Vold er stadig et stort problem

Af Elisabeth Lockert Lange

En ny undersøgelse fra FOA afdækker at antallet af medlemmer af forbundet som udsættes for vold er voldsomt højt og at det er årsag til næsten en tredjedel ekstra sygefravær. De udsatte er bl.a. pædagogisk personale på institutioner for psykisk syge, handicapinstitutioner og døgninstitutioner.

Volden florerer stadig blandt FOAs medlemmer, viser en ny undersøgelse fra forbundet. De medlemmer af FOA som er særlig udsatte for vold er i første række personalet i behandlingspsykiatrien og på plejehjem, og derefter bl.a. det pædagogiske personale som arbejder på handicapinstitutioner og døgninstitutioner. Med andre ord medlemmer af LFS.

Og disse grupper er langt mere udsatte for vold end andre lønmodtagere. Mens kun fire procent af danske lønmodtagere sidste år var udsat for vold på deres arbejdsplads, så er tallene anderledes høje på plejecentre og handicapinstitutioner. Her er det en tredjedel af FOAs medlemmer der har oplevet vold på egen krop inden for det sidste år. Endnu værre ser det ud i psykiatrien, her er det godt halvdelen.

Tallene har stort set ikke flyttet sig de sidste år, trods flere års indsats mod vold på arbejdspladserne.

Det er plejecentrenes beboere, de psykisk syge og de handicappede, der bor på institutionerne, der udgør truslen overfor de ansatte. Derfor er det afgørende at personalet har den rette uddannelse og faglige ekspertise, så de ved, hvordan de skal håndtere fx demente og psykisk syge mennesker, der i afmagt reagerer voldeligt, vurderer FOA.

Inger Bolwinkel, arbejdsmiljøansvarlig i FOA advarer:

”Vi skal passe på, at der ikke udvikler sig en kultur, der legitimerer, at vold på disse arbejdspladser er noget, som medarbejderne blot må finde sig i. Heller ikke selvom det er syge og pasningskrævende mennesker, der står bag volden.”

Langt den mest voldsudsatte gruppe er de FOA medlemmer der arbejder i behandlingspsykiatrien. Her har svimlende 58 procent været udsat for vold på deres arbejdsplads inden for det sidste år. Mens det er ca. en tredjedel blandt medlemmer, som arbejder i socialpsykiatrien, på plejehjem og på handicapinstitutioner.

Til sammenligning har ingen dagplejere i undersøgelsen været udsat for vold, og blandt medlemmer, der arbejder på rådhuse, folkeskoler eller på daginstitutioner, er det kun mellem fire og seks procent, der har været udsat for vold.

Brug MED systemet

I LFS ser man også med bekymring på den vold, som medlemmerne udsættes for.

”Vi ved jo godt at vi har en problematik omkring vold på det sociale og socialpædagogiske område, så det er rigtig godt med en rapport som dokumenterer det, så man kan få taget fat på det. Vi er også meget opmærksomme på antallet af skadesanmeldelser, især på handicapområdet. Her skal vi kigge bag om tallene og se om der er en stigning i volden, og hvad vi kan gøre ved den”, siger Helle Haslund fra LFS’ forretningsudvalg, hvor hun har ansvaret for Specialområdet.

Inspireret af de alt for høje voldstal i rapporten peger hun på MED systemet som særdeles brugbart netop til at arbejde med dette. Det nye MED system er jo ikke kun rettet mod samarbejde, men omfatter også hele arbejdsmiljøet, det vil sige den gamle sikkerhedsdel.

”Og her er det vigtigt at arbejdspladserne bruger de APV’er de har brugt tid på at udarbejde, også i forbindelse med vold. Og det er vigtigt at leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant får lavet APV på de arbejdspladser, hvor man enten ikke har nået det endnu, eller hvor det er lang tid siden man har lavet en APV, og hvor der måske er sket mange forandringer, det kan fx være omstruktureringer, og hvor det derfor er på sin plads at få lavet en ny APV. Som tager både vold, trusler om vold og andre sider af det psykiske arbejdsmiljø med i betragtning.”

Hun understreger at det ikke kun er vigtigt at få gjort AfdelingsMED’erne på Centerniveau funktionsdygtige, men at også de lokale MED’er på arbejdspladsniveau er vigtige.

”Netop der kan der være specifikke forhold, som er vigtige at have med. Så til alle de steder, hvor man ikke bevidst har valgt at man bruger personalemødet som MED instans, der vil vi opfordre til at få startet MED op, så alle ved hvornår hvilke emner tages op og besluttes på. Uanset at vi udmærket ved det er et dilemma at alle, medarbejdere som ledere, er så hårdt pressede ude på arbejdspladserne og samtidig har så stort et behov for konkret og faglig viden om MED systemet.”

Det er vigtigt at alle tre parter i MED får muligheder for at styrkes og det overvejes der forskellige muligheder for i øjeblikket.

”De lokale MED udvalg er jo ikke kun en vej til medarbejderindflydelse, de er i lige så høj grad en mulighed for lederne til at få samarbejds- og sparringspartnere”, fremhæver Helle Haslund.

Sygefravær

Den høje udsathed for vold kan – naturligvis – ses i sygestatistikkerne. Der er hvert år 30 procent flere sygedage for de medarbejdere, der bliver udsat for vold i forhold til de medarbejdere, der ikke bliver udsat for vold.

Og det er ikke fordi FOA ikke har forsøgt at gøre noget ved problemet. Forbundet har sammen med arbejdsgiverne iværksat adskillige aktiviteter for at reducere volden. Men aktiviteter som eksempelvis pjecer og kampagner hjælper kun, hvis der samtidig bliver skåret i den tid, som medarbejderne har til rådighed over for beboere og patienter. Tid og vold hænger nemlig sammen, hvis man skal yde en fagligt forsvarlig arbejdsindsats, mener Inger Bolwinkel.

”Jeg tror ikke, at voldstallet vil falde, hvis vi som samfund bliver ved med at skære ned på ressourcer og personale i fx behandlingspsykiatrien og på plejecentrene. Jo mindre tid og jo dårligere personalet er klædt på til at løse opgaverne, jo bedre grobund for vold.”