Småt nyt

På behandlingshjem

Når danske børn og unge anbringes på behandlingshjem, kommer hverdagen i høj grad til at handle om deres psykiske og sociale problemer. De lever i et intens socialt miljø, bliver konstant observeret og analyseret på hjemmet, som både er rammen om privatliv, skolegang og fritidsliv. Og det kan være hårdt arbejde for børnene at manøvrere i, viser en ny ph.d. fra SFI om hverdagen på to danske behandlingshjem.

Ph.d.en beskriver, hvordan børn og voksne på institutionen dagligt forhandler om børnenes problemer og behandlingen af dem. Børnene passes gradvist ind i nogle faste rammer for, hvad de fejler og hvordan de kan hjælpes. Det meste af det, børnene foretager sig, bliver fortolket – også ganske dagligdags ting, som at bage en kage eller spille et spil. Børnenes personlighed er hele tiden i centrum, og resultatet er et intenst socialt miljø, som børnene skal bruge meget energi på at leve i.

Sociolog Laila Dreyer Espersen, som har lavet undersøgelsen opfordrer til en mere åben tilgang til behandlingen af børnene: ”Jeg tror både børn og voksne kunne have glæde af en større grad af refl eksion fra de ansattes side. Et kritisk blik på de sandheder, man ellers tager for givet om behandlingsarbejdet.” Rapporten Bekymrende identiteter – anbragte børns hverdagsliv på behandlingshjem kan downloades på sfi .dk

KTOs generelle krav

KTO, de kommunalt ansattes forhandlingsfællesskab, er på vej med de generelle overenskomstkrav.

De svarer ikke til LFS’ og FOAs krav, som er generelle lønstigninger i kroner og øre til alle og ikke som procentstigninger. Fordi det vil sikre de lavestlønnede bedst, og forskellen mellem højt- og lavtlønnede er steget i flere år.

Sådan bliver det ikke. KTOs krav dækker kun en krone-og-øre-sikring af de allerlavest lønnede grupper, og ellers skal generelle stigninger ske i procenter, som er til gavn for de højere lønnede. De allerlavest lønnede er de ikke-uddannede, de lavest lønnede pædagogmedhjælpere og store dele af kost-serviceområdet, men gruppen omfatter ikke store grupper som socialog sundhedshjælpere og -assistenter. Heller ikke kravet om et ligelønsprojekt har KTO med i deres krav.

Lønnen ned?

Dansk Erhverv opfordrer de offentlige arbejdsgivere til at forhandle de offentligt ansattes løn ned ved de kommende overenskomstforhandlinger. Færre ansatte, der tjener mindre, skal være med til at betale regningen for den økonomiske krise. Men DE er totalt gal på den, mener FOA.

Myten om de mange offentligt ansatte er netop en myte. Antallet af ansatte på almindelige vilkår i kommuner og regioner er i virkeligheden faldet siden 2008 med det, der svarer til 1.000 fuldtidsansatte, fortæller formand Dennis Kristensen. Til gengæld er der blevet ansat 6.000 elever mere og 9.000 fl ere i job med den ene eller den anden form for løntilskud. Det ved han fra Det Fælleskommunale Løndatakontor.

Lønudviklingen har DE også fået helt galt i halsen. Dennis Kristensen afviser således, at de offentligt ansattes løn løber løbsk på trods af den økonomiske krise. Tværtimod kommer de offentligt ansatte til at betale en stor del af regningen for den økonomiske krise også gennem lønsedlen.

Satspuljen For 2011

En satspuljeaftale for næste år er forhandlet på plads med en økonomi på en milliard kroner over de næste fire år. Et af hovedelementerne er en styrkelse af de frivillige organisationer og foreningers arbejde, desuden er der udviklingsinitiativer og en såkaldt civilsamfundsstrategi til 100 millioner kroner over de næste fi re år. Hjemløse og udsatte bliver tilgodeset med sølle 40 millioner kroner over de næste fi re år. Mens en psykiatriaftale for børn, unge og voksne med sindslidelser og psykiske vanskeligheder får 336 millioner kroner over fire år. Efterværn tildeles 90 millioner kroner, og hjælp til udsatte prostituerede får hjælp for 20 millioner kroner over de næste fi re år. Der er afsat 80 millioner kroner til kampen mod menneskehandel de næste fi re år, 42 millioner kroner til anbragte børn med handicap og 15 millioner kroner til at styrke indsamling af viden på handicapområdet.