Leder

Af Jan Hoby, medlem af forretningsudvalget

Ligeløn, kvinder og nyliberalisme
Hver gang en mand tjener 23.000 kr., så tjener hans kvindelige kollega kun 20.000 kr. I gennemsnit tjener mænd nemlig 15 pct. mere end kvinderne. Selv i de kvindedominerede områder, som fx HK, så er lønforskellen den samme. En undersøgelse foretaget af HK-privat viser, at 2/3 af lønforskellen ikke kan forklares med jobfunktioner eller ansvar. Den er alene kønsbestemt.

Lønforskellene hænger også snævert sammen med et kønsopdelt arbejdsmarked. Det viser en ny undersøgelse fra Social Forsknings Instituttet (SFI). Kvinder er stadig primært ansat inden for kontor og omsorg, mens mændene er i de mere håndværksprægede brancher. 4 ud af 5 mænd er ansat i det private mens kun 3 ud 5 kvinder er det. De enkelte arbejdspladser er også stærkt kønsopdelte, idet 60 pct. er i brancher, hvor der er mindre end 25 pct. af det ene køn. En af forklaringerne er at kønsopdelingen reproduceres, pigerne gør som mor og drengene som far, når de skal uddanne sig.

En anden vigtig forklaring er ifølge SFI, at forventningerne til kvinderne er bundet i stereotype forestillinger om, „at kvinder tager sig af det praktiske og følelsesmæssige i familien; at kvinder foretrækker faste arbejdstider og trives bedst med drifts- og rutineopgaver, der kræver nusseri og sans for detaljen; at kvinder er samlende og sociale“. Det har kontante konsekvenser for kvinderne. Dels står kvinderne stadig for 2/3 af husarbejde og børnepasning. Dels betyder det at kvinderne på arbejdspladsen tildeles bestemte typer funktioner, som hverken giver meget i løn eller stor karriere.

Oveni disse markante forskelle skal man lægge at når det offentlige sparer på velfærden for børnehaver, skoler, sygehuse og plejehjem, så rammer det først og fremmest kvinderne, fordi de forventes at stå for den familiære omsorg. Samtidig rammer individualiseringen på arbejdspladserne kvinderne hårdt, fordi de forventes at være meget ansvarlige. Det betyder ifølge HK-privat at 4 ud af 5 ofte arbejder over. Så er det jo ikke mærkeligt at stress er den største folkesygdom, og kvinderne er de hårdest ramte.

Man kunne jo forvente at kvindekampen, som mange af elitens kvinder har erklæret død, havde resulteret i noget mere ligestilling. Men faktum er at det kønsopdelte arbejdsmarked ikke har flyttet sig de sidste 10 år ifølge SFI’s undersøgelse. Og samtidig vokser lønforskellene mellem mænd og kvinder. Men karrierekvinderne har intet at byde på, fordi de baserer sig på nyliberalistiske ideer om individualisme og marked. Tværtimod så er den nyliberale ideologi, om at vi selv er ansvarlige for at klare os, et angreb på kvindernes ligestilling.

Kampen for ligestilling er ikke uaktuel for det store flertal af mænd og kvinder. 7 ud af 10 kvinder mener ikke kampen for ligestilling er vundet, og 3 ud af 4 mener at lønforskellen mellem mænd og kvinder er det absolut største problem for ligestillingen. Det viser en meningsmåling LO’s ugebrev A4 har lavet. Samme undersøgelse viser, at 52 pct. mener at fagbevægelsen ikke har gjort nok i kampen for ligestilling og hele 70 pct. vil have fagbevægelsen til at gøre mere for ligestillingen.

Kvindekampen er først og fremmest en social klassekamp. Det mener kvinderne i hvert selv. Det er svært at være uenig som mand!