Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Mangfoldighed skal bevares
Af Elisabeth Lockert Lange
Og beslutningsproces er på ingen måde forstummet. Derfor indkaldte LFS til et ledermøde med tid til kommentarer, spørgsmål og uddyben efter en grundig gennemgang af løn, budgetmodel, ledelsesopgaver og ansættelser i den nye struktur. Men kritik eller ikke, og hvad lederne end mener eller har ment om strukturen og processen, så meldte rigtig mange ledere sig til at indgå aktivt i de arbejdsgrupper, som blev etableret til sidst på mødet.
Jeg vil ikke kommentere om klyngerne er noget lort eller ikke”. Sådan lægger den første spørger ud på ledermødet om klyngestrukturen i Nørrebrohallen den 15. juni efter LFS’ formand Britt Petersens oplæg. En deltager som i øvrigt på andre møder tidligere klart har sagt præcis, hvad hun mener om klyngestrukturen.
Alle kommunale daginstitutionsledere i København ser ud til at være samlet i Nørrebrohallen denne dag, og Børne- og Ungdomsudvalgets forslag til ny struktur på området er da også et emne, som kan få alle op af stolen.
At de fleste er kritiske over for klyngestrukturen, i hvert fald de der ytrer sig, er ganske tydeligt på det daglange møde. Neden under langt de fleste kommentarer og spørgsmål ligger der en kritisk holdning til den nye ledelsesstruktur. En enkelt leder er helt eksplicit og opfordrer LFS til at lytte til medlemmerne og gå imod klyngerne over for udvalget.
Der lyder også fra tid til anden en noget sarkastisk latter, fulgt af et ironisk ”ja selvfølgelig”, og der ses en rysten på hovedet fra mange af deltagerne, når der fra talerstolen bliver sagt noget, som deltagerne oplever som en bekræftelse af en negativ forventning til strukturen og processen. De venter sig ikke så meget positivt af besparelsen og omstruktureringen, mens Britt Petersen forsøger at forklare forslagets konsekvenser, fjerne rygter og myter om strukturen og pege på hvad alternativet er.
Denne gang bliver det helt klart at hverken forslaget om klynger eller kravene om besparelser kommer fra LFS. I modsætning til på 4. maj ledermødet i Valby, hvor afgrænsningen mellem forvaltningens beslutning og LFS’ involvering var langt mere uklar. At LFS har involveret sig i omstruktureringen til klynger er efter fagforeningens bedste vurdering den eneste vej ud af grønthøstere år efter år, siger Britt Petersen.
”Men det er udvalget, som har taget denne beslutning og bestemt ledelsesformen. Besparelsen må ikke ske på andet end ledelse, det er en del af beslutningen. Og alternativet er en grønthøster”, understreger hun.
Mangfoldighed
Denne vurdering, at klyngerne er den bedste vej i situationen, er der en del af lederne, som absolut ikke er enig med LFS i. Af flere grunde.
Et vigtigt punkt er den pædagogiske mangfoldighed. Og så er vi tilbage til den første leder, der tager ordet efter formandens oplæg. Hun tror at netop mangfoldigheden i den enkelte klynge kommer under pres. Hun bakkes op af andres, som også sætter spørgsmålstegn ved, hvor let det bliver at bevare mangfoldigheden i en klynge, som én leder skal profilere udadtil.
”Hvis I som ledere ikke kvæler den pædagogiske mangfoldighed, så er der heller ingen andre som gør det”, forsikrer Britt Petersen om.
Andre ledere kan slet ikke få øje på at klyngestrukturen vil skabe en så stor besparelse, som forvaltningen og udvalget forventer (40 millioner kroner pr. år i to år), og vil der ikke bare komme nye besparelser oveni, undrer de. Andre igen vil hellere have grønthøsteren, så de selv kan vælge, hvor de vil skære.
Formanden erkender at hun ingen garantier kan give for fremtidige eventuelle besparelser – naturligt nok.
”Der kommer flere ledere end der er i dag, men souscheferne fjernes, og vi har samtidig valgt den dyreste løsning overenskomstmæssigt, så om vi lige rammer en besparelse på 40 millioner kroner… Jeg vil derimod godt garantere at vi kan lave en budgetmodel som passer til strukturen. Men husk lige at der også er andre besparelser på bordet.”
En deltager på mødet kalder det ærgerligt at fagforeningen har været med til at nedlægge souscheferne i stedet for fx at arbejde for netværksledelse. Hun undrer sig over at LFS ikke har kigget på andre scenarier end udvalgets. Til det svarer Britt Petersen at opbakning til andre strukturer er afhængig af udgifter og konsekvenser. Og at det i sidste ende er udvalget der bestemmer.
En anden leder peger på det problem at høringsfasen ligger i sommerferien, mens en tredje efterlyser oplysninger og diskussion om, hvordan forældrebestyrelserne skal fungere, hvordan tillidsrepræsentanterne og deres arbejde skal struktureres, og hvordan arbejdsmiljøarbejdet skal sikres. Men der er detaljer i strukturen, som kun politikerne og embedsmændene kommer til at udforme, svarer Britt Petersen. Fx bør politikerne spørge forældrene om, hvordan de ønsker forældresamarbejdet skal fungere i den kommende struktur.
Går aktivt i grupper
Flere kritiserer LFS for processen. De manglende diskussioner, at LFS ikke har stillet spørgsmålstegn ved om dette er den rigtige løsning på problemet, at beslutningen om at netop denne løsning er den rigtige er blevet taget alt for hurtigt, at lederne ikke har haft mulighed for at deltage i diskussionen om det er den rigtige løsning, inden beslutningen blev taget. Og når dertil kommer at beslutningen handler om at spare så mange millioner kroner i alt, så må ”vi som skal leve med resultatet kunne regne med at LFS tager ansvar for at det ikke bliver nødvendigt at spare endnu mere bagefter”, som en leder siger.
En anden konkluderer: ”Min holdning er at dette ikke er den rigtige løsning. Vi ved ikke om vi sparer det beløb vi skal, vi rammer kerneydelsen med uro, som giver sygdom blandt personalet, vi splitter pædagogik og økonomi op, og vi ved at budgetterne aldrig holder. Desuden koster det noget at indføre strukturen.”
Andre ledere peger på de mange uafklarede spørgsmål, der ligger omkring ledelse. Hvordan tænkes ledelse, hvor mange skal der til? Hvad ligger der ud over pædagogisk ledelse i stillingen som pædagogisk leder? Og hvordan udfyldes ledelsesansvaret og opgaverne på en måde, så de ikke bliver spild af tid?
Britt Petersen minder lederne om den faktiske situation på området:
”Dette er ikke det bedste vi har set. Men når LFS har valgt at sætte sig ved bordet, så er der mange grunde. Vi har gennem de sidste år arbejdet hen mod større institutioner med satellitter og udflyttere, men har levet med en budgetmodel, som går ud over store institutioner. Og husk lige de tomme pladser for nogle år siden, hvor alle sultede, men ingen lukkede ned. Vores beslutning sammen dengang var at lade falde, hvad ikke kan stå. Da rapporten om enhedspriserne kom her i foråret var det tydeligt at store institutioner bruger en mindre andel af ressourcer på ledelse og administration, og med nulvækst i kommunaleaftalen var det klart for os, at vi måtte gå ind i arbejdet og stille vores krav til deres beslutninger. Det har vi ikke fortrudt. Og så har vi i øvrigt peget på koncernservice som et sted, hvor der kan spares så meget at der stort set ikke behøver spares yderligere på området.”
Måske betyder ordene at der sker en stemningsændring på mødet. I hvert fald da LFS på mødet inviterer lederne til at indgå i arbejdsgrupper om løn, ledelse, budgetmodel og kultur (uanset hvad de synes om klyngerne), så vælger rigtig mange at melde sig i grupperne og dermed gå aktivt ind i arbejdet med den fremtidige struktur. Et arbejde, som ledersektionen naturligvis også er en del af.
Sætte ord på
Men lad os spole tilbage til mødets start og Britt Petersen oplæg om de facts hun indtil nu har og kan bringe videre – grundigt og detaljeret. Hun lægger ud med en status og en tidsplan.
Status er bl.a. at institutionerne nu har sendt deres kommentarer til forvaltningen, som har samlet dem til indstillingen til udvalgets møde den 23. juni. Mens ledermødet holdes er LFS kun mundtligt orienteret. Status er også at fagforeningen er lykkedes med at sikre at hele børnegruppen er med i klyngen, når der er tale om institutioner med børn op til 13 år. Hvis det er en ren ungdomsklub er den ikke med i klyngen.
”I skal være med til at sætte ord på det hele til forvaltningen. Hvad lederstillingerne fordrer. Budgetmodellens principper og detaljer, og flere af jer har mailet til mig at I gerne vil være med i arbejdsgrupper om netop denne model. Nogle ledere har jo valgt sammenlægning fra på grund af den nuværende budgetmodel, hvor det blev straffet økonomisk hvis man gjorde sig større”, siger hun og tilføjer:
”I forhold til kulturdiskussionen er det vigtigt at den pædagogiske kulturs mangfoldighed bevares i institutionerne, og ligeså den pædagogiske autonomi. Vi skal afsøge hvor værdierne er ved at være én institution, og hvor grænserne går. Vi taler jo ikke om fysisk store institutioner, men om at bevare den enkeltes kultur. Hvis man fx er en idrætsbørnehave, skal man vedblive at være det, uanset om man lægges sammen.”
Og mig?
Og hvad så med mig? Kan mange både ledere og ikke mindst souschefer spørge. På mødet fortæller Britt Petersen at de individuelle rettigheder som de ansatte har langt hen af vejen både er kendte og urokkelige. Fx at en tjenestemand skal bevare sin løn og anvises passende stilling, det vil i dette tilfælde sige en stilling, som indeholder ledelse. Hvor meget ledelse vil være en skønssag, men jobbet både som klyngeleder og pædagogisk leder kan tænkes.
Den overenskomstansatte leder er ansat i kommunen og skal omplaceres, også til passende stilling. Hvis der er færre stillinger end personer, så kan man måtte afskedige. Det er desværre ikke anderledes end det ville være med en grønthøster, siger Britt Petersen. Hun fremhæver at efter LFS’ vurdering vil begge typer lederstillinger være omfattet af lederoverenskomsten.
”Vi har advaret udvalg og forvaltning om at det er vigtigt ikke at degradere de pædagogisk faglige og personalemæssige ledere til en slags andenklasses ledere. Men nogen underskrevet aftale ligger der ikke endnu.”
Lønmæssigt vurderer hun at klyngelederstillingerne skal ligge højere end nogen nuværende institutionsleders, nemlig grundlønstrin 50, dertil kommer eventuelle tillæg. Mens de pædagogiske lederstillinger bør ligge mellem 40 og 49 i grundlønstrin, plus eventuelle tillæg. LFS har stillet krav om at den 1,25 pct. lokale løndannelse gives som engangsbeløb i år (sådan at de kommer til lønforhandling igen i 2011). Engangsbeløbet bliver ens til alle, idet ”frustrationen er den samme for alle”, siger hun og lover at ”vi vil ikke være tilbageholdende.”
Først når strukturen er endeligt vedtaget, og det er når budgetforhandlinger er på plads i oktober, vil klyngelederstillingerne blive slået op, og her træder forpligtelsen over for de nuværende ansatte forud for et frit opslag. Det vil sige alle stillingerne slås op på samme tid, men kun nuværende ledere kan søge dem, og der vil sandsynligvis være en begrænsning på hvor mange man kan søge på.
”Nej lad os alle sammen søge på alle stillingerne”, siger flere af lederne højt i nærheden af hvor jeg sidder. Tydeligvis en gruppe som ikke jubler over klyngestrukturen. Men hvem gør det? Jo, en enkelt leder melder klart ud at hun godt kan se sig selv som klyngeleder.
Ansættelsesudvalg med områdechefen for bordenden vil blive nedsat, og de sædvanlige samarbejdsinstanser inddrages. Og hvis der ikke er nok ansøgere vil institutionsledere blive omplaceret til stillingerne, for ellers er der ikke pædagogiske lederstillinger nok til souscheferne.
Britt Petersen nævner nogle krav yderligere, som LFS har stillet til forvaltningen. Bl.a. at alle pædagogiske ledere skal bevare deres nuværende løn. Dette kan være anderledes for souscheferne, for deres stillingsbetegnelse er helt fjernet. Men for alle gælder at hvis den stilling man får har en højere løn end ens nuværende, skal man have den højere løn med det samme. Hvis en souschefstilling bliver ledig kan institutionen vælge at erstatte en konstituering i souschefstillingen med en opnormering i pædagogstillinger. Eller en leder kan agere dobbelt leder. Er der tale om en afdelingsleder, kan der tages forskud på den fremtidige struktur med en omplacering af souschef, frivilligt naturligvis. ”Uanset så skal man med sin løsning tilgodese at institutionen kan se sig igennem en vanskelig situation.”
Arbejdsområder
LFS’ arbejdsgruppe, den der i folkemunde kaldes logen, har lavet et foreløbigt udkast til beskrivelse af stillingsindhold for henholdsvis klyngeleder og pædagogisk leder, i detaljer.
”Vi har taget udgangspunkt i meget som I har sendt ind til os, og i forvaltningens ønsker til ansvar og opgaver. Nogle opgaver skal fastsættes, så der ikke kan ændres på dem, mens andre beslutninger kan ligge i ledelsesteamet. En verserende myte er at det er den ondeste, der bliver klyngeleder, og I andre skal bare kostes rundt med. Men det er jer selv som bestemmer alle ledelsesstillingerne, og før det nye kan fungere, skal I aflive myterne.” Se boks om ansvarsområder for klyngeledere og pædagogiske ledere.
Den nye budgetmodel er helt nødvendig for den nye struktur.
”Det er en afgørende del af den nye budgetmodel at den entydigt understøtter denne struktur, så en pladspris koster det samme, uanset om det er på en lille eller en stor institution. Men der vil fortsat være mange små enheder med hver deres pædagogiske indhold og stil. Det er som institution I bliver store. Vi synes ikke man skal holde liv i selvstændige dyre små institutioner, men fysisk små enheder er naturligvis godt. Vores udgangspunkt er at vi gerne ser grundbeløbet afskaffet og summen lagt ind i pladsprisen. Kompensationsmidlerne ønsker vi at dele op i grupper, fx bymæssige problemer, bygningsmæssige, udflyttere, manglende legeplads etc. og lade dette indgå i budgetmodellen.”
Det er institutionen som samlet institution der får budgettet, det betyder også at det ikke, hvis tiden vender, er enheden som har tomme pladser men den samlede institution.
”Underskuddet i nogle institutioner er et problem, og vi vil virkelig forsøge at få udvalget til at aftale noget omkring det at underskud overføres helt, mens overskud kun til 6 pct.”
Og KKFO’erne bliver der spurgt til. Hvad der skal ske med dem skal være klart præciseret i udvalgsindstillingen. De er underlagt skolelovgivningen, men sidestillet med fritidshjem budget- og kvadratmetermæssigt. Hvis de ikke skal have grønthøsteren, skal de omgøres til fritidshjem og blive en del af klyngen, og det anbefaler LFS forvaltningen.
| Arbejdsgrupp eretableret internt i LFS: • Lønstrukturer (sammen med repræsentanter fra ledersektionen)• Institutionsleder til klyngeleder, institutionsleder til pædagogisk leder, ledelsesteam, ledelsesroller og ledelsesrum• Budgetmodel i detaljen• Ny kultur/gammel kultur, værdier, autonomi, mangfoldighed |
|
Klyngeleder: ansvarsopgaver bl.a.: Pædagogisk leder: ansvarsopgaver bl.a.: |