En god forretning

Bedre muligheder for, at private kan tjene penge på børnepasning. Det er essensen i et lovforslag, som Folketinget sikkert har vedtaget, når dette læses. I skrivende stund er lovforslaget ikke vedtaget, men alt tyder på at Folketinget vedtager det.

Konkret handler lovforslaget om udlicitering af daginstitutioner. Lovforslagets hovedindhold er, at private leverandører får mulighed for at etablere og drive udliciterede daginstitutioner, fritidshjem og klubtilbud med videre som en del af den kommunale forsyning. Lovgivningen rummer allerede nu mulighed for at private kan drive privatinstitutioner, men dette lovforslag lægger op til, at kommunerne aktivt skal medvirke til en privatisering ved at sende driften af daginstitutionerne i licitation. Samtidig, og det er præcis det der er det springende og nye punkt, som givetvis vil tiltrække andre aktører, så får de private virksomheder, der byder ind, fremover mulighed for at trække overskud ud af institutionernes drift. Formålet med lovforslaget er altså at skabe bedre vilkår for private leverandører, så de får større incitament til at byde ind på driften. Nogen må synes det går for trægt.

Som man kan læse i en senere artikel i dette blad, så fortæller fagforeningsfolk fra Norge, hvad en sådan lovgivning om carte blanche til at trække overskud ud af institutionernes drift giver af muligheder for at drive et tilskuds-overskudscirkus i millionklassen.

Som eksemplet fra Norge – og ens egen sunde fornuft i øvrigt – så tydeligt fortæller én, så betyder retten til at skabe profit på daginstitutioner at der vil være færre penge til daginstitutionernes drift. Et sted skal pengene til overskuddet til de private ejere jo komme fra.

Hvem der betaler prisen for det, kan ingen vel være i tvivl om. Kvaliteten kommer til at falde for at skaffe penge til overskuddet, så det vil dels ramme medarbejdere, som i denne terminologi er en udgift (og ikke en ressource), dels børnene som rammes af den lavere kvalitet.

Lavere kvalitet i daginstitutionsverdenen betyder altid færre voksne til flere børn. Det vil sige mindre voksenkontakt. Det bliver sværere for hvert enkelt barn sammen med en voksen at sige farvel til mor eller far, når der afleveres, udflugterne bliver færre, der er færre voksne til at trøste og så videre og så videre. Sutten vil komme mere i brug, passive børn er lettere at håndtere, når man er få voksne, end aktive livlige børn.

Samfundsmæssigt betyder det også noget: flere private sugerør i fællesskabets kasse. Og hvem får gavn af det? Sandsynligvis store private velfærdsvirksomheder, der med den nye lovgivning får mulighed for at overtage større sammenhængende dele af institutionsdriften i de kommuner, der vælger at udlicitere.

Dealen er at sælge en tryg børnepasning for at give nye indtjeningsmuligheder til private virksomheder. Kan man forvente at vedtagelse af forslaget kun holder til efter et valg? EL