Teater

Følelser i spil

Af Randi K. Pedersen (DJ)

Festival 2011 – Teater for børn og unge efterlod tilskueren med et væld af oplevelser og en del dilemmaer. For selv om festivalen ikke viste afgørende nye tendenser eller oplagte kæmpehit, spilles der stadig masser af kvalitetsteater for alle aldersgrupper.

Det gør det svært at fremhæve nogle forestillinger frem for andre. Men der er også forestillinger, som ikke er værd at anbefale. Sådan er det ved årets store teatertræf. I år foregik det i Randers, hvor over 111 børne- og ungdomsteatre præsenterede deres forestillinger.

Variationen var stor – både med hensyn til emner og genrer. Brugen af musik virker mindre fremtrædende end tidligere. Måske fordi de store musikdramatiske opsætninger fås andre steder. Men det kan også være et tegn på en strammere økonomi. Lige som der er mange soloforestillinger og forestillinger med få medvirkende.

De spiller til gengæld tit en masse, forskellige roller. Det er underholdende og udfordrende for tilskuernes medleven, hvis de medvirkende er dygtige skuespillere. Hvis ikke, kan det godt ende som højtråbende overspil. LFS Nyt har valgt fire forestillinger ud som særligt seværdige. Giver de lyst til mere, er der næsten 200 andre teatertilbud for børn og unge at vælge imellem.

Visuelle mirakler

Teatret Månegøgls forestilling ”Fra mig til dig” er for de yngste tilskuere. Den handler om, at det er svært at bryde op fra sit land, sin familie, venner og kultur. Men måske endnu sværere at nå frem og skulle finde sig til rette i et fjernt og fremmed land.

Det er også en sød og humoristisk historie om, at det godt kan lade sig gøre. Det kan oven i købet blive rigtig sjovt, når man er så heldig at finde sig en ven i børnehaven. En med et skateboard, som er næsten lige så skægt som Omars drage. Den han var så god til at flyve med. Men som han måtte lade blive tilbage, da hans far og mor tog ham med til Danmark.

Omar er en skøn dukke, der savner sin farvestrålende drage og sin søde bedstemor. Han savner også torvet og vennerne, den fiffige tæppehandler, de komiske, lyseblå burkadamer og musikken. Og det forstår vi godt. Vi har nemlig set det hele fra begyndelsen. Lige fra den medspillende dukkefører med sin fine, gyldne tråd tegnede en lang, flot skyline af en arabisk by på det sorte tæppe.

Det er det sted, som Omar skal forlade. De store kufferter står parat til rejsen. Men det er ikke tøj, de gemmer på, det er vidunderlige miljøer og dukker. Små, visuelle mirakler, der fremmer forståelsen og sammen med den udsøgte musik skaber stemning og nærvær. ”Fra mig til dig” er en indfølt, men ganske usentimental beretning om indvandring, oplevet i børnehøjde og med fokus på forskelligheder frem for konflikter.

Mysteriet om mindreværd

Der er alvor bag komikken i Teater Hunds forestilling ”Hund 009”. Med hiv og herlige sving sætter det hæsblæsende, musikalske detektivdrama fokus på usikkerhed og mindreværd. Det er følelser, der gør livet trist og surt for en tavs mand med klaver. Hver gang han vil i gang med at spille, opstår der tragikomiske forhindringer.

Heldigvis er mandens naboer privatdetektiverne Ruth og Rosa. De har et fint kontor med papvægge og potteplanter, og selv er de naturligvis perfekte. Især den damede Ruth med den ustyrligt skægge mimik og de rablende, sproglige gentagelser. Hun er detektivbureauets stifter og ejer og mestrer til perfektion kunsten at tale i telefon med sig selv. For desværre lader detektivopgaverne vente på sig.

I stedet kaster Ruth og den mere actionprægede Rosa sig med uforfærdet energi over mysteriet med at finde naboens indre dæmoner. De sender ham hadefulde sms’er og ormer sig rundt om ham, grønne og giftige. De er allermest onde, når han prøver at spille klaver. Men med snilde og masser af store, skægge armbevægelser lykkes det detektiverne at afsløre bæsterne. Blot for at opdage, at de hverken kan bekæmpes med kamp eller flugt.

Det eneste, der hjælper, er skrækblandet konfrontation. Man føler med den triste, indadvendte mand, der må se sin usikkerhed i øjnene og lære at skælde den ud, til den går væk. Og man griner af komikken i Teater Hunds skønt underholdende stil, der gør dybden i den gakkede detektivhistorie let tilgængelig for børn.

Frihedssøgende tryghedsnarkomaner

Med forestillingen ”Og så står man pludselig der” rammer teatret ZeBU lige ned i de tanker og følelser, der fylder allermest hos de såkaldte tweens. Den kvikke, adrætte spillestil er sjov og livlig, og karaktererne har alle de kvaliteter, der kan fænge hos store børn.

Teater handler tit om tunge problemer. Men selv om ikke alt er idyl, er de fire skolekammerater på vej mod 7. klasse helt almindelige, frihedssøgende tryghedsnarkomaner. De er sødt på jagt efter det første kys, for hormonerne er begyndt at rumstere. Men samtidig får tanken om at kysse dem til at bryde sammen i overdådige, generte fnis.

Skræmte og spændte ved udsigten til det ventende ungdomsliv betror de hinanden de dybeste hemmeligheder. De to drenge er rastløse og hurtige i kroppen og åbenlyst sårbare. Pigerne er mere sammensatte og kalkulerende med tilsyneladende styr på tingene. Og så går de bemærkelsesværdigt lidt op i tøj og makeup, og hvad de vejer.

De fire kammerater har på skift ordet i en slagfærdig, mundret tekst med en troværdig jargon, hvor hele spillet styres af lys. Hvidt, når det er tid til indbyrdes snak eller gode monologer. Rødt i de ordløse situationsskift med boldspil og bevægelse op og ned af en flot, funktionel spilleplads.

Fristeder og pinligheder bliver afsløret for de andre med den urkomiske konklusion og så står man pludselig der. Derfor er loyalitet det vigtigste af alt i den lille gruppe. Men jalousien får også lov til at vise sit ansigt på lejrskolen, hvor fælles telt, intimitet og usikkerhed går op i en rørende komisk enhed.

Skræmmende intens pigevold

Fysiske overgreb er ikke længere forbeholdt drenge. Voldelige piger, der mishandler jævnaldrende, er blevet en del af dagens Danmark. Med ”Vildt, Voldsomt, Venskab” går Pollner Teaterproduktion bagom fænomenet og gør det skræmmende begribeligt.

Forestillingen er et intenst og troværdigt spillet drama om to veninder, hvis venskab bygger på vold. Her er ingen løftede pegefingre, for tilværelsen er ikke nem for nogen af dem. Men der romantiseres heller ikke. Uden formildende omstændigheder afsløres mekanismerne bag pigernes hårdtslående, ekstreme opførsel. Fikst fortalt gennem fotografen Maries ord og billeder.

Hun er vendt tilbage for at se den dag i øjnene, hvor hun blev så krænket, at hun selv greb til grov vold. Det gik ud over veninden Lul. En skulende, skadet og aggressiv pige, der i attitude og påklædning er helt forskellig fra den åbne, nysgerrige Marie i lyserødt. Lul lever på egen hånd efter egne, asociale og småkriminelle normer.

Marie har lidt mere social ballast. Men som tilflytter er hun ensom, og så bliver vold vejen til venner. Volden giver pigerne identitet. Den stiver dem af og får dem til at turde gøre, hvad der passer dem. Lige meget om det går ud over andre mennesker – eller dyr. Volden hæver dem over taberne, som de ser ned på som svage. De to veninder prøver bogstavelig talt at slå sig igennem i en hverdag, hvor voksne er totalt fraværende eller lider af permanent ufølsomhed.

I ”Vildt, Voldsomt, Venskab” er virkeligheden konstant til stede på en drønflot storskærm, hvor billede efter billede viser den trøstesløse tomhed i et nedslidt boligkvarter. Men forestillingen er ikke gold socialrealisme. Spillet mellem pigerne er nervepirrende uforudsigeligt i klippene mellem fortid og nutid. Mens Marie lidt efter lidt erkender, at hun dengang for flere år siden kunne have valgt anderledes.

“Fra mig til dig”, 2-7år, Teatret Månegøgl Tlf. 32 57 73 70 www.hannetrolle.dk ”Hund 009”, 5-12 år, Teater Hund Tlf. 26 16 14 10 www.teaterhund.dk ”Og så står man pludselig der”, fra 10 år og op, Teatret ZeBU Tlf. 38 77 38 77 www.zebu.nu ”Vildt Voldsomt Venskab”, fra 13 år og op (&) Pollner Teaterproduktion Tlf. 51 94 46 10 www.teater-pollner.dk (links er ikke længere aktive, red)