Privat profit - offentlig velfærd

Af Elisabeth Lockert Lange

Hensynet til privat profit er ved at gnave sig ind på det offentlige område og i offentlige opgaver - opgaver som ikke kan varetages ud fra det private områdes mål og tankesæt, og opgaver som i øvrigt er betalt af alle borgeres skattekroner.

I medierne raser den såkaldte mailsag, det vil sige sagen om regeringens årelange overbetaling af sygehusene med det formål ene og alene for at få skaffet de private sygehuse en fordel, så de kan trænge ind på de offentlige områder. For derefter at trække en profit ud af den fælles velfærdskasse.

I sidste nummer af DLOs, Daginstitutionernes Landsorganisation, blad er der en guide i at gå fra selvejende til privat daginstitution.

Det private indtog i det offentlige er med andre ord virkelig blevet noget, man ikke skal regne med går væk af sig selv. Det er en integreret del af grundlaget i New Public Management (organisationsmåder og styringsmetoder, som oprindeligt stammer fra det private erhvervsliv, men som i dag anvendes mere og mere inden for det offentlige, en markedsgørelse som elskes af nogen og hades af andre). Og det kræver modstand, hvis man har den holdning at privat profit intet har at gøre på den offentlige bane.

Denne modstand er man i Norge kommet længere med end herhjemme. Den norske fagbevægelse og organisationen For velferdsstaten er aktive i alle dele af det norske samfund, fra kommunevalg og budgetter til privatiseringer af offentlige opgaver. For velferdsstaten består af fagforbund, brugerorganisationer og andre interesseorganisationer. Tæt på 30 organisationer med over en million medlemmer er tilsluttet alliancen, som er oprettet for at styrke kampen mod de øgende forskelle i samfundet. ”Vi arbeider mot privatisering, deregulering og markedsliberalisme - og for en sterk offentlig sektor”, som de skriver på deres hjemmeside www.velferdsstaten.no

I september i år deltog repræsentanter fra LFS i en velfærdskonference på initiativ fra For Velferdsstaten, og med fra LFS var bl.a. Thomas Enghausen, nyvalgt formand for Almenområdet og tillidsrepræsentant i den integrerede institution Stjerneskuddet og medlem af Almenbestyrelsen Kirsten Løth.

De synes en sådan konference er vigtig at deltage i af flere grunde. En af grundene er ønsket om at gøre en indsats for at få en ny regering ved næste valg, et valg som kommer senest om et år, og som kan komme meget tidligere.

”Så vi skal i gang nu. Vi håber at de store forbund LO, FTF og FOA tager gode initiativer, men der er også brug for noget nedefra.”

Som en af oplægsholderne på konferencen sagde: ”Vi i fagbevægelsen skal være modmagten til konkurrencesamfundet.”

Dårlige vilkår

Sagt meget kort er problematikken at de private aktører med regeringens og kommunernes velsignelse går ind på de offentlige områder. Og hvad er der så galt med det kan man spørge.

”Det offentlige skal ikke være en forretning, man tjener penge på. Al dokumentation viser at det ikke kan lade sig gøre at drive fx en daginstitution med overskud, med mindre man slækker på kvaliteten med færre ansatte, flere børn, dårligere løn. Fx ved at hyre ungarbejdere, kortansatte og så videre”, fortæller Kirsten Løth.

I Norge er tæt på halvdelen af alle daginstitutioner drevet privat, og på konferencen var der ”gode” eksempler. Fx en børnehave drevet af manden, med ansatte fra et vikarbureau ejet af konen, og sammen ejede de børnehaven. En økonomi som var helt umuligt at gennemskue, men med de tilskud de fik fra det offentlige, gik de ud med et overskud på 2,5 mill. kr. Sikke driftige og dygtige mennesker vil nogen måske sige.

”Men der var tale om timelønnede på daglejerbasis, som arbejdede uden nogen sikkerhed eller rettigheder”, konstaterer Thomas Enghausen og peger på at i Københavns Kommune har de, som har forsøgt sig med private daginstitutioner, kun kunnet få et overskud ved at skære på lønmidlerne. Det samme billede tegnede sig på konferencen: disse tilbud er ikke en succes hverken pædagogisk og personalemæssigt.

Men ét er at det ikke kan lade sig gøre at drive børnehave med profit, hvis man vil give både et godt tilbud til børnene og behandle medarbejderne ordentligt. Noget andet er principper.

”Det er ikke vores holdning at nogle få skal trække penge ud af fællesskabets goder, som vi alle sammen bidrager til. Vi har ikke den holdning at daginstitutionerne skal betale for at skabe vækst i den private sektor.”

Social kapital

New Public Management handler om allehånde styringsredskaber taget fra det private og indført til overflod i det offentlige. Styringsredskaber som skaber et stort bureaukrati, og som også er velkendte herhjemme også i Københavns Kommune: bl.a. diverse former for kontrolforanstaltninger, tests og dokumentationskrav og dokumentationsmåder.

”Vi oplever bureaukratiet i vores hverdag, men styringsredskaberne stammer fra den private sektor og er udformet til den private sektors opgaver. Problemet er at den private sektor har en helt anden opgave end den offentlige og helt andre succeskriterier. De skal skabe økonomisk overskud og nå mål, det er deres præmis. Vi har helt andre præmisser og det er helt andre opgaver vi skal varetage. Bløde og mindre målbare opgaver. Det største problem i det offentlige, når vi måles på den private målestok, hvor alt måles og vejes i tal og kurver, det er at overbevise dem om at vores indsats ikke kan måles og vejes på den måde, at vores indsats skal ses på lang sigt, at den skaber mere harmoniske børn og bedre mennesker i et bedre samfund med mindre kriminalitet og misbrug. De private arbejder ud fra at skabe økonomisk vækst, og det skal de også, men det overskud er kortsigtet. Vi arbejder langsigtet og vi skaber en social kapital, en social vækst”, siger Kirsten Løth.

Thomas Enghausen fortæller om konferencens vanvittige eksempler på bureaukrati med enorme mængder dokumentationskrav på alle leder og kanter.

”Konferencens initiativtagere anbefaler at man siger nej til kravene, men at vi samtidig peger på alternativer, bedre og konkrete alternativer, som viser hvad man, hvad vi, i stedet kan i det offentlige. Vi skal vise tal, dokumentation og beregninger, desværre, men det er nødvendigt for at trænge igennem”, siger han.

Et af alternativerne fra konferencen handler i øvrigt om at vise tillid til de ansatte og inkludere dem når opgaver og velfærdstilbud skal udvikles. Kvalitetskommuneprogrammet hedder det. Og tænk det har givet bonus i form af lavere sygefravær blandt de ansatte. Overraskende?

Hat og briller

Et eksempel herhjemmefra er lønreguleringen, hvor de offentligt ansatte i årevis er blevet efterreguleret ud fra de private stigninger. Det gav altid lidt mere, og det var jo fint at gå med de private op. Nu er der så krise.

”Og så skal vi følge med dem ned. Jeg mener vi skal adskille de to områder, også lønmæssigt, Vi kan ikke måles på det samme, og med denne lønregulering får vi i det offentlige aldrig det lønløft som vi har brug for og har fortjent. Et lønløft for at skabe værdi gennem socialt overskud, social kapital. De to områder har helt forskellige præmisser og de kan ikke sammenlignes. Forskellen skal præciseres og dermed også hvorfor det skal holdes adskilt. Hvorfor de private aktører ikke skal ind på det offentlige område”, siger Kirsten Løth.

Thomas Enghausen er enig og uddyber:

”De to logikker er forskellige. New Public Management som køres ned over hele det offentlige område, er hat og briller i det offentlige, det fungerer ikke. Måske ser det sådan ud fra en direktionsgang men ude blandt medarbejderne ved man at det ikke fungerer. Logikkerne i de to områder er så fundamentalt forskellige, for mens det private skaber overskud til aktionærerne, så skaber vi sociale værdier i samfundet. Politikerne tænker kun et år frem, fra budgetaftale til budgetaftale, og så er det svært at få dem til at lytte til en offentlig sektor, som tænker og arbejder langsigtet, i længerevarende forløb med børn og unge, handicappede borgere, misbrugere, psykisk syge og andre som har behov for langsigtede velfærdsydelser.”

Det privates indtog på det offentlige område er ikke nogen lille ting, præciserer han. I sidste ende kan perspektivet være en privatisering af hele den offentlige sektor med helt andre velfærdsvilkår - og et helt andet samfund.

”Udelukkende private sygehuse vil føre til at kun de som har råd til det kan komme til operationsstuen, det vil skabe skel og det vil uddybe dem der allerede er.”

Gå med i aktivistgruppen

Og alternativerne? Først og fremmest skal fagbevægelsen mere ind på den politiske bane.

”Hvis dette ikke er det samfund man ønsker, så må man vælge en anden vej nu. Og vi taler ikke partipolitik, men det er nødvendigt at fagbevægelsen er politisk og arbejder på den politiske arena. Trods uenigheder om faglige synspunkter, og det skal der være plads til, så skal der ligge en fælles linje om hvilket slags samfund vi i sidste ende gerne vil arbejde hen mod”, siger de to pædagoger.

Thomas Enghausen foreslår at man tager emnet op på bl.a. personalemøder:

”Når vi taler om at der igen er nedskæringer, så lad os ikke kun tale om hvad vi kan gøre i institutionen, men også om hvordan vi kan være aktive omkring det, politisk, bredere og længere ud.”

Kirsten Løth uddyber:

”Vi skal gå forrest, vi ved noget om hvad der er vigtigt for pædagogikken, vi skal sætte dagsordenen, det er vigtigt. Og det er okay at det starter på gulvet, men der skal gerne komme initiativer og opbakning oppefra også, det vil sige fra FOA, LO, FTF.”

Et godt sted at starte hvis man gerne vil gøre noget lige her og nu, det er aktivistgruppen i LFS. Den er ikke hverken enormt politisk eller højtflyvende, fortæller de to politisk aktive, den er meget nede på jorden. Et godt socialt fællesskab, sjovt og samtidig med en god oplevelse af at gå forrest i aktioner i forhold til en række vigtige områder, fx ytringsfriheden, et samfund med varme hjerter (og et hjerte skåret i is på Rådhuspladsen) og mange andre mærke- og hjertesager. Gruppen er et led i et aktivistisk FOA, hvor LFS og FOA Roskilde er udset til at være i front. Efterfølgende skal det bredes ud - og det må gerne ske i god tid før det kommende folketingsvalg. Aktivistgruppen omfatter, når alle er med, ca. 40 medlemmer fra LFS’ tre områder, daginstitutioner, dagpleje og specialinstitutioner.

”Og der er brug for mange flere”, siger Thomas Enghausen og tilføjer:

”For hvis man ude på arbejdspladserne synes det er slemt nu, så tænk på hvad regeringens nulvækst vil føre til. Lavinen ruller, både i forhold til private aktører og regeringens politik. Der fyres overalt i det offentlige, og rigtig mange kommuner har problemer. Hvis man vil gøre noget, så skal man gøre det nu. Gå med i aktivistgruppen, gå til politikerne med facts, eksempler, beregninger og tal og så i øvrigt huske at sætte kryds det rigtige sted til valget.”

Læs om det norske initiativ på www.velferdsstaten.no