Besøg fra Norge

Det socialpædagogiske marked…

At meget ændrer sig og går skævt i København, ja i Danmark, med New Public Management og indførelse af markedsorienterede styringsredskaber og privatiseringer inden for snart sagt alle dele af det offentlige område, inklusiv det socialpædagogiske arbejdsfelt, ja det er en kendt sag. Men hvordan ser det ud andre steder? I Oslo, Norge fx? Kører de ligeså meget på, uanset hvad det betyder for kvaliteten på området, for borgerne og for medarbejderne, når man indfører markedstænkning i velfærdsarbejdet?

Gennem nogle år har specialområdet i LFS haft kontakt med FO-Oslo, Oslo-afdelingen af Fellesorganisasjonen, fagforbund for 25.000 ”barnevernpedagoger, sosionomer, vernepleiere og velferdsarbeidere”, som de skriver på deres hjemmeside www.fo.no. Det vil sige lige præcis et match i forhold til LFS’ faggrupper. Og hvad var mere oplagt end – i samarbejde med SL-Storkøbenhavn – at invitere en række, nærmere bestemt 20, tillidsvalgte fra fagforbundet ind i LFS’ lokaler og sammen med danske kolleger tage ud på en række socialpædagogiske arbejdspladser og udveksle erfaringer.

Som sagt så gjort, arrangementet løb af stablen tre dage midt i maj med det eksplicitte formål at ”i fællesskab at få belyst og analyseret betydningen af forskellige markedsorienterede styringsredskaber (New Public Management) inden for det socialpædagogiske område, med udgangspunkt i erfaringer fra Oslo og København, men også set i et globalt perspektiv.” En del af formålet var også at finde forslag til alternative styringsredskaber.

Konferencen bestod af både teori (se de følgende artikler) og praksis. Som led i det praktiske besøgte gæsterne arbejdspladser inden for de forskellige dele af specialområdet, det vil sige handicapområdet, psykiatriområdet, hjemløseområdet, en sikret institution og en familieinstitution. Besøgene og forskellene i forhold til Oslo gør indtryk på de norske gæster. Fx beretter de om at man i Oslo er gået væk fra at flytte udsatte borgere ud i små egne privatboliger, deres erfaring har vist at når der bliver koblet besparelser på i form af lukning af væresteder, og der bliver uvægerligt koblet besparelser på, så sidder borgerne ensomme hver for sig. Så man var begyndt at samle igen. Stik modsat København, som er i færd med udflytningen. De norske gæster kommenterer også uimponeret om nedslidte københavnske bosteder. Og imponeret om oplevelser af pædagoger som giver sig tid til motivationsarbejdet. De reagerer på den nedsatte danske kriminelle lavalder men roser det socialpædagogiske arbejde. Og de er enige med deres danske fagfæller i, at når pengene styrer og arbejdspladsernes fokus flyttes rundt efter sagsbehandlernes ønsker, så fragmenteres det faglige.

Og hvor er så fagforeningerne i alt dette? LFS’ Helle Haslund er enig med en af oplægsholderne i at fagforeningerne er dem, der skal sikre at forudsætningerne for at bekæmpe markedsstyringen er til stede. Der skal bevidsthed til, bevidsthed om hvad der sker konkret i samfundet og synliggøre det, og bevidsthed om hvad det gør ved den pædagogiske faglighed og hverdag. Sproget er en vigtig del i arbejdet, ”vi skal være sand i maskineriet”, som Tore Kristiansen fra FO-Oslo siger.

Til inspiration var der to oplæg, et dansk og et norsk. Det danske sætter fokus på personalet, og hvilken betydning styringsinstrumenterne har for dem: forsker fra RUC Rasmus Willig fortæller om piktokritik. Den norske Fanny Voldnes fra Fagforbundet endevender markedsideologiens indførelse i det offentliges Oslo.