Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Småt nyt
Faglig karriere lokker
hver fjerde tillidsrepræsentant tiltrækkes af en karriere i fag bevægelsen og blandt de unge er det endnu fl ere. For det er en ny generation af faglige ledere, som står klar som tillidsrepræsentanter ude på arbejdspladserne, viser en omfattende undersøgelse fra LO af tillidsrepræsentanternes arbejdsliv. Det er således 26 pct. af de 20.000 tillidsrepræsentanter under LO der godt kunne tænke sig at gøre karriere i fagbevægelsen. Det er især de unge, der er interesserede i en faglig karriere. Blandt de 20-39-årige er det næsten 40 pct. mens det for de 40-49-årige er 31 pct. og for de 50-59-årige er 21 pct.
”Vi er i fagbevægelsen med til at gøre en stor forskel for mange mennesker, og jeg tror, det tiltrækker en del unge, at der er kort fra holdning til handling”, siger LO-formand Harald Børsting til undersøgelsen.
89 pct. i undersøgelsen erklærer sig meget eller delvist tilfredse med hvervet som tillidsrepræsentant. Den viser også at 43 pct. af tillidsrepræsentanterne er blevet det, blandt andet fordi det er med til at udvikle dem personligt. Det er bl.a. klassiske faglige kompetencer som forhandling, konfl iktløsning, overenskomstforhold og kommunikation, der trækker. 62 pct. er blevet tillidsrepræsentanter for at få indfl ydelse på arbejdspladsen, mens 55 pct. for at sikre kollegerne bedre løn og arbejdsvilkår. Det ene udelukker jo ikke det andet kan man sige.
Gratister sætter tillidsfolk i dilemma
I dIlemma t illidsrepræsentanter på danske arbejdspladser skal dagligt vælge, om de vil hjælpe en kriseramt kollega, der ikke er medlem af et klassisk fagforbund, eller sige, at han må sejle sin egen sø, fordi han ikke betaler kontingent, skriver Ugebrevet A4 på baggrund af en undersøgelse, som viser at hver anden LO-tillidsrepræsentant bevidst fravælger at hjælpe gratister.
15 procent udsatte børn
Næsten alle små børn har det godt, men med alderen stiger risikoen for at blive udsat eller marginaliseret. Det viser en undersøgelse fra SFI om de 3-19-årige i Danmark.
Undersøgelsen ser både på forholdene hos 6267 børn og unge gennem spørgeskemaer og gennem registerdata for alle mellem 3 og 19 år. Det overordnede resultat er, at 15 procent af de danske børn og unge har det svært på så mange af de nævnte områder, at de kan karakteriseres som udsatte. Men der er store udsving inden for de forskellige aldersgrupper. Det starter godt for de allerfl este børn og det fortsætter godt: de 11-årige er generelt glade ved livet. Men i teenagealderen bliver livet mere risikabelt med depressive symptomer hos pigerne og vildere adfærd hos drengene.
Fokus på familien hjælper udsatte småbørn
”øjenkontakt. Rolig. Hvad vil den lille, når hun græder sådan? Hvad kan du gøre for at hjælpe hende?” Arbejdet med at få forældrene til at forstå deres barn, med at give dem selvtillid som mor og far og med at lære dem at løse konfl ikter hensigtsmæssigt er helt centralt, når kommunen skal hjælpe udsatte småbørn til en god start på livet. For forholdet mellem det lille barn og forældrene er en af nøglerne til at give udsatte børn mellem nul og fi re år en bedre start på tilværelsen. Det påpeger en række behandlere i en ny SFI-rapport, og deres vurdering understøttes af forskningen, siger SFI-forsker.
Rapporten Forebyggende foranstaltninger 0-4 år er en del af et projekt, hvor forskere og praktikere indsamler viden om indsatser til udsatte børn og unge. Først når projektet nærmer sig sin afslutning i 2013 kan man se om indsatserne faktisk har haft effekt på børnene. Download rapporten på SFIs hjemmeside.
ULF demonstrerer
ULF, Udviklingshæmmedes Landforbund, kalder til demonstration for udvikling, ligestilling og forskellighed og imod tankeløse nedskæringer, respektløshed og bedrevidenhed.
Det gør de den 4. november fra kl. 14 til 17 med march fra Rådhuspladsen til Christiansborg.
”Vi vil fortælle Folketingets politikere, at vi ikke er tilfredse med den behandling, udviklingshæmmede får i dagens Danmark”, skriver ULF i deres indkaldelse til demonstrationen.
”Der er skåret kraftigt ned på hjælpen til udviklingshæmmede, og i medierne er vi blevet kaldt forkælede og gøgeunger. Men vi vil ikke nasse eller være dovne. Vi vil bare gerne have samme muligheder som alle andre. Vi drømmer også om uddannelse, job, en god bolig, kæreste og et dejligt liv”, skriver de.
På dagen vil der være taler, sang, hygge, bannere, slagord og masser af sammenhold. Kom og vær med, opfordrer de: ”Mød op og hjælp udviklingshæmmede i Danmark. Jo flere, vi er, jo højere kan vi råbe. Invitér alle dem, du kender.”
Gå ind på www.ulf.dk/demo (link er ikke længere aktivt, red) og læs mere.