Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Både - og
Det må være konklusionen fra SFI, Det nationale Forskningscenter for Velfærd i deres undersøgelse af forebyggende foranstaltninger versus anbringelser. De forebyggende foranstaltninger kan nemlig ikke erstatte anbringelser af børn og unge. Som undersøgelsen klart konkluderer så virker forebyggende foranstaltninger for udsatte unge bedst over for nogle typer problemer, mens anbringelser virker bedst over for andre.
Formålet med undersøgelsen har været at finde ud af, hvordan forebyggende indsatser over for udsatte unge, når de unge forbliver i deres eget miljø, fungerer, sammenlignet med at anbringe de unge uden for hjemmet. Der er tale om forebyggende indsatser som fast kontaktperson, psykologsamtaler, familiebehandling og særlige skole-/dagtilbud.
Og undersøgelsen viser altså at forebyggende foranstaltninger ikke sådan lige kan erstatte anbringelser. De har hver deres styrker og svagheder. Anbringelse er fx bedre til at få sat ind over for misbrugsproblemer hos unge end foranstaltninger, hvor de bliver i deres eget miljø.
Forebyggende foranstaltninger er derimod bedst til at ændre på unges udadreagerende adfærd eller til at få familien som helhed til at fungere bedre, fordi fx familiebehandling har fokus på hele familien og ikke kun på den unge, som anbringelse har.
Undersøgelsen viser også, at en stor del af de unge har massive problemer af meget forskellig karakter uanset om de får en forebyggende foranstaltning eller anbringes. Og det har de fortsat efter i et år at have modtaget en forebyggende foranstaltning eller have været anbragt uden for hjemmet.
De unge har enten samme slags problemer som de oprindelig fik foranstaltninger for, eller de har fået problemer inden for nye områder. De nye problemer er ofte i forhold til de unges skolegang eller tilknytning til arbejdsmarkedet.
En af forklaringerne på, at de unge fortsat har mange problemer, kan være, at de forløb, de unge har været igennem, er præget af meget turbulens. Mange af forløbene er ikke gjort færdige som planlagt, fx fordi de unge har mistet motivationen. Der er ofte kommet nye foranstaltninger til – enten som erstatning eller som ekstra foranstaltninger.
”Området er generelt præget af så meget uro, at det påvirker de unges forløb. Det gør det samtidigt vanskeligt at afgøre, hvilke indsatser, der virker, og hvordan forskellige indsatser virker,” siger Lajla Knudsen, der står bag undersøgelsen.
Rapporten Effekten af kommunernes forebyggende foranstaltninger for unge. Forebyggende foranstaltninger i eget miljø sammenlignet med anbringelse uden for hjemmet af Lajla Knudsen og Vibeke Lehmann Nielsen kan downloades på www.sfi.dk