Tværfaglighed er vejen frem

Af Freja Thorbech

Fritids- og ungdomsklubben Stjerneklubben på Nørrebro arbejder tæt sammen med en række aktører i lokalområdet. Det handler ifølge lederen Asta Bork om at tage et fælles ansvar, så man kan hjælpe børn og unge

Det tværfaglige samarbejde er en stor del af dagligdagen i fritids- og ungdomsklubben Stjerneklubben. Her har man fokus på samtlige børn og unge i området, selvom de ikke er medlemmer eller har deres daglige gang i klubben.

Sammen med andre institutioner i området omkring Guldbergsgade på Nørrebro og det boligsociale projekt, Jagtsvejsprojektet, har Stjerneklubben etableret et netværk, der forsøger at favne de unges behov. ”Samarbejde, samarbejde, samarbejde. Netværk, netværk, netværk. Tværfaglighed, tværfaglighed, tværfaglighed. Det er vejen frem,” siger Anders Baarts, der er afdelingsleder i Stjerneklubben.

Også leder i den integrerede institution med fritidshjem og klub, Asta Bork, er enig i den betragtning.

”Alle aktører i et område skal arbejde sammen. Det er på den måde, man kan gå ind og lave det sociale arbejde så fintmasket, at man får fat i alle.”

Hun understreger samtidig, at det ikke altid lykkes efter hensigten, men intentionen og viljen til at gøre en forskel for de unge er til stede.

”Det handler ikke kun om at få medlemmer ind og sørge for dem. Det handler også om at se på dem, der ellers er i området. Hvad har de af tilbud, og benytter de sig af dem,” siger hun og peger på, at det ikke kan lade sig gøre uden den tætte kontakt til det tværfaglige netværk.

”Der sker ikke noget i området uden, at vi ved det,” siger hun og fortsætter: ”Vi har kontakt med dem alle sammen og ved, hvem de er.”

Skjulte ressourcer

Også hos en anden aktør i området, Jagtvejsprojektet, er man glad for samarbejdet og bruger det i det daglige arbejde med børn og unge.

”Vi laver den opsøgende virksomhed i kvarteret og laver brobygning med Stjerneklubben, så de unge kan få en tilknytning til klubben den vej igennem,” siger Kurt Kristensen, der er boligsocial koordinator i Jagtvejsprojektet. Han mener også, at det fælles arbejde i området har stor betydning.

”Vi lytter og starter projekter op på de unges præmisser,” siger han og tilføjer: ”Det virker.”

For Asta Bork ligger der masser af uudnyttet potentiale i tværfagligheden.

”Sådan som det er med alle besparelserne i øjeblikket, så mener jeg, at man kan finde skjulte ressourcer i tværfagligheden. Det er vigtigt, at man kan gå fælles ind i et område, have et tæt samarbejde og tage et fælles ansvar,” siger hun.

Stjerneklubben forsøger at udnytte tværfaglighedens ressourcer og har derfor taget flere initiativer til projekter i området sammen med blandt andre Jagtvejsprojektet. Eksempelvis har man i fællesskab med Dansk Flygtningehjælp startet et tilbud for drenge fra 13 til 17 år med anden etnisk baggrund i Jagtvejsprojektets lokaler hver onsdag. Det passer med, at man i Stjerneklubben holder pigeaftener om onsdagen, hvor drenge er forment adgang. Indtil man startede projektet for drengene, havde man et problem med, hvor de kunne være, når pigerne brugte klubbens lokaler.

”Pigeaftenerne er pigernes frirum, hvor de kan smide tørklæderne, spille høj musik og være sig selv. Det har drengene haft svært ved at acceptere, så vi har måttet låse dørene og trække gardinerne for,” forklarer Inge Pedersen, der er tillidsrepræsentant i klubben.

I kraft af samarbejdet med Jagtvejsprojektet har man altså sørget for, at pigerne kan beholde deres private aftener, mens drengene også har fået et sted at være og ikke er tvunget til at gå på gaden.

Den glemte firkant

Tilbuddet til drengene er et vedvarende projekt, og det er centralt for Asta Bork.

”Ligeså meget som jeg går ind for tværfagligt samarbejde, ligeså meget mener jeg, at man skal passe på med at lave tidsbegrænsede projekter. Du går ind og dækker et behov, men behovet forsvinder ikke nødvendigvis, når projektet stopper,” forklarer hun.

Derfor forsøger man i Stjerneklubben at fokusere på de langvarige og mere permanente tilbud. Her vil man nemlig gerne være med hele vejen, og det kan man netop i kraft af det tværfaglige samarbejde.

”Vi følger tingene til dørs, og det er kun muligt, når man har det tætte samarbejde med sit netværk. Og så er det lige meget, om man er et boligsocialt projekt eller en kommunal institution,” siger Asta Bork.

Hun eksemplificerer med situationen omkring de unge over 18 år. Selvom man gerne vil holde fast i dem, er der ikke plads i klubben. Sammen med Jagtvejsprojektet har man forsøgt at finde et alternativ. De unge kan nu komme i Jagtvejsprojektets lokaler tre gange om ugen, og samtidig har man ved hjælp af kommunal støtte investeret i en minibus, der skal bruges til udfl ugter, som de unge selv er med til at organisere.

Men hvordan kan man optimere arbejdet endnu mere? Helt konkret efterlyser Asta Bork eftermiddagsåbent for ungdomsklubmedlemmerne. Ungdomsklubben åbner først kl. 18, men de unge får fri fra skole langt tidligere. Hun lægger heller ikke skjul på, at man sagtens kunne bruge flere midler til arbejdet i området.

”Vores område mellem Nørrebrogade, Jagtvej, Tagensvej og Møllegade plejer jeg at kalde for den glemte fi rkant. Vi laver det lange seje træk i arbejdet med børn og unge, men bliver tit glemt. Det er måske fordi, det gode arbejde har resulteret i, at der ikke har været så meget ballade,” siger hun.

Hun understreger, at andre områder i bydelen selvfølgelig også har problemer og behov for fl ere midler, men der er en tendens til at overse det gode arbejde, der forhindrer den synlige ballade og kriminalitet.

”Man slukker ildebrande, selvom man snakker om at værdsætte det lange seje træk,” siger hun og forklarer, at de unge også er opmærksomme på problemet. Især efter man har holdt ekstraordinært åbent i forbindelse med klimatopmødet i København og etårsdagen for rydningen af Ungdomshuset.

”De spørger, om de skal gå ud og lave mere ballade for at klubben kan holde åbent. De er jo ikke dumme,” siger hun og smiler.