Fast ansat

Af Elisabeth Lockert Lange

At være timelønnet i årevis i en tidsbegrænset ansættelse, når man har over otte timer om ugen, er ikke hverken i orden eller lovligt ifølge overenskomsten. Det er det man kalder daglejervilkår. Og den slags ”daglejere” er der desværre ikke så helt få af i daginstitutionerne, især blandt medhjælpere. Dette er historien om en af dem. Hun gik i tre år i forskellige tidsbegrænsede og timelønnede stillinger, og efter LFS greb ind er hun nu fastansat. Og har fået 115.000 kr. efterbetalt i løn og 22.000 kr. i pensionsindbetaling.

Hun er – naturligvis – medlem af LFS, 25 år og lige nu er hun på barsel med sit andet barn. Hun har været ansat som medhjælper på en selvejende daginstitution på Frederiksberg siden 2007. Og det er netop den kommende barsel, der gør at hun kontakter LFS i februar i år.

Hendes tvivl går på om hun kan gå på barsel otte uger før fødslen eller først fire uger før. Men det kommer jo an på, svarer sagsbehandler Jannike Andersen, der modtager hendes opkald. Det kommer an på om hun er fastansat, for så er det barsel med fuld løn og otte uger før. Eller om det er tidsbegrænset ansættelse, hvor hun er på dagpenge under barslen, og så kan hun gå fire uger før. Så Jannike Andersen spørger nærmere ind.

Det viser sig at medhjælperen har været tilknyttet den pågældende daginstitution siden 2007 – men i flere tidsbegrænsede og timelønnede stillinger. I 2008 var hun på sin første barsel og fik da på grund af sin ansættelsesform ikke løn fra institutionen. . Og det regner hun sådan set heller ikke med at få denne gang. Jannike Andersen beder hende sende lønsedler og ansættelsesbrev ind, og hun ser at begrundelsen for den nuværende midlertidige ansættelse er at der er en ubesat pædagogstilling i institutionen. Og derudover har hun været timelønsansat siden 2007.

Det holder ikke en meter, siger Jannike Andersen. For det første er begrundelsen for den tidsbegrænsede ansættelse ikke gyldig i og med at der ikke mere findes en egentlig normering med en fast fordeling af pædagoger og medhjælpere. For det andet og vigtigere er det ikke lovligt ifølge KTO aftalen, det vil sige overenskomsten, at være timelønnet løstansat, når man har mere end otte timer om ugen i mere end én måned. Så skal man fastansættes.

”Den aftale handler naturligvis om at sikre ansatte mod at kunne ryge ud af deres arbejde fra den ene dag til den anden – efter at have arbejdet samme sted i årevis. Sikre dem mod daglejervilkår med andre ord. Samtidig har man ret til pensionsindbetaling og løntrin for erfaring som fastansat, det får man ikke i en timelønsansættelse.”

Fastansættelse

Jannike Andersen skriver til den organisation der er paraply for institutionen, og det er hele vejen igennem denne hun forhandler og samarbejder med, ikke den konkrete institution. Et i øvrigt glimrende samarbejde, fortæller hun. Paraplyorganisationens tilgang er, da de først lærer reglerne at kende, at de har begået en fejl, som de gerne vil gøre god igen. At den konkrete institution er kendt for netop at lade medhjælpere gå som løstansatte timebetalte alt for længe, det er en anden sag…

Hun fortæller paraplyorganisationen om den fejlagtige tidsbegrænsede ansættelse og at medhjælperen burde have været fastansat uden tidsbegrænsning helt tilbage til 2007. Tidsbegrænsning må kun bruges, hvor man går ind i stedet for en medarbejder som er langtidssyg, en medarbejder på barsel eller en medarbejder på uddannelsesorlov. Hvis man ønsker at tidsbegrænse ud over disse situationer, skal man høre LFS først.

”Det vil sige at det at have en ubesat stilling ikke i sig selv overhovedet er grund nok til at tidsbegrænse den, man vælger som vikar i stillingen. Og denne regel er som sagt udformet for at sikre folk mod de rene daglejervilkår, hvor de kan blive smidt ud fra den ene dag til den anden.”

Jannike Andersen beder paraplyorganisationen undersøge sagen nærmere, herunder om eventuelle ledige stillinger i de tre år, medhjælperen har været tidsbegrænset ansat og ikke mindst begrundelsen for at have haft hende ansat i så lang tid på timeløn.

Organisationen svarer hurtigt tilbage, og der er ingen uenighed om, når begge parter kigger på hendes ansættelse i perioden, at hun burde have været månedslønnet og fastansat tilbage i 2007. Dels er der ingen gyldig grund til den midlertidige ansættelse, dels har hun over otte timer om ugen og har haft det i langt mere end én måned, som er grænsen for timelønsansættelse.

Medhjælperen tilbydes prompte en fastansættelse på 24 timer om ugen fra den 28. februar med tilbagevirkende kraft til 2007. Det udløser naturligvis en hel del penge, som hun burde have fået, da hun som månedslønnet fastansat får ferie med fuld løn, løn for erfaring (når hun vender tilbage fra barsel er hun på løntrin 17, hvor hun som timelønnet var på løntrin 13) og ret til pension. I alt tilbagebetaling på 115.000 kr. i løn og 22.000 kr. i pensionsindbetaling.

”En historie som denne viser, hvor vigtigt det er at være medlem af sin fagforening, også når man er timelønnet og løst ansat. For en lille forespørgsel i fagforeningen kan føre til at manfår efterbetalt en masse penge, foruden at man ender med at få en fast stilling”, siger Jannike Andersen tilfreds og tilføjer:

”Og vi ved at der er alt for mange rundt omkring på institutionerne, som ulovligt i alt for lang tid er ansat som timelønnet og i tidsbegrænsede stillinger. Institutionerne skal se meget nøje på, hvor mange timer om ugen de bruger vikarerne og så fastansætte dem ud fra det. Og hvis virkeligheden ændrer sig rent timemæssigt på institutionen, så må de opsige på helt normale vilkår.”