af unge med penge på lommen.

Kontingentfri klubber koster i første omgang, men vil på såvel kort som længere sigt være forebyggende og mindske udgifterne til at rette op på skaderne af kriminalitet og udgifterne til fængsler, og endelig og ikke mindst give trygge borgere. Det er selvfølgelig i denne sammenhæng vigtigt for os at pointere at kontingentfri klubber ikke skal iværksættes ved at skære i fx børnehavers eller skolers budgetter.

Vi har viden og erfaringer om, hvad det er der medvirker til, at de unge søger fællesskaber i det kriminelle miljø, og hvad der skal til for at give de unge mulighed for at vælge en anden vej. Den viden skal i spil og bruges mere aktivt end tilfældet er i dag. Seniorforsker Mogens Christoffersen, fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, konkluderede for nylig i en netop offentliggjort undersøgelse ”Hvorfor stjæler og slår unge mænd” at ”det, der virkelig batter noget, er om forældrene har fået en uddannelse, og om forældrene er i job, medens de unge vokser op. Den anden store faktor er, om de unge selv har fået en uddannelse”. Derfor er støtten til familien væsentlig i den forebyggende indsats sideløbende med en indsats mod kriminaliteten.

Den forebyggende indsats bør hvile på fire grundprincipper:

• Tid – Det handler om at bruge tiden rigtigt. Tiden skal bruges ordentligt i hjemmet, i skolen og i fritidstilbud – de unge skal ikke socialiseres på gaden. Det samme gælder unge eller voksne, der har begået kriminalitet. De skal hurtigst mu ligt i gang igen – med uddannelse eller arbejde. Tid handler så også om, at der ofte er behov for en længere indsats – en indsats der skal tilrettelægges i samarbejde med lokalområdets aktører, hvor der findes løsninger, der holder.

• Sted – Der skal være steder, hvor de unge kan være, udvikle sig og styrke deres gode fællesskaber med andre unge. Her skal kommunen kunne agere hurtigt og resolut. Der skal ikke gå flere år, førend en nedbrændt ungdomsklub erstattes af en ny. Og der er behov for udvikling af nye ”klubtilbud”, fx i samarbejde mellem den traditionelle klubvirksomhed og idræts- eller kulturverdenens ildsjæle. Det kan være, at kommunen fx skal placere en medarbejder i en lokal idrætsklub, og at klubber indgår aftaler med kulturformidlere. Altså tilbud til de unge der flytter sig med de unges behov. Det vigtigste her er, at der skabes tilbud, der understøtter de unges livskvalitet og skaber nye handlingsmønstre, som udkonkurrerer bandefællesskabernes negative indflydelse.

• Medarbejderne – Ikke alene forældrene men også de kommunalt ansatte pædagoger, lærere, brandmænd, den lokale idrætsklub og politibetjenten skal være med til at skabe rammerne for sunde og gode lokalmiljøer. Og der skal samarbejdes mere på tværs af fag. Medarbejderne skal have mulighed for at kvalificere sig til opgaven med at håndtere de udfordringer og problemer, som vil opstå i omgangen med de unge. Der skal også etableres nye samarbejdsflader mellem de unge og kommunen. Det kan fx ske ved, at der indgås aftaler om mindre fritidsjob til de udsatte unge.

• Helhed i indsatsen – i de lokale områder – Denne skal udvikles og kan sagtens medføre en mangfoldighed af muligheder for, hvordan der kan arbejdes med at udvikle ”socialøkologiske løsninger”, hvor problemerne løses i den ramme, hvori de er opstået. Der er brug for at etablere lokale koordinerende netværksdannelser, hvis formål er, at aktørerne fra forskellige forvaltninger samarbejder lokalt ud fra hensigten om at anvende ressourcerne bedst muligt.

DER SKAL BRED OPBAKNING TIL

Skal Sikker By konceptet få succes, skal politiet og andre samarbejdspartnere støtte aktivt op. Og flere kommuner bør træffe beslutninger om at gå med ind i kampen. Regering og folketing bør også bakke op fx ved at droppe beslutningen om at sænke den kriminelle lavalder og i stedet for at bruge penge til mere fængselsbyggeri så at give dem til kommunernes forebyggende indsats.

En beslutning om nedsættelse af den kriminelle lavalder vil medvirke til, at flere sættes i fængsel. I stedet bør regeringen støtte op om Københavner-strategien som i sagens natur vil medvirke til, at færre ryger ud i kriminalitet og sikre, at de løsladte gennem exitprogrammer ikke vender tilbage til kriminalitet og livet på gaden.

De faglige organisationer har foreslået kommunen, at Sikker By konceptet kickstartes med en stor fælles konference, hvor medarbejdere fra alle forvaltninger kan være med til at drøfte, hvordan indsatsen skal tilrettelægges med udgangspunkt i de enkelte lokalområder. Vi vil endnu engang pointere, at det er vigtigt, at de medarbejdere, der indgår i direkte relationer med de unge og deres familier, reelt inddrages og dermed får medansvar for indsatsen, og at de initiativer, som iværksættes, er tilrettelagt med udgangspunkt i de lokale forhold.

Vi ved godt, at det ikke er en opgave, der kan løses med et snuptag. Det tager tid. Men med Sikker By konceptet er der lagt op til en styrket indsats, hvor de kommunale medarbejderes mange kompetencer sættes i spil – forhåbentlig i samarbejde med mange andre gode kræfter.

Sikker By indsatsen er i gang, til gavn for de unge og deres familiers livskvalitet og livsvilkår i København. Medarbejderne er klar til at løfte opgaven.

På vegne af de faglige organisationer under KFF, Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation, der er paraplyorganisation for 45.000 ansatte i Københavns Kommune.