Mangfoldighedens kabale

Af Helene Vindsmark

Fuat Talay lever og ånder musik. Han er uddannet musiklærer med musikpædagogisk overbygning, og han spiller i talrige orkestre. I sit daglige virke er han klubassistent på Skrænten i Københavns nordvestkvarter, og han elsker hvert minut.

Skrænten er en meget populær institution med alenlange ventelister, og det forstår man godt, når man ser den store legeplads og de hyggelige, hjemlige lokaler, som bærer præg af, at kreativitet spiller en stor rolle her i huset.

Fuat Thalay trives som en fisk i vandet. Han nyder at arbejde med børnene og musikken, og begejstringen er mærkbar, når han taler om sit arbejde. Skønt uddannet musiklærer foretrækker han langt den mere ydmyge titel ”klubassistent”.

”Jeg vil meget hellere være klubassistent end musiklærer. I skolen følger man en plan, det hele er struktureret, og man har et pensum, man skal nå igennem. I klubben bestemmer vi selv. Vi spiller den musik, som jeg har lyst til, og som børnene har lyst til,” forklarer Fuat og ser glad ud.

Og der kommer hørbare resultater ud af friheden under ansvar. Børnene spiller flere faste koncerter i klubben, bl.a. en stor sommerkoncert. Desuden er de hvert år at finde på scenen til Vilde Vulkaner-festivalen i Vordingborg, som er børnenes svar på Roskilde Festival. Vilde Vulkaner varer tre dage, hvor børnene bor på festivalpladsen i telte, spiller musik, lytter til musik og har det skønt.

Pædagogikken i anden række

Fuat Talay bor i Valby med sin kæreste og sine to børn. Han måtte flygte fra Tyrkiet og kom for ti år siden til Danmark efter at have boet i Sverige i to år. Han turnerer rundt i hele verden som bandmusiker og solist, når han ikke er optaget af at spille rock med ungerne i nordvest.

Fuat blev uddannet som musiklærer i Tyrkiet, men der var ikke meget fokus på det pædagogiske.

”Der er prestige for skolerne i at have de bedste musikere ansat som lærere, så vi blev uddannet som kunstnere. Pædagogikken var mindre vigtig,” fortæller Fuat.

”Da jeg kom til Danmark og begyndte på uddannelsen som musikpædagog, kunne jeg se, at jeg faktisk ikke havde lært noget om pædagogik.”

Det er der blevet rettet op på siden, først med den musikpædagogiske overbygning, siden på praktisk hverdagsplan i Skrænten, hvor Fuat efter eget udsagn lærer en masse af sine meget dygtige kolleger og kan omsætte teori til praksis i den daglige omgang med børnene.

Rock vs. folk

Børnene i klubben spiller mest rockmusik, og det er i bogstaveligste forstand nye toner for Fuat, der har sine musikalske rødder i den anatolske folkemusik, som han har spillet fra barnsben; han er også kommet på arbejde rent musikalsk, som han siger. Af og til spiller han sin egen musik for børnene. De kan lide det, han kan lide det, og han mener, det er godt for dem at møde andre musiktyper end den, de er vant til.

”Vi har mange etnisk danske børn i klubben, og når jeg spiller for dem, er det musik, som de måske aldrig var kommet til at møde ellers. Det er berigende at lære noget om hinanden, og musik er et universelt sprog,” forklarer Fuat, som behersker mange instrumenter, men har den langhalsede saz som sit yndlingsinstrument. En saz er en slags trestrenget guitar, som er meget brugt i bl.a. den anatolske folkemusik.

”Jeg elsker dens klang. Jeg er vokset op med den, jeg har spillet saz, siden jeg var lille, og jeg elsker den stadig.”

Kulturmøde

Kærligheden til folkemusik og saz betyder dog ikke, at Fuat er stivnet hverken som musiker eller menneske. Tværtimod. Kulturmøde i mere end én forstand er normen i alle aspekter af hans professionelle liv.

Da Fuat kom til Danmark for ti år siden, mødte han for første gang den elektroniske musik og så muligheder i at forene det elektroniske med det verdens-folkemusikalske. Muligheder er til for at blive udnyttet, så i dag spiller og komponerer Fuat i flere sammenhænge en enestående, genreoverskridende, altfavnende musik.

Fuat er også involveret i projektet Nye toner i Norden, hvor ti musikere fra de nordiske lande spiller de nordiske og de anatolske musiktraditioner sammen og turnerer i hele Norden. Fuat spiller i orkestret og skriver musikken sammen med den svenske komponist Jonas Kuntsson.

Hyldest til mangfoldighed

Senest er han trådt ind i orkestret Kynnes Kabale, som er sat sammen af håndplukkede musikere fra den arabiske og tyrkiske musik og fra Balkan-musikmiljøet i Danmark under ledelse af Maria Kynne. Musikken lyder ”etnisk”, teksterne er danske. Kynnes Kabale er en ny, men spændende del af Fuats liv.

”Det er fantastisk interessant at spille ”blandingsmusik”, fordi alle spiller deres egen musik og samtidig ikke kan spille helt, som de plejer, fordi vi skal spille sammen som et orkester. Der kommer noget unikt og langt større ud af det, end hvad hver enkelt kan præstere på sit eget felt,” forklarer Fuat.

”Kabalen er en vellykket hyldest til mangfoldigheden på alle niveauer, både musikalsk, etnisk, religiøst, nationalt – og det er jo sådan, vi skal leve sammen alle sammen. Forskellighed er en gave, ikke et problem.”