Netop nu

Mænd og kvinder bliver syge af forskellige grunde
En ny undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet viser, at kvinders risiko for at blive syge i mere end otte uger er større, når ledelseskvaliteten er lav. Derimod er mænds risiko for at blive syge i mere end otte uger større, hvis der er høje følelsesmæssige krav i arbejdet. Otte sammenhængende uger eller mere er langtidssygefravær.

Det er ikke nyt, at der er faktorer i arbejdsmiljøet, som har betydning for sygefraværet og for langtidssygefraværet. Men det er nyt, at lav ledelseskvalitet direkte (inklusiv rollekonflikter og lav belønning i arbejdet) kan være årsag til langtidssygefravær for kvinder, og at høje følelsesmæssige krav (og krav om at skjule følelser) giver langtidssygefravær hos mænd. Derimod har velkendte psykosociale påvirkninger som fx udviklingsmuligheder, indflydelse i arbejdet og social støtte fra kolleger ikke betydning for langtidssygefraværet – i denne undersøgelse.

Undersøgelsen er en del af Arbejdsmiljøinstituttets såkaldte Nationale ArbejdsmiljøKohorte, baseret på et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. I 2000 blev 5357 personer, som var i arbejde, spurgt om deres arbejdsmiljø, helbred, familieforhold og livsstil. De er fulgt gennem de efterfølgende 1,5 år. I løbet af den tid modtog 7 pct. i mindst ét tilfælde sygedagpenge i en periode på otte uger eller derover. Det svarer til, at mellem 4 og 5 pct. af de danske lønmodtagere udvikler sygefravær som gør, at de involveres i en sygedagpengesag på mindst otte uger pr. år. De fleste af disse, nemlig 55 pct., er kvinder.

Ledelseskvalitet er målt ved spørgsmål om, i hvor høj grad ens nærmeste leder tilgodeser den enkelte medarbejders udviklingsmuligheder, prioriterer medarbejdernes tilfredshed i jobbet, er god til at planlægge arbejdet og er god til at løse konflikter. Rollekonflikter er målt ved spørgsmål om, hvorvidt man er udsat for modstridende krav i sit arbejde, og om man ved præcis hvad ens arbejdsopgaver er. Belønning i arbejdet er målt ved spørgsmål om, hvorvidt ens arbejde er anerkendt og påskønnet dels af ledelsen, dels af offentligheden generelt og om fremtidsudsigterne i ens nuværende job. Følelsesmæssige krav er målt med spørgsmål om, hvorvidt man i sit arbejde kommer i følelsesmæssigt forstyrrende situationer, om man udsættes for følelsesmæssige krav, og om arbejdet kræver, at man involverer sig følelsesmæssigt. Krav om at skjule følelser er målt med spørgsmål om, hvorvidt ens arbejde kræver, at man ikke giver udtryk for sin mening, og om det kræves at man skjuler sine følelser.

De kvinder, som er mest udsatte for rollekonflikter, lav belønning og lav ledelseskvalitet har lidt over dobbelt så høj risiko for langtidssygefravær i forhold til dem. som er mindst udsatte for disse faktorer i hverdagen. Og risikoen for sygefravær på mere end otte uger stiger jo stærkere disse faktorer opleves af den enkelte medarbejder. De mænd, som oplever de højeste krav om at skjule følelser og følelsesmæssige krav, har lidt mere end dobbelt så høj risiko for langtidssygefravær i forhold til dem, som mindst oplever disse krav i hverdagen. Risikoen for sygefravær på mere end otte uger stiger også, jo stærkere disse krav opleves af den enkelte medarbejder.

København skal op i en sundere division
En københavner kan i dag forvente at leve næsten lige så længe som en albaner, men står det til byens nye sundhedsborgmester skal byen rykke op i en sundere division. Københavnerne skal have lagt en 4-5 gode år til livet, så de lever lige så længe som stockholmerne, og det skal en ny sundhedspolitik være med til at rette op på. Den skal også rette op på de store forskelle, der er i københavnernes sundhed, alt efter om de bor på Østerbro eller i Kgs. Enghave.

80 ledere og medarbejdere fra alle forvaltninger er mødtes for at diskutere målene for københavnernes sundhed i de næste fire år. Arbejdet med en sundhedspolitik er aktualiseret af strukturreformen, der giver kommunen et større ansvar for borgernes sundhed. Der er nye opgaver som tilbud til kronisk syge og genoptræning af patienter efter hospitalsophold, og så er der velkendte opgaver inden for forebyggelse og sundhedsfremme.

Sundhedsborgmester Mogens Lønborgs vision for en ny sundhedspolitik er ikke overraskende at københavnerne får et sundt, godt og langt liv. ”Som kommunal arbejdsgiver synes jeg, at vi skal gå forrest i forhold til at skabe et sundt arbejdsmiljø. Det kan være med til at mindske sygefraværet og tiltrække nye medarbejdere.” Se det er jo rar læsning for Københavns Kommunes mange ansatte.

Udkastet til sundhedspolitikken skal være færdig til sommer, hvorefter den vil blive sendt i høring. Til august skal politikerne i Borgerrepræsentationen tage endelig stilling til den. Og så skal målene konkretiseres.

Tilfredse forældre
I marts sendte Børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard en pressemeddelse på gaden med det budskab at de københavnske forældres tilfredshed med børnehave, vuggestue og dagpleje er tårnhøj. Det viser en brugerundersøgelse for anden gang i træk. Det glæder naturligvis borgmesteren for området.

”Det er flot, men jeg mener, at vi også skal evaluere på børnenes tilfredshed, og det håber jeg, at vi kan udbygge undersøgelserne med fremover.”

Tilfredshedsundersøgelsen af børnepasningen er baseret på et spørgeskema sendt til 2.500 forældre, og lidt over halvdelen har svaret. Tilfredsheden er både højere end ved en tilsvarende undersøgelse i 2004 og tilfredsheden på landsplan i en undersøgelse fra Kommunernes Landsforening i 2005.

Men der er også svar i undersøgelsen, hvor forældrene er knap så tilfredse. Selv om Børneplanen har skabt 2.500 nye institutionspladser, angiver 43 procent af forældrene stadig, at ventetiden til en plads er for lang!

Det får Bo Asmus Kjeldgaard til at kommentere:
”Med Børneplanen fik vi kvantiteten på plads, men det skete samtidig med et klart løfte om at der nu skal fokus på kvaliteten. En af de vigtigste opgaver for den her fusionerede forvaltning bliver f.eks. at bidrage til en bedre overgang mellem dagpasning og skole og fritidsliv, så vi giver børn og unge en mere sammenhængende og varieret hverdag.”

90 procent af forældrene til børn i daginstitution er tilfredse eller meget tilfredse med institutionen.
100 procent af brugerne af dagplejen, som har deltaget i undersøgelsen, er tilfredse eller meget tilfredse med deres dagpleje.
94 procent mener, at det er vigtigt, at forældrene frit kan vælge mellem daginstitution og dagpleje.
79 procent mener, at det er vigtigt, at forældrene frit kan vælge mellem offentlig børnepasning og privat børnepasning med tilskud.
95 procent mener, at det er vigtigt, at forældrene frit kan vælge forskellige daginstitutioner.
89 procent af forældrene i daginstitutionerne er tilfredse med åbningstiderne i deres barns institution.
80 procent af forældrene er tilfredse med dagplejens åbningstider.
31 procent af forældrene er tilfredse med forældrebetalingen, mens 36 procent er utilfredse.

Skulderklap
Undersøgelsens opløftende tal fik LFS og BUPL København til tasterne. For hvem er det lige der skaber den tilfredshed og den kvalitet i hverdagen? Ganske rigtigt: det pædagogiske personale i Københavns dagpasning.

De fine tal er derfor et stort klap på skulderen til det pædagogiske personale i børnehaver, vuggestuer og dagpleje og det pædagogiske arbejde fra byens børneforældre.

Begge pædagogiske organisationer glæder sig over og til at Bo Asmus Kjeldgaards løfte om at der nu skal fokus på kvaliteten i børnehaver, vuggestuer, dagpleje. Og de opfordrer politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget til at gøre, hvad de kan for at indfri ønsket om en højere kvalitet i det pædagogiske arbejde i børnehaver, vuggestuer og dagpleje samt fritidshjem og klubber.

Organisationerne sætter fingeren på bekymrende og ømme punkter såsom et endnu ufinansieret underskud på 180 mill.kr., 92 mill.kr. til det prioriteringsrum på 200 mill.kr., der er grundlaget for et kommende budgetforlig og 90 mill. kr. til intern omprioritering i Børne- og Ungdomsforvaltningen.

”Det er afgørende for den fortsatte udvikling af den pædagogiske kvalitet i børnehaver, vuggestuer, dagpleje, fritidshjem og klubber, at politikerne fastholder ressourcerne på området!”, er organisationernes opfordring til politikerne.

Hvem er de socialt udsatte børn?
Knap 10 procent af de danske børn har tunge problemer som små. De har en særlig risiko for at føre vanskeligheder med sig videre i livet. De kunne have gavn af, at der tidligere blev sat ind med hjælp. Men hvad er det for nogle børn?

Det har Socialministeriet bedt Socialforskningsinstituttet om at give et bud på. Og det har de gjort ved at analysere de data, der findes i børneforløbsundersøgelsen af danske børn og af børn med anden etnisk baggrund end dansk. Undersøgelsen følger børn fra 1995-årgangen.

Målet er at indkredse børnene med vanskeligheder, foruden at pege på hvordan man kan få øje på dem. Det vil give mulighed for at gå ind og hjælpe disse børn med en tidlig indsats.

Analysen peger på fire grupper af børn, som enten selv har problemer, eller hvor familien har problemer, som ofte vil gå ud over børnene:

- Børn, der har konflikter med jævnaldrende børn bliver markant oftere drillet, chikaneret og slået af de jævnaldrende. - Børn i familier med samlivsbrud, hvor moderen er blevet mishandlet. Børnene har massive problemer på alle de undersøgte områder, ligesom familierne i vid udstrækning karakteriseres som ressourcesvage. Der er tale om en lille gruppe (den mindste af de fire undersøgte), men det er dog alligevel knap fire pct. af befolkningen. - Børn i familier, hvor moderen føler sig deprimeret. Disse børn er i højere grad forsømte end vanskelige børn med konflikter. - Børn, der har en dårlig beherskelse af dansk, herunder børn, der ikke er glade for at gå i skole. Det gælder bl.a. nogle børn med en anden etnisk baggrund end dansk. Forældrene har svært ved at støtte børnene, og de har ringe viden om, hvad der kan gøres.

Der er fælles træk hos de udsatte børn.
58 pct. af børnene med mange vanskeligheder er drenge. Flere af de udsatte børn end andre børn dyrker ikke nogen fritidsinteresser, men bruger virkelig meget tid foran fjernsynet. Det er iøjnefaldende at børn med vanskeligheder foretager sig færre ting sammen med deres forældre: 48 pct. af børnene dyrker aldrig fælles fritidsaktiviteter med forældrene. Blandt de øvrige børn er der 32 pct. Ni pct. af børnene tager aldrig på ture med forældrene. Blandt de øvrige børn gælder det fire pct. 12 pct. af børnene med mange vanskeligheder får aldrig læst højt af forældrene. Blandt de øvrige børn er der seks pct., der aldrig får læst højt.

Det er børn af ressourcesvage forældre, som i særlig grad skal hjælpes. Ressourcestærke forældre kan langt bedre selv hjælpe og opsøge professionel hjælp, hvis deres børn har vanskeligheder. Langt de fleste af børnene med mange vanskeligheder har forældre med dårlig økonomi, lav uddannelse, svag tilknytning til arbejdsmarkedet, svagt socialt netværk og personlige problemer. I disse familier er der en ophobning af belastende forhold.

Undersøgelsen viser, at ni pct. af de danske børn og 14 pct. af børn med anden etnisk baggrund end dansk har problemer. De scorer uden for normalområdet på spørgsmål, der måler barnets styrker og vanskeligheder, samtidig med at deres forældre karakteriseres som helt eller delvist ressourcesvage. Disse børn har brug for en særlig forebyggende indsats.

Programleder på undersøgelsen er Else Christensen. Udgivelsen Opvækst med særlig risiko er udkommet og kan fås i Socialforskningsinstituttet.

Bag baren
”BAG BAREN” er navnet på et nyt brugerpanel, der skal være med til at give BAR-SoSu en større viden om brugen og anvendelsen af rådets materialer og aktiviteter. BAR-SoSu står for Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed. Og du kan nu blive en del af ”BAG BAREN” (og du kan vinde et kroophold). Initiativet er sat i gang fordi BAR-SoSu gerne vil forstå brugernes behov bedre, så de kan lave de bedst mulige tilbud og materialer.

Brugerpanelet vil gerne have svar på spørgsmål som: har du læst deres nyeste publikationer? Kan du bruge dem i hverdagen? Har du været på forflytningstræf? Ved dine kolleger hvem BAR-SoSu er? Hvordan kan dere materialer blive bedre, og hvilke temaer eller problematikker mener du, de bør tage fat på?

Som paneldeltager vil du modtage en mail fra BAR-SoSu 3-4 gange om året. Her bliver du bedt om at svare på ca. fem spørgsmål vedrørende vores aktuelle aktiviteter aktiviteter og udgivelser. Her har du også mulighed for at kommentere vores igangværende aktiviteter. Når du tilmelder dig, deltager du automatisk i lodtrækningen om et kroophold for to personer. Læs mere på www.arbejdsmiljoweb.dk og meld dig til på www.arbejdsmiljoweb.dk/brugerpanel (links ikke længere aktive, red.)

Udbrændt på grund af det psykiske arbejdsmiljø
Årsagerne til udbrændthed er tæt knyttet til det psykiske arbejdsmiljø. En videnskabelig undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet punkterer hidtidige forestillinger om, at ansatte brænder ud, alene fordi de arbejder med mennesker.

Udbrændthed er en særlig form for arbejdsrelateret stress, der viser sig som langvarig psykisk og fysisk udmattelse og træthed. Og undersøgelsen viser, at det ikke er dét at arbejde med mennesker i sig selv, som er årsagen til udbrændthed. Udbrændthed er derimod tæt knyttet til andre dele af det psykiske arbejdsmiljø.

”Arbejdet med mennesker kræver ofte stort følelsesmæssigt engagement. Alligevel er det ikke selve arbejdet med mennesker, der brænder folk ud. Det gør derimod et dårligt psykisk arbejdsmiljø med uklarhed om roller og mål samt mangel på udvikling og forudsigelighed,” udtaler læge Marianne Borritz, der står bag undersøgelsen.

Der er især fire elementer i det psykiske arbejdsmiljø, som kan føre til udbrændthed:

• Dårlige udviklingsmuligheder (fx manglende udfordringer og læring)
• Manglende rolleklarhed (uklarhed over fx ansvarsområder og mål)
• Rollekonflikter (fx når der bliver stillet modstridende krav)
• Mangel på forudsigelighed (fx når der mangler informationer om fremtidige tiltag).

Undersøgelsen viser, at gløden igen kan brænde hos mennesker, der er ramt af udbrændthed. Udbrændthed er således ikke en permanent tilstand. En vigtig sidegevinst ved at nedbringe udbrændthed er, at sygefraværet også falder.

”Der ligger et potentiale for at forebygge udbrændthed og mindske sygefraværet ved at ændre på organiseringen af arbejdet, så det psykiske arbejdsmiljø forbedres,” uddyber Marianne Borritz.

De nye forskningsresultater kommer fra en ph.d.-afhandling, der er udarbejdet af Marianne Borritz, 1. reservelæge på Bispebjerg Hospitals arbejds- og miljømedicinske klinik og forsker ved Arbejdsmiljøinstituttet.

2.000 ansatte fra seks arbejdspladser inden for kriminalforsorgen og social- og sundhedssektoren medvirket ved at besvare spørgeskemaer tre gange inden for seks år. Afhandlingen er baseret på Arbejdsmiljøinstituttets forskningsprojekt PUMA, der står for Projekt Udbrændthed, Motivation og Arbejdsglæde. Kilde: Arbejdsmiljøinstituttet.