Lederne

Klynger fylder stadig

Af Elisabeth Lockert Lange

Almenlederne får ny formand, blev det afsløret på et i øvrigt tyndt besøgt årsmøde for almenlederne.

Kontrasten til sidste år er enorm. Ved sidste års generalforsamling blandt daginstitutionslederne skulle flere stole skaffes og presses ind i lokalet, efterhånden som lederne strømmede til for at deltage i debatten om klyngeledelse. Den stod netop da på sit højeste og mest højrøstede.

Nu er klyngeledelse til nogens fortrydelse og andres tilfredshed en realitet, og dette års møde trækker kun meget få ledere til, faktisk kun tre og tyve for at være helt præcis. Man kunne høre flere deltagere i pauserne diskutere eventuelle årsager. En var at to distrikter var beordret til møde i Børne- og Ungdomsforvaltningen, men det forklarer ikke den lave interesse fra de andre distrikter. Det lille antal deltagere må have givet glæde hos de hjemløse i Stengade, for den morgenmad som der var så rigeligt af i Korsgadehallen, hvor årsmødet bliver holdt, blev sendt derover.

Selvom der ikke var et stort opslugende emne som sidste år, så var dette års møde nu ikke ganske uden dramatik. Søren Lisberg, formand for almenledersektionen i tre år, trækker sig. Hans begrundelse er kritik af LFS. Han gik ind i arbejdet fordi han havde nogle holdninger han ville arbejde for. Dem har han stadig, men:

”I forbindelse med klyngestrukturen har jeg oplevet mere og mere at ikke kun Københavns Kommune var min modspiller, men at jeg fik en ekstra modpart, når jeg også skulle kæmpe mod min egen fagforening, LFS. Jeg kan ikke forsvare det der kommer fra LFS 100 pct., kun 40 pct., så jeg trækker mig. Det bliver ikke et farvel til den aktive og til tider bidske hund, Søren Lisberg, men det gør for ondt og tager for meget energi – og ingen er uundværlig.”

Søren Lisbergs meddelelse og årsagerne til det kastede ikke speciel debat af sig, kun Poul Rasmussen, medlem af bestyrelsen for almenlederne og medlem af hovedbestyrelsen i LFS, kommenterede:

”Vi er kede af at du siger farvel. Og du behøver ikke være bidsk på sidelinjen, du kan være det i ledersektionen. Vi skal ikke lægge bånd på os selv, der er også åbent i LFS, hvor vi også kan få demokrati på dagsordenen. Det har bestemt ikke være nemt det sidste år, men hvis vi taler om modpart og fjende, så er det arbejdsgiveren”, siger han og takker for indsatsen.

På årsmødet som ligger mellem generalforsamlinger er der ingen valg til bestyrelsen, og den eksisterende bestyrelse, som i øvrigt først fik meddelelsen fire dage før mødet, vil selv konstituere sig med ny formand.

Bestyrelsens arbejde

Årsmødet er et debatmøde, det vil sige der skal ikke som sådan tages beslutninger. Snarere er formålet at samle idéer og emner, der skal arbejdes videre med i bestyrelsen de næste år. Klyngestrukturen og dens afledte uklarheder er stadig centrum for debatten.

Og netop debat om klyngestrukturen lagde Søren Lisberg da også op til i sin beretning. Han beklagede at omstruktureringen havde bragt en del kolleger ”ud på livets hårde vej”, nogle havde sagt op, nogle gået ned. Han beklagede også at processen ikke var blevet udskudt, sådan som lederne havde bedt om. Og endelig beklagede han at processen havde givet en intern kamp i LFS, hvor nogle følte sig svigtet af deres fagforening.

”Det er vigtigt at demokratiet er højt i en organisation som vores, det er vigtigt at vi er med i debatter og beslutninger, medlemmerne skal præge organisationen – også her i ledersektionen.”

For at opkvalificere debatten om strukturændringen med flere indfaldsvinkler valgte bestyrelsen at holde et – i øvrigt meget velbesøgt – medlemsmøde med psykolog Søren Smidt. Og for at udøve indflydelse over processen indgav de et høringssvar, som pegede på de gode principper om selvforvaltning og autonomi, samarbejde, nærhed, kontinuitet og tryghed, som forandringsprocessen ville gribe ind i.

”Og der er lang vej igen, når vi ser på strukturen som den er nu, før det bliver virkelighed.”

Han peger på nogle af konsekvenserne i den nye klyngestruktur, som fx at den daglige ledelsesmæssige sparring med souschefer er væk, at adskillige ledere er gået ned med stress, arbejdspresset er vokset, viden er gået tabt, forældre har mistet indflydelse.

”LFS har i visse tilfælde fravalgt medlemmerne for at drive kommunalpolitik. Man kan diskutere om LFS stadig er en fagforening eller er blevet en politisk spiller, der tager medlemmerne som gidsler”, sagde Søren Lisberg.

Bestyrelsen har været aktiv i hele processen, bl.a. i forhold til den nye budgetmodel, arbejdet med nye løn- og ansættelsesvilkår og de it-systemer der skal understøtte den nye struktur. Bestyrelsen skrev i oktober til børne- og ungdomsborgmester Anne Vang, der var mange bekymringer de ville tale med hende om, men først i april og efter mange rykkere svarede hun.

”En sådan træghed i det politiske system viser en respektløshed over for ledergruppen, derfor er det vigtigt at vi er klare i spyttet og stiller tydelige krav som en samlet faggruppe.”

Lederbestyrelsen har dog jævnlige møder og dialog med direktionen i Børne- og Ungdomsforvaltningen og får på den måde gjort dem opmærksom på hverdagens problemer. Bl.a. frygten for om de pædagogiske ledere gradvis erstattes af afdelingsledere uden for lederoverenskomsten.

Også demokratiet i klyngerne ligger bestyrelsen på sinde. Den har derfor i HSU arbejdet for at alle enheder i klyngen skulle være repræsenteret i samarbejdsudvalget. Sådan blev det desværre ikke.

Ledernes psykiske arbejdsmiljø er af gentagne undersøgelser blevet afsløret som en gyser, ikke at det er nogen overraskelse for lederne selv, men i forvaltningen er der en træghed, peger Søren Lisberg på i sin beretning. Der vil man vist gerne erstatte analyserende og handlingsrettede APV’er med hvordan-har-du-det-her-og-nu trivselsundersøgelser. Bestyrelsen er naturligvis med i arbejdet her.

11 timer

En deltager spørger til ”kommandovejen” for de pædagogiske ledere? Skal det være gennem klyngelederen?

Det er en mangel ved den enstrengede ledelsesstruktur som stopper ved klyngelederne, vurderer Søren Lisberg, for de pædagogiske ledere har indfaldsvinklen til det institutionsledelsesmæssige og er del af et ledelsesteam. Britt Petersen, formand for LFS, som deltager i årsmødet, fortæller at dette er noget de ”bokser” med forvaltningen med – og hun tror at den lander. Det er vigtigt at de pædagogiske ledere placeres ind i de rette møder med forvaltningen.

”Mange institutionsledere taler om at føle sig degraderet, men det er netop den pædagogiske ledelse vi har brug for at få talt op, det er da ikke det økonomiske men det indholdsmæssige ledelsesmæssige der skal tales op.”

En anden deltager efterlyser noget positivt, noget af det der fungerer. Martin Rosenquist fra bestyrelsen nikker, ja, vurderer han, vi skal se på hvad vi kunne sammen i den gamle struktur og få det implementeret i det nye. En deltager fastholder det absurde i at skille økonomi fra udgifter, det vil sige det absurde i klyngeledelse. Dyrt er det også med det beløb, der flyttes fra institutionerne til klyngelederne, mens de tidskrævende opgaver ligger i den pædagogiske ledelse. Så de frigivne timer på gulvet, tja… og hvad ligger der i begrebet? Debatten er inde ved de famøse 11 pædagogiske timer ”på gulvet”. Som en deltager siger, er der jo intet nyt i som leder at være hos børnene, formuleringerne lyder nærmest som nedvurdering af arbejdet på stuerne. En definition af hvad disse timer med børnene indbefatter, det bliver vigtigt at udarbejde.

Britt Petersen peger på at man skal se de pædagogiske ledere som en ressource i forhold til børnene, at der er tale om 11 timer i snit, og at lederen ikke skal være fast makker på grøn stue. Det er uforeneligt med rollen som leder for hele personalet. Foreneligt med den er derimod åbne-lukke-timer. Hun erkender at der på tillidsrepræsentantmøder er opstået misforståelser om dette.

En opfordring om at gøre almenlederlektionens del af LFS’ hjemmeside mere opdateret og lettilgængelig blev taget til efterretning. I det hele taget ”skal sektionen være bedre til at melde ud”, som Martin Rosenquist sagde.

Et nyt møde for de to distrikter, som var udkommanderet til forvaltningsmøde, er afholdt når dette læses. Derefter samles opfordringer og idéer til næste års arbejde i bestyrelsen.