Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Arbejdsmiljøet
Mobning skal stoppes
Af Elisabeth Lockert Lange
Og fagforeningerne skal bidrage med at sætte mobning på dagsordenen.
Når Gitte Strandgaard påtager sig at rådgive både mobberamte, arbejdspladser, fagforeninger og myndigheder om værn mod mobning og vejen til forebyggelse, så gør hun det med baggrund i sin uddannelse, sin egen personlige historie og sin erhvervede forskningsbaserede viden.
Toget kører, og der er intet bakgear, siger hun, når hun skal give et billede på, hvordan arbejdet mod mobning ser ud for hende.
Ud over foredrag, besøg på arbejdspladser, en hjemmeside med oplysninger, samtaler, støtte og vejledning, det sidste for medlemmer af foreningen, så har Foreningen Voksenmobning Nej Tak! også en hotline. Her har mange mobberamte fået hjælp og støtte gennem de sidste tre år.
”Jeg bruger selvfølgelig min uddannelse, jeg ved hvordan jeg skal snakke med mennesker, også mennesker i krise. De mobberamte skal have lov at tale om mobningen og de skal Mobning skal stoppes Og fagforeningerne skal bidrage med at sætte mobning på dagsordenen. tages alvorligt. De fortæller hvad der sker, og hvordan de har det, og jeg spørger ind. Også til hvad de selv ser af muligheder, for jeg skal ikke præsentere dem for mulighederne. Den mobberamte skal selv inddrages, selv mærke og tage beslutning, selv finde løsningerne og støttes i at finde hvilke muligheder de har.”
Og her er hun fremme ved endnu et budskab. For fagforeningerne har et problem eller rettere en opgave. Fagforeningerne kender jo udmærket problemet og kan genkende en mobberamt, men som regel siger de til den mobberamte at de skal se at komme væk, så skal fagforeningen nok sørge for lidt fratrædelse. Og så skal de finde sig et andet job. Men dels har den mobberamte som nævnt ikke brug for at få serveret en løsning på et fad. Dels er det slet ikke det, der skal til, hvis vi skal mobning til livs, vurderer Gitte Strandgaard.
”Fagforeningen skal tage sagerne videre til topcheferne. Ja, jeg ved godt at de ikke vinder dem, som lovgivningen er nu, og at de ved at de ikke vinder dem, men de skal gøre det alligevel. Det handler ikke i første omgang om at vinde sagerne, det handler om at italesætte sagen hele vejen op og igennem. Hvis man italesætter alle mobbesager, så kommer der et helt andet fokus på mobning. Når arbejdsgivere og myndigheder ved at fagforeningerne går videre, så sker der noget, så kommer der en holdningsændring. Det er den eneste vej, for så kan ingen arbejdsgiver negligere mobning. Og det handler ikke om at gå i pressen som det første, tværtimod, man skal gå kommandovejen. Så skal loven og anerkendelsen af skaderne nok følge efter. Især når vi arbejder på den del sideløbende.”
Og det gør Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Gitte Strandgaard er ydre talerør for foreningen, og som sådan har hun fået adskillige politikere i tale, bl.a. beskæftigelsesministrene Claus Hjort Frederiksen og Inger Støjberg.
Foreningen har en stor del af æren for at italesætte mobning, fortæller hun, og den er nu en vidensbank som andre henvender sig til, som fx Arbejdstilsynet gjorde da de oprettede deres hotline for mobberamte.
På arbejdspladsenDet er her mobningen sker, og det er her forebyggelsen skal sikres. ”Ude på arbejdspladserne skal man vide hvad mobning er, man skal kunne genkende mobning, når man ser det. Derfor er det første skridt en mobbepolitik, den behøver ikke være stor, men den skal vise arbejdspladsens og ledelsens holdning til mobning. Og det skal ikke bare være pæne ord, det skal sættes i handling. Der skal være en klar definition med eksempler på konkret mobning, så det er tydeligt, hvad der kommer i spil, og hvad konsekvenserne er”, siger Gitte Strandgaard. Der skal ligge en køreplan for håndtering af mobning, for én ting er værdisæt og ord, men der skal handling til, som hun siger. Der skal være specifikke personer, som har ansvar for at gribe ind og håndtere og undersøge, for at tale med den mobberamte, med mobberne og med vidner til mobningen, alt sammen for at få afdækket det psykiske arbejdsmiljø og de krænkende handlinger, se på hvordan arbejdet kan organiseres, om der er organisatoriske årsager til mobningens opståen etc. En som påtager sig helikopterblikket, hvem skal der tales med, hvem skal snakke sammen og så videre. ”Man skal beslutte at det skal stoppes og så lave aftaler, så man undgår det. Det er ikke nok at lappe, for så starter det bare igen. Og mobning er ikke et enkeltmandsproblem, men et arbejdspladsproblem.” |
Renée Toft SimonsenEr et kendt ansigt – og nu bliver hun også kendt som ambassadør for Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Det har foreningen med stor glæde sendt en pressemeddelelse ud om. Renée Toft Simonsen selv fortæller at hun ikke betænkte sig længe på at sige ja. Hun siger bl.a.: ”Det kan have meget store konsekvenser for et menneske at blive mobbet både fysisk og psykisk. Når man bliver mobbet er man ofte meget alene med de svære og tunge følelser, der kan følge i kølvandet på mobningen. Renée Toft Simonsens funktion som ambassadør er at være fortaler for Landsforeningens arbejde. www.voksenmobningnejtak.dk (link er ikke længere aktivt, red.) |
www.voksenmobningnejtak.dkForeningen Voksenmobning Nej Tak! har en hjemmeside, og her kan du finde et hav af informationer om forskning, litteratur og diverse nyheder. Du kan ringe anonymt til en hotline og få rådgivning, og som medlem kan du få bl.a. vejledning, støtte og bisidder. Her er de 10 råd som foreningen giver til den mobberamte Links: |