Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Netop nu
AFLYSNING
Konferencen for professionelle om Sikker By den 26. august 2010 er aflyst. Vi forventer at konferencen bliver afholdt i foråret 2011. Men du kan læse om emnet ung i København og Sikker By i dette nummer af LFS Nyt, hvor vi både bringer en kronik skrevet af bl.a. LFS’ formand Britt Petersen og et interview med en fritids- og ungdomsklub på Nørrebro.
OBS OBS OBS OBS
MED-kurset i august kan søges af alle, der er valgt til MED på deres arbejdsplads - og medlem af LFS. Du behøver derfor ikke være valgt i forvejen som TR/SR eller have grunduddannelser. Der er mulighed for at deltage på kurset d. 23. -24. august eller d. 30. -31. august Søg via hjemmesiden. God sommer! Ea Bram Jensen, kursuskonsulent.
Pia Bah er blevet daginstitutionsleder
Pia Bah har gennem mere end 10 år haft sin faste gang i LFS. Sit første år havde hun som formand for almenområdet, og i 2000 blev hun af repræsentantskabet valgt ind i forretningsudvalget og lagde dermed sit fuldtidsarbejde i fagforeningen. Hendes engagement i det faglige arbejde og LFS går dog endnu længere tilbage. Hun var nemlig formand for en kreds i den struktur, der gik forud for den nuværende og som byggede dels på geografi, dels på faggrupper.
Men nu er engagementet slut – i hvert fald som fuldtidsbeskæftigelse. Her i foråret valgte hun at vende tilbage til sit gamle område, nærmere betegnet daginstitutionsområdet. Og hun har fra den 1. maj i år været leder af den integrerede 0-13 års institution Frederiksholm børnegård i København SV.
AKTIVISME
Bliv synlig og påvirk beslutningstagerne gennem aktivisme
Som LFS’er har du mulighed for at være en del af Aktivisme-LFS.
• Kom og deltag med dine kreative ideer.
• Vær med til at udfolde dem.
• Ha’ det sjovt med kollegaer samtidig med at du gør samfundet opmærksom på vores områdets rammer og betingelser.
Som aktivist vil du møde kollegaer på tværs af områderne, almen, special og dagplejen. Dato for næste møde er d. 2. september 2010. kl. 17.30-20.00 af hensyn til lokale og forplejning er dette møde med tilmelding senest 29. August til Iben Andersen – ibea@foa.dk
Er du nysgerrig og har lyst til at vide mere er du velkommen til at kontakte Iben Andersen - ibea@foa.dk, Tina Malene Hansen - timh@foa.dk, Lisbeth Waidtløw – lisw@foa.dk, Marianne Rosell –maro@foa.dk