Med TR kasketten på

Af Lisabeth Lockert Lange

Strukturforandringer og klynger stiller krav til tillidsrepræsentanterne, nøgleordet er SU-aftalen. Den giver mulighed for medindflydelse og medbestemmelse, fortæller to fællestillidsrepræsentanter. Når den kendes og bruges, vel at mærke.

Jo mere viden, jo mere magt. Magt som i medbestemmelse, som i medindflydelse.

Det handler om samarbejdet i de nye klynger. Og med holdningen, at maksimal viden giver mulighed for maksimal indfl ydelse og medbestemmelse, anbefaler to af fællestillidsrepræsentanterne på daginstitutionsområdet i LFS, Tina Malene Hansen og Stinna Reuter Hall, tillidsfolkene at sætte sig grundigt ind i det, som gerne skulle være deres kommende bibel: reglerne for samarbejde og samarbejdsudvalg, SU reglerne med andre ord.

Når det er så nødvendigt at sige dette igen og igen på tillidsmandsmøderne og nu i LFS Nyt og samtidig opfordre til is i maven og TR kasketten trukket godt ned på hovedet, så er det jo fordi det ”vrimler med myter og rygter om klynger”, som de to fællestillidsrepræsentanter udtrykker det:

”Der er en utilfredshed blandt nogle, og der skabes dæmoniserede billeder af hvad klynger er, og hvis skyld det hele er. LFS får skylden for klyngerne, men det er jo ikke sådan, det hænger sammen, klyngerne er en politisk beslutning.”

Og når nu den beslutning er taget i Borgerrepræsentationen, så er det med at få arbejdstøjet på.

På møder med tillidsrepræsentanterne tager fællestillidsfolkene emnerne omkring klyngerne op, det vil sige først og fremmest SU reglerne, for regelsættet er det vigtigste element i at aflive myter. Regelsættet er aftalt i KTO (forhandlingsorganisation for kommunalt ansatte), og det sikrer medindfl ydelse og medbestemmelse helt ud på den enkelte arbejdsplads, den enkelte enhed, og i stort set alt (se boksen).

”Tanken er at dette skal udfolde sig i samarbejdsudvalget, hvor der i realiteten ikke er noget, man som medarbejder ikke kan få medindfl ydelse på. Alt ligger i personalepolitikkerne, og denne medindfl ydelse er både i lederens og tillidsrepræsentantens interesse”, siger Tina Malene Hansen.

Mange steder brugte man tidligere personalemødet som samarbejdsudvalg, men da der nu alle steder vil være mere end 25 medarbejdere, er det samarbejdsudvalget der skal banen.

”Mange steder har man ikke arbejdet efter SU reglerne, mange kendte dem ikke rigtigt – og kender dem stadig ikke. Faktisk viser en undersøgelse at kun en fjerdedel af tillidsrepræsentanterne virkelig kender reglerne, og de muligheder der ligger i dem. Og det er jo gået fint indtil nu, men nu bliver det vigtigere at kende reglerne og vide hvad man kan med dem”, fortæller Stinna Reuter Hall.

Frygten

Grunden til at det bliver så meget vigtigere at skaffe sig den viden er først og fremmest for at kunne imødegå den frygt, der udtrykkes omkring klyngerne. Og det handler især om frygten for at ende med noget, der ligner en århusmodel.

”Vi vil gøre det bedre end Århus. Derfor er det vigtigt at alle tillidsfolk, men ikke kun tillidsfolkene, kender reglerne for medindflydelse og medbestemmelse. Og derfor holder vi også fire aftenmøder for alle medlemmer om emnet (de er holdt når dette læses). Vi vil gerne bibringe dem en forståelse af, at hvis de bruger reglerne kan vi ikke ende i en århusmodel”, fremhæver de to fællestillidsrepræsentanter. For jo mere viden, jo mere medindflydelse og medbestemmelse.

En anden frygt handler om ensretning. At fx en klyngeleder gør alle enhederne ”under” sig til idræts-, Reggio Emilia- eller Marte Meo-institutioner. Og en tredje frygt er frygten for daglejervilkår, det vil sige at en leder kan flytte personale rundt mellem enhederne mod deres vilje.

Begge dele kan imødegås med samarbejdsreglerne, forsikrer de to fællestillidsfolk.

”Vi og tillidsrepræsentanterne skal sikre at reglerne for medindflydelse overholdes. Når samarbejdsreglerne bruges rigtigt, kan en klyngeleder ikke suverænt bestemme hvilken pædagogisk retning samtlige enheder skal følge. Eller om medarbejdere kan flyttes rundt mod deres vilje”, understreger Tina Malene Hansen og tilføjer med eftertryk:

”Klynger er et administrativt fællesskab. Og med SU reglerne i hånden kan man i et ordentligt samarbejde og med en god tone få medbestemmelse på alt det pædagogiske og alt detpersonalemæssigt. Og i sidste ende tror jeg også det vil være til fordel for lederne.”

Stinna Reuter Hall nikker:

”Folk tænker fejlagtigt sammenlægning, når de hører klynger, men det er det jo ikke. Derfor kalder jeg det heller ikke en omstrukturering men strukturforandringer. Klyngerne er kun en administrativ omstrukturering. Hvis alle spiller deres kort godt og rigtigt, så kommer hverken det pædagogiske personale, børnene eller forældrene til at mærke ændringerne.”

Personen i midten

Tillidsrepræsentanten får med klyngestrukturen en meget vigtig rolle, en hovedrolle. Forhåbentlig bliver der ikke ændret på den eksisterende tillidsmandsstruktur, mens klyngestrukturen etableres, så der bliver tid og mulighed for de nuværende tillidsrepræsentanter at sørge for at etablere velfungerende samarbejdsudvalg. Det er vigtigt, så beslutninger omkring etablering og implementering af den nye struktur ikke bliver topstyrede.

”Det er vigtigt at tillidsrepræsentanterne i klyngen står sammen, så de får et godt afsæt i klyngen. I realiteten får vi jo, hvis vi er smarte, for første gang en reel afbureaukratisering”, siger Tina Malene Hansen.

Stinna Reuter Hall tilføjer:

”Vi ved godt at det kan være svært for tillidsrepræsentanterne. Det er svært ikke at tænke mere med maven snarere end hovedet, når man er så berørt som de er.”

Men derfor opfordrer de to fællestillidsrepræsentanter tillidsfolkene til at trække TR kasketten godt på og tænke med hovedet. At droppe skrækscenarierne og aflive myterne, dem bruges der alt for meget tid på.

”For SU reglerne kan klare det hele, så det de frygter ikke sker, og så vi ikke får Århus-tilstande.”

Når alt dette om frygt er sagt, så oplever fællestillidsfolkene også mange tillidsrepræsentanter, som glæder sig. De er allerede i netværk og bruger hinanden i netværket og den kommende klynge. Det har de allerede gjort i to måneder, og det går godt. Mange glæder sig også til en enhedsleder, som har overskud til at være mere engageret i relationsarbejdet.

”De oplever det er spændende med de nye kolleger de får af denne vej, de får sparring i netværket, og de glæder sig til at få klyngen samlet, så de kan inspireres og bruge det bedste fra alle. Det er en udfordring men en spændende sådan”, siger de to fællestillidsrepræsentanter og tilføjer:

”Men det er nødvendigt med tid til tillidsrepræsentantarbejdet, det er også en udfordring. Der står i reglerne at tillidsrepræsentanten skal have ”den nødvendige tid” til sit arbejde, og det bliver vigtigt i denne proces, for at den kan lykkes. Det har vi da også har påpeget over for kommunen.”

Objektiv TR kasket

En af opgaverne for tillidsrepræsentanterne er at deltage i vurderingsudvalget til ansættelse af klyngelederne. Udvalget har indstillingsret, mens det er områdechefen der endeligt udpeger klyngelederen. At sidde i dette udvalg oplever nogle af tillidsrepræsentanterne som ubehageligt.

”Her er det vigtigt først og fremmest at kende procedurerne og strukturerne. Tillidsrepræsentanterne skal huske at de sidder i udvalget og stiller spørgsmål på alles vegne, ikke kun på deres egne. De skal være objektive og have TR kasketten godt trukket ned på hovedet”, siger Stinna Reuter Hall og Tina Malene Hansen.

At det fylder rigtig meget er der ingen tvivl om, og nu er det hele så tæt på at der kommer sommerfugle i mange maver, ikke negativt ment, men en nervøsitet og spændthed samtidig: hvad kommer der til at ske, hvad bringer fremtiden. Fedt med så stor indflydelse, men også en grad af usikkerhed, ”for de ved hvad de har, på godt og ondt, men ikke hvad de får, på godt og ondt”, som Stinna Reuter Hall udtrykker det.

De institutioner, som ikke har en tillidsrepræsentant i denne periode, har et problem.

”De mister indflydelse på processen og resultatet, og det kan være svært for dem, men sådan er systemet altså. Vi påtager os en rolle for så mange af dem som muligt, men vi kan ikke for alle.”

Muligheden for indflydelse og magt er som sagt ikke ny, den har hele tiden ligget i samarbejdsreglerne. Og nu er det vigtigt at kende dem og bruge dem:

”For hvis tillidsfolkene for alvor kender SU aftalen, så kan de aftale sig ud af hvad som helst”, siger de to fællestillidsfolk og tilføjer med store smil:

”Og så har vi i øvrigt så mange dygtige tillidsfolk, vi er imponerede over hvordan de tackler det her, og vi vil gerne rose dem.”