Albuerum

Af Elisabeth Lockert Lange

En nyombygget Kvisten kan tilbyde de unge på Indre Nørrebro en masse muligheder for fysisk og kreativ udfoldelse. Klar struktur og klare regler giver nyt overskud og samtidig er pædagogikken, samarbejdet og kommunikationen grundigt opkvalificeret gennem et efteruddannelsesforløb.

Gode fysiske rammer som passer til målgruppen er en del af at få pædagogiske forløb til at blive en succes. Især hvis den fysiske opkvalificering følges op af en kompetenceudvikling blandt medarbejderne.

Det er ungdoms- og voksenklubben Kvisten i Gartnergade på Indre Nørrebro et glimrende eksempel på. Huset, oprindelig en gammel skole, er blevet bygget om, så det nu passer til arbejdet med de unge i området omkring Gartnergade.

Efter et års ombygning stråler rummene af de mange muligheder, som klubben tilbyder. Her er rum til at træne med vægte, en pigeklub har et par værelser i den idylliske indtagende stil (pigeklubben fungerer helt adskilt fra drengene), der er et stort syværksted med giner og adskillige arbejdspladser, der er et studie med det hele, computerrum, plads til bordtennis, pool, bordfodbold m.m. Der er en stor café, tv-rum, et keramikværksted med ovne i kælderen, og så er der et autoværksted i gården. 140 af kvarterets unge er indmeldt i klubben, de 35 af dem er piger.

Processen starter for to år siden, da Britt Riese-Andersen kommer til Kvisten som ny leder.

”Der var sket rigtig meget i kvarteret omkring Stengade og Blågårds Plads i årene inden, og Kvisten er den eneste ungdomsklub i området. Jeg reagerede på de fysiske rammer, for der var brug for en ombygning og opkvalificering af bygningen. Dette er et gammelt hus, og det er ikke bygget til at rumme denne gruppe unge.”

Samtidig med ombygningen byttede de om på placeringen af lokalerne. Tidligere var de unge placeret i kælderen og øverst oppe på tredje sal, og det skabte meget uro for alle, når de bevægede sig op og ned gennem huset. Det gjorde det også vanskeligt for medarbejderne at se, hvem der var ude og hvem inde, og hvad der i øvrigt skete.

”Al kontakt gik tidligere på tværs af huset og påvirkede alle. Hvis man skulle finde en bestemt person, kunne man komme til at fare omkring. Der opstår også mange konflikter, når der var samlet 60 unge mennesker i ét rum – og om ét bordtennisbord. Det gav også urimelige arbejdsvilkår for os ansatte. Ombygningen har givet de unge albuerum med større fysiske rammer og mulighed for at udfolde sig. Og samtidig har det gjort at vi kan adskille aktiviteter for de store på 20-22 år fra aktiviteter for de små på 13-14 år”, fortæller tillidsrepræsentant Line Rydberg Bagge. Hun har været ansat i Kvisten i seks år.

Sammenhæng

Hele processen har taget halvandet år. Britt Riese-Andersen tog det hele ind, hærværket, nedslidningen, manglen på plads og muligheder og de deraf følgende konflikter. Oveni kom en bandekrig, hvor klubben holdt ekstraordinært åben, men hvor det kunne være farligt for de unge og de ansatte at gå direkte ud på Gartnergade fra indgangen (den er nu lukket, sådan at indgangen ligger på siden af bygningen lidt inde i en gård).

De bad om at blive screenet af Arbejdstilsynet og fik en række påbud. Forholdene var ikke som de skulle være. Nogle arbejdspladser ser påbud fra Arbejdstilsynet som en straf for ikke at have gjort det godt nok, men de ansatte i Kvisten så dem som en mulighed. For det satte fokus på de svage punkter og var en hjælp til at udvikle stedet.

”Der skulle sættes fokus på ombygning af de fysiske rammer, på struktur og rutiner, på kommunikation og på kompetenceudvikling. Vi ville have ro og samling.”

I forhold til de fysiske rammer kaldte de en arkitekt ind til at hjælpe dem med at få et overblik over mulighederne og hvad de gerne ville have. Derefter udfærdigede de en byggeansøgning og sendte den afsted.

Bygninger i forvaltningen tog argumenterne i ansøgningen alvorligt og ville gerne hjælpe, men de havde ikke pengene til det. En repræsentant fra Bygninger gjorde i stedet alt klar, søgte byggetilladelser, aftaler osv., så når der var penge til ombygningen, så kunne det sættes i gang med det samme. I september 2009 skrev klubben til den daværende borgmester om de vanskeligheder de havde med at varetage de yngre børn, og pludselig i oktober 2009 fik de 1,3 mill. kr.

”Vi gik i gang med det samme, alt var jo klar til det, og den 30. september holdt vi indvielse med besøg af børne- og ungdomsborgmester Anne Vang.”

Ombygningen har givet meget større plads til de unge bl.a. til pigerne, som nu har deres egne rum. Hele indretningen er venlig og imødekommende, og måske derfor er hærværket forsvundet. Selvom det også skal tilføjes at en gruppe lidt ældre unge, som pressede huset meget, ”er givet videre”, og det har lettet meget.

”Vi har fået en sammenhængende struktur, så hele ungdomsdelen nu er samlet. Det betyder også at medarbejderne er samlet om grupperne, hvor de tidligere på grund af de fysiske rammer har arbejdet mere isoleret. Psykisk er arbejdsmiljøet også blevet meget bedre. Roen og pladsen har vi dog desværre måttet betale den pris for, at det træværksted vi havde tidligere er blevet nedlagt”, siger Britt Riese-Andersen.

Ombygningen har også levet op til Line Rydberg Bagges forventninger.

”Det giver plads til flere armbevægelser, når de unge har fysiske valgmuligheder. Der bliver mindre småfnidder, færre politibetjentreaktioner og mere ejerfornemmelse fra de unges side. Og forskellen vil være endnu tydeligere, nu hvor vinteren kommer, hvor vi har en anden rolle som klubmedarbejdere.”

Hvis et enkelt ord skal karakteriserer forandringen må det være stemning, mener Britt Riese-Andersen.

”En helt anden stemning. På alle planer, både blandt medarbejdere, unge og samarbejdspartnere. Alle taler meget mere sammen, og der er større glæde både hos medarbejdere og blandt de unge når de er i huset.”

Line Rydberg Bagge nikker eftertænksomt:

”Ja der er et andet nærvær end der har været før. Det giver overskud, når man ikke har frustrationer i de fysiske rammer. Når man slipper for bumpene på vejen giver det et overskud til at være til stede og fungere sammen.”

Et fælles grundlag

Sideløbende med ombygningen begyndte Kvisten et kompetenceudviklingsforløb gennem SPUK (Socialt og Pædagogisk Udviklings- og Kursuscenter).

Der er i alt ca. 20 ansatte i Kvisten. Det er en meget blandet gruppe med mange uddannelser og meget spredt alder og etnicitet.

”Det er meget spændende med så bred en medarbejdersammensætning, hvor kun nogle har pædagogisk baggrund. Det er også en udfordring. I en pædagogisk personalegruppe har vi jo samme sprog og referenceramme, men her skal alt især skriftligt materiale tænkes godt igennem. Sproget er ikke en selvfølge, og vi taler ikke i samme koder, jeg og automekanikeren”, siger Britt Riese-Andersen.

Forløbet med SPUK har været både teoretisk og praktisk, fordelt på kursusdage, med arbejde i praksis og derefter opsamling. De har arbejdet med temaer og emner, bl.a. samarbejde, kommunikation, professionalisme og ungdomsliv. Målsætninger for klubben, dagtilbudsloven med mere er gennemgået, så alle ansatte er kender mål, rammer og forventninger.

”Og det har været rigtig godt med en så bred medarbejdergruppe at vi har sat fokus på hvad rammerne er og hvad man skal leve op til, og at vi har arbejdet med udvikling og med kommunikation.”

Nu er de der i forløbet, hvor de samler hele personalegruppen om oplæg på institutionen med folk udefra og opkvalificerer på den måde hele huset. Der har været oplæg bl.a. af Henrik Rindum om misbrug og Basim Osman om vold i familien. Sideløbende med kompetenceudviklingen har Kvistens medarbejdere også fået supervision.

”Vi har haft mange pædagogiske overvejelser undervejs. Vi har talt meget om hvordan vi forvalter det hele pædagogisk. Om hvordan vi får et godt samarbejde i de nye lokaler. Vi har skullet overveje og redefinere vores udgangspunkt og behov”, siger Line Rydberg Bagge og tilføjer:

”Det har været godt at få samme tilgang og samme indsigt. For hvor vi tidligere var splittet i etager, er vi nu samlet og har kunnet arbejde med problematikkerne sammen. Forløbet med SPUK har været godt for samarbejdet og for at skabe et fælles grundlag.”

En vigtig del af succesen er klare strukturer. Klare strukturer skaber mere overskud, og det overskud formidles også til de unge.

”Det handler ikke om mange regler. Men om få regler som virker, hvor de to primære her er ingen stoffer og ingen vold og trusler. Adfærden skal sikre at det er en klub for de mange. Bare det at alt ikke hele tiden skal forhandles, fordi vi nu har klare rutiner og aftaler for hvem der gør hvad i hvilke situationer, det giver ro”, siger Britt Riese-Andersen.

I ombygningen har de også fået udbygget deres overvågning, af hensyn til både de unge og medarbejderne. Desuden har hver medarbejder en arbejdstelefon, så man dels altid kan få fat på hinanden, dels at det ikke er de private mobiler der er i brug.

Bydelen

Der sker meget på Indre Nørrebro, meget positivt, og Kvisten er glad for at være en del af den udvikling, fortæller Britt Riese- Andersen.

”Samarbejdet udvikler sig omkring de unge, bl.a. i forhold til SSP og Gadepulsen. Vi har også et et positivt samarbejde med Nørrebros Lokalpoliti, som kommer forbi og træner med de unge og tager med på ture med de unge sammen med os. Der var modstand på det i starten fra de unge, men det har ændret sig.”

Et eget gadeteam har de også fået etableret for Indre Nørrebro, ”Indre Nørrebros Gadeteam” efter det forrige blev nedlagt. Det nye har den fordel at det består af medarbejdere fra institutioner og skoler, lokale folk, ca. 17 personer i alt, som går på gaden fem ud af syv dage, og målet er naturligvis på sigt syv dage.

”Det er godt at det er kendte ansigter fra området og deres liv de unge møder”, siger Line Rydberg Bagge.

Kvisten er den eneste klub for unge i kvarteret, men den er meget mere end det. For ud over at være en ungdomsklub er Kvisten også et tilbud til alle Københavns borgere. I alle aldre. Og også af hensyn til de mange voksenmedlemmer som tager imod det tilbud var ombygningen nødvendig.

”Nogle af brugerne er studerende, som skal lave noget bestemt til fx et projekt, andre er udsatte borgere som har brug for stedet. Dette er det eneste voksentilbud i byen med ansatte som hjælpere, så vi er både værested og praktisk hjælp, vi er en livline for mange her, en hjælp til at få deres liv til at hænge sammen. Og netop det at vi er så bredt sammensat og at vi favner så bredt er en af vores hovedkompetencer. Vi byder på integration, og det er spændende for en ung at finde ud af hvordan man bliver det jeg gør, hvad man kan med sit liv, hvor alsidig verden er. Vi er et billede på den alsidighed”, siger Line Rydberg Bagge.

Britt Riese-Andersen uddyber: ”Som den eneste klub i området skal vi kunne give et solidt tilbud til områdets unge. Der er fokus på os fordi vi har de unge, men resten, de voksne medlemmer, skal med for at vi kan give et bredt tilbud til dem. Langt de fleste af disse børn og unge kommer fra familier lige omkring Gartnergade og Blågårds Plads, og det er vigtigt at de ikke kun møder sig selv. Deres verden er meget lille, det er gadehjørnerne, noget idrætsklub på hjørnet måske og i hjemlandet om sommeren. Derfor er det vigtigt at dette ikke er en ren ungdomsklub, men at vi kan byde på andet”, siger hun og tilføjer:

”Det er bl.a. fordi deres verden er så lille at de hænger fast i den, og netop derfor har de også brug for langt flere tilbud end der er her på Indre Nørrebro. Vi skal planlægge vores aktiviter så de unge også kommer væk fra Nørrebro. Der er for mange børn mellem 10 og 14 år, som ikke bruger klubberne, men gaderne i stedet. Måske kommer de i de frivillige tilbud nogle timer om ugen. Nogle børn komme flere steder, og det kan derfor være svært at fastholde en kontakt. De zapper rundt i stedet.”

Når de drømmer klubben kunne de godt ønske sig en fritidsog juniorklub, en Kvisten 2.

”En mini ”ungdomsklub”, gratis kontigent, udviet åbningstid, lektiehjælp, en bred vifte af aktiviteter, åbent i weekend og helligdage med mere. For instituionerne skal tilpasses til brugerne og deres behov. Man ved at hvis man ”tager” børn og unges tid, så er vi med til at forhindre at de ikke bliver kriminelle, trækkes ind i bander. Derfor må den politiske vision da være at mere end 22 pct. af børn og unge på Nørrebro bruger klubberne, eller hva?”

Kvisten er en klub for alle mellem 14 og 100 år som bor i Københavns kommune. Medlemskab giver adgang til alle husets aktiviteter. Værkstederne ledes af fagfolk, som hjælper og vejleder medlemmerne. Udover værkstederne arrangerer Kvisten forskellige ture, aktiviteter og kolonier.