Leder

Af Britt Petersen, formand

Overenskomst 2011 – nu er det dit valg

Denne leder skrives, mens jeg sidder i Kommunernes Landsforening og venter på Protokoltekst, altså den tekst der beskriver, hvad vi og arbejdsgiverne er blevet enige om.

Det er søndag den 27. februar, og i fredags forhandlede vi pædagoger i alle afskygninger færdig, mens det i dag er pædagogmedhjælpere og dagplejere – og så den berømte protokol.

Vi kender resultatet af de generelle overenskomstforhandlinger, nul stigning i 2011 og altså et fald i reallønnen i år, og så en stigning på 2,65 pct. inklusiv reguleringsordningen i 2012. Dertil kommer 0,3 pct., som vi altså er i gang med at forhandle nu.

Det er langt fra de procenter, vi forhandlede om sidste gang, alt for langt. For faktum er jo at lønnen for rigtig mange af vores kvindedominerede grupper stadig er langt lavere end for tilsvarende grupper, hvor mændene er i overtal. Særlig galt er det for pædagoggruppen, hvilket kom tydeligt frem i Lønkommissionens arbejde.

At pædagoggruppen har den største uligeløn, er ikke kun noget pædagoger mener, det er efterhånden blevet anerkendt af alle. Og det betyder faktisk at der er afsat lidt ekstra til forhandlingerne for pædagogerne, ikke noget der for alvor rykker, men mere noget der påbegyndes.
Det er selvfølgelig rart, at uligeløn for pædagoger anerkendes af alle organisationerne i KTO, og det er lige så rart at være i et forbund, der ikke kun af navn men også af gavn vil have gjort noget ved uligeløn, så også af FOA-midler er der afsat lidt til pædagogerne.

Men det der varmede allermest – det der var solidaritet for alvor – var da dagplejerne og pædagogmedhjælperne også ville være med til at give lidt af deres pulje til pædagogerne for at være med til at løse uligelønnen!

Vi har dog i sidste ende fravalgt at bruge af pædagogmedhjælpernes og dagplejernes midler, det ville, uligeløn til trods, være helt urimeligt i en situation, hvor reallønnen er faldet, og hvor de lavest lønnede alt andet lige er dem, der mærker faldet mest. Men hvor var jeg stolt over tilbuddet, og jeg lovede mig selv at den stolthed og den viden, den ville jeg dele med alle og i særlig grad alle pædagogerne i pædagogisk sektor og i LFS.

Seniordage har været en af de knaster, der skulle løses ved disse forhandlinger, idet seniordagene alene var aftalt i perioden 2008-2011, og hvis de ikke blev aftalt videreført, ja så var de bortfaldet. Men seniordagene er blevet en del af overenskomstresultatet! Det er jeg glad for, ikke mindst fordi de bruges rigtig meget af vores medlemmer.

Når vi er færdig med de sidste forhandlinger, så skal resultaterne forelægges til urafstemning blandt alle medlemmer af FOA. Jeg tror at de fleste medlemmer nok vil have det ligesom jeg – med hjertet siger vi NEJ og med hjernen siger vi JA.

Vores egen hovedbestyrelse i LFS havde det sådan, da jeg bad om mandat til at anbefale overenskomstresultatet, og jeg ved at jeg i morgen vil have det ligesådan, når jeg i FOA’s hovedbestyrelse skal anbefale et JA. Det er rigtigt at gøre, alternativet er ikke til stede, men det er godt nok svært at være tilfreds.