ServiceButikken - et tilbud til byens borgere

Når en borger opsøger en af Københavns ServiceButikker for at få råd og hjælp i en situation, er det borgeren selv som definerer den problemstilling, hun gerne vil have hjælp til i butikken. Det har gennem årene betydet at Service- Butikkerne opleves som åbne, trygge og alt andet end kommunalt formynderi. Et nyt koncept for ServiceButikkerne kan i værste fald ændre dette åbne brede tilbud, så det snævrer sig ind til kun at rette sig mod ”børnefamilier med særlige behov” - hvordan man så ellers som borger lige præcis ved at det er det man er, og det man har.

ServiceButikkerne blev skabt på politisk initiativ i 2000 som Københavns Kommunes gratis tilbud om anonym rådgivning om personlige, familiemæssige, sociale og juridiske problemer. Her kunne borgeren få vejledning til at finde rundt i det offentlige system, og der var mulighed for at opbygge et samvær med andre i netværks- eller selvhjælpsgrupper. Butikkerne skulle samtidig støtte op om frivillige organisationers initiativer, som borgerne i lokalområdet kunne få glæde af.

Disse retningslinjer blev fulgt af de ni butikker - og de blev en stor succes. ServiceButikkerne ligger i lokalområdet som en del af dette lokalområde, og de gearer sig til netop det områdes behov. Det har betydet at ServiceButikkerne ikke kun er blevet meget forskellige, men at de også evner at omstille sig hurtigt til nye behov i lokalområdet. Alt sammen elementer som de selv og borgerne oplever som kvaliteter og styrkesider.

Den tidligere Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning valgte sidste år at få COWI Consult til at lave en ekstern evaluering af butikkerne, en evaluering som dels konstaterede at der var 38.000 kunder i butikkerne på årsplan, dels beskrev fire muligheder for butikkernes fremtid. Blandt dem var at fortsætte som hidtil, at nedlægge butikkerne og at snævre tilbuddet ind. Evalueringen og ServiceButikkernes fremtid var i høring i efteråret. Det er nu efter omstruktureringen i kommunen op til det nye Socialudvalg at tage stilling til ServiceButikkernes fremtid ud fra evalueringen og de mange positive høringsudtalelser fra brugere og samarbejdspartnere.

LFS Nyt har besøgt to af byens vidt forskellige ServiceButikker, Ydre Nørrebro og Vesterbro, for at høre om deres arbejde og deres brugere.

Af Elisabeth Lockert Lange

Samtalen i højsædet

ServiceButikken på Ydre Nørrebro satser meget på famliearbejde og relationsarbejde. Samtalen er et af grundredskaberne, og derudover kører der diverse netværk og grupper, som trækker på butikkens ekspertise.

Det er altid den, der oplever problemet, der har ”ret” til at defi- nere det: ”Jeg ved ikke hvordan det er, Jakob, men med al denne sne og det ene og det andet, for ikke at tale om istapper og den slags ting, så er der ikke så varmt på min mark klokken tre om morgenen....” (Æslet i Peter Plys)

Sådan skriver Fie Lønborg, koordinator af ServiceButikken på Ydre Nørrebro, nærmere betegnet i Bragesgade, på sin hjemmeside.

På den fortæller hun også om de aktiviteter og tilbud, som butikken har taget initiativt til, har i gang eller koordinerer: Babybongo og legestue (nu overflyttet til Stefankirkens legestue), arabisk mødregruppe (med sundhedsplejersker), psykologisk rådgivning (med frivilllige psykologer), sundhedsplejens åbent hus to gange om ugen for bydelens småbørnsforældre, jordmoderklinik-satellit fra Rigshospitalet en gang om ugen, social- og familierådgivning, netværk for voldsramte kvinder, forberedende forældrekursus med sundhedsplejerske, rådgivning til somaliske mødre, lektielæsning i Mjølnerparken og Titanparken med et korps af frivillige, forældrekredse, et gruppeterapeutisk tilbud for nybagte forældre som syntes de kom forkert fra start, seks grupper har der været med i gruppeforløb af otte gange.

Mange af aktiviteterne sker gennem selvstyrende netværk, som er startet af Fie Lønborg. De er blevet selvkørende, eller hun har ”givet” dem videre, men de koordineres stadig fra ServiceButikken. En glimrende udvikling understreger hun, butikken skal netop være i bevægelse og åben over for den forandring, der kommer ud af borgernes skiftende behov.

Ud over disse mange aktiviteter giver Fie Lønborg rådgivning flere gange om ugen. Al rådgivning er anonym og gratis, og samtalerne kan handle om alt fra sociale forhold, børneopdragelse, parforhold, økonomi til andre helt personlige temaer.

I Bragesgade handler tilbuddet meget om relationer, og allermest i forhold til børnefamilier. Fie Lønborg kommer fra døgnområdet, dels en døgninstitution, som blev nedlagt, og dels et familietilbud, som også blev nedlagt. Hun er socialpædagog og har lavet behandlingsarbejde og familiebehandlingsarbejde. Desuden har hun en systemisk uddannelse og er i gang med en systemisk konsulentuddannelse.

”For mig er det samtalen om relationer, der er i højsædet. Jeg tilbyder ikke et behandlingsforløb, men folk går opløftede herfra når de har talt om parforhold, samarbejde om børn efter skilsmisse eller andre af de relationsmæssige emner som optager dem. Jeg giver også rådgivning i, hvordan man er en god kunde på socialcentret, det er vigtigt for hvordan de bliver forstået og hjulpet der. Og så om helt faktuelle ting.”

Der kommer ca. 6500 mennesker, voksne som børn, gennem butikken om året, nogle gennem de netværk som bruger butikken, andre direkte til Fie Lønborg. Årligt har hun ca. 300 samtaler af realtions- og familiemæssig karakter og ca. 300 samtaler af mere socialrådgiveragtig karakter. Deruden har også de frivillige psykologer i huset mange samtaler.

”For nogle er dette starten på et længere behandlingsforløb. For andre er det en hjælp, som kan forhindre at læsset vælter. For mig handler al relationsrådgivning om at de kommer til at forstå sig selv bedre. Fx en mor som har problemer med sit barn. Kunsten er at forstå, hvad hun siger og så spørge til det, så hun forstår sig selv bedre, mens hun svarer mig og får mig til at forstå. Hun får nye ideer, mens hun forsøger at forstå, hvad jeg forstår. Hun lærer at lytte med lytterens ører, når jeg stiller spørgsmål til det jeg ikke forstår, og så forstår hun sig selv bedre. Jeg skal ikke tale med børnene, men med forældrene, hjælpe dem med at forstå deres barn, og så se hvad det kan skabe af forandringer i adfærden over for barnet.”

Projektarbejde
ServiceButikken i Bragesgade ligger i et bofællesskab med hybelmedarbejdere og ungerådgivning. Alle er ansat under børnefamilieteamet på socialcenter Nørrebro, og de samarbejder og deler mødelokale.

Mens vi taler, ringer telefonen flere gange - det er nogle af butikkens brugere, for hvem Fie Lønborg er et sikkerhedsnet. Der lyder også summen af mange stemmer fra møder mellem ansatte, frivillige og brugere rundt om i huset.

ServiceButikken består af Fie Lønborg og netop nu en projektmedarbejder til at varetage nogle af de projekter, som ServiceButikken og Områdefornyelsen Mimersgadekvarteret samarbejder om.

”Vi startede op med noget som ligner vigtigt.dk. Vi kalder det projekt ”kend-din-nabo”, det vil sige et integrationsinitiativ til at lære hinanden bedre at kende og respektere forskelligheden. Projektet går i al sin enkelhed ud på at have/ være gæster til eftermiddagskaffe efterfulgt af fællesspisning. Der var desværre ikke mange tilmeldte til projektet, og vi opfordrer derfor borgerne til at tilmelde sig vigtigt.dk i år. Så vil vi arbejde for større tilslutning til næste år. Jeg var tovholder på nogle af områdefornyelsens arbejdsgrupper. Vi ser frem til at gennemføre andre fællesprojekter i samarbejde med områdefornyelsen, men for at få tid til det er det nødvendigt at have en projektmedarbejder. Vi har i det hele taget et bredt samarbejde med mange grupper og på tværs af forvaltningsgrene, som sædvanligvis ikke samarbejder, og vi gør det uden bureaukrati”.

I det hele taget arbejder ServiceButikkerne projektorienteret, som de foranderlige institutioner de er, åbne for borgernes behov og henvendelser. De har eget budget og tænker egne udviklingstanker, og Fie Lønborg overvejer i den sammenhæng, om butikkerne i realiteten er placeret forkert i kommunens struktur (hvor de er udsprunget af døgnområdet). I stedet burde de nok være placeret et sted, hvor borgeren anskues og arbejdes med som et helt menneske, der altid er i relation med det omgivende samfund.

”Det betyder at vi i butikkerne har følt os meget alene. Vi har ikke fået de rigtige redskaber til at gå ind i projektarbejdet. Vi har selv fulgt de kurser, vi selv kunne finde, men vi har på mange måder følt os ”lost”. 10. kontor vil først og fremmest have gode statistikker, mens vi ønsker at give kunderne kvalitet. Fra forvaltningens, ledelsens, side har jeg manglet faglige forventninger til mit arbejde. ServiceButikken er jo en rigtig god ide, mange kollegaer fra andre kommuner er misundelige, når de hører om det, men det er jo ikke gjort med at placere 9-10 enkeltpersoner på hver sin lille udsatte post uden at følge op med kurser og anden form for faglig udvikling.”

Bredt integrationsarbejde
Ydre Nørrebro er et område med mange indvandrere, og det er også vigtigt at fokusere på den gruppe, vurderer hun. Især fordi der findes uanede ressourcer i Mjølnerparken, ”kunsten er at støtte det så det kommer op til overfladen”.

”Jeg var så heldig helt fra starten at blive taget pænt imod af kvindeklubben i Mjølnerparken. Kort tid efter spurgte de, om jeg kunne hjælpe dem med deres børns lektier, for de havde ikke selv forudsætningerne. Jeg annoncerede efter lektielæsere, og så stod der 20 ivrige unge mennesker, der gerne ville læse lektier med børnene. Det blev starten på et lektielæsningsprojekt, som nu er et af de største i landet, varetaget af mange frivillige! Senere talte jeg med Dansk Flygtningehjælps frivillige konsulent, og projektet kom derefter under deres vinger. Men de mødes stadig her i huset.”

For Fie Lønborg er dette et glimrende eksempel på et initiativ sat i gang ud fra brugernes behov, udviklet og koordineret af hende og derefter ”overgivet” til et andet regi.

”Sådan skal det jo være. Butikken skal udvikle sig. Og så er der plads til at nye initiativer kan opstå.”

Hun har andre gode eksempler fra de fem års arbejde. Fra starten hvor hun fungerede som coach for afdelingsbestyrelsen i Mjølnerparken og støttede dem i at udvikle det, hvor hun fik en legestue på benene og hvor hun etablerede babybongo. Alle har nu fundet andre ”hjem” og lever videre der. Et lukket netværk for en gruppe arabisktalende kvindelige torturoverlevere kører nu på femte år, og de mødes stadig en gang om ugen i ServiceButikken. De startede i sin tid i Rehabiliteringscentret for torturofre. I butikken har de et fristed, og det er en gruppe, som Fie Lønborg beholder på stedet. Nogle af dem har da også direkte brug for hende fra tid til anden.

”Vi laver meget integrationsarbejde, men egentlig tænker jeg ikke på det som sådan. Det er mennesker der kommer ind af døren, og alle er lige forskellige uanset deres etniske baggrund”, siger hun og tilføjer:

”Og så er det jo ikke kun problemer, de har behov for at komme herind med. De har også behov for at fortælle glædelige ting, de har jo ikke mange at gøre det til. Jeg er på flere måder sikkerhedsnet for butikkens brugere.”

Frygt for indsnævring
Fie Lønborg åbnede ServiceButikken i Bragesgade i januar 2000, som den første af butikkerne. Hvert år siden er de samme Service- Butikker blevet foreslået nedlagt ved budgetforslaget. Indtil nu er de blevet reddet af politikere, som har kunnet se værdien og kvaliteten i deres tilbud.

Fx det at alle kan bruge det, og at de kan bruge det anonymt. Hvem som helst kan komme ind lige fra gaden med et problem, som bliver taget alvorligt. Der sker et stort samarbejde med en række frivillige organisationer, og ikke mindst kan hver butik udvikle sig i sin bydel efter hvad behovet i lokalområdet er - lige nu. Det betyder selvfølgelig at butikker er blevet meget forskellige, noget de selv ser som en stor styrke. Det betyder også at de arbejder på en måde, så de hurtigt kan omstille sig.

”Det er vigtigt at vi altid kan springe til og sige fint! lad os se hvad der kan komme ud af det. Og vores tilbud er flot, det er enestående flot.”

Som sagt i indledningen ligger der nu på Socialudvalgsmedlemmernes bord et forslag til en fuldstændig forandring af det koncept, som ServiceButikkerne har succes med.

Udvalget skal afgøre, om ServiceButikkerne for fremtiden kun skal være et tilbud til børnefamilier med særlige behov.

Det rejser en række spørgsmål. Hvis der fortsat skal være mulighed for anonymitet, hvordan kan man så vide, om det rent faktisk er børnefamilier med særlige behov? Og hvem vurderer hvad et særligt behov er? Disse familier plejer jo at være registreret af lokalcentrene, betyder det så reelt at der bliver tale om en visitation af familier fra centret? Hvorfor ikke bare bibeholde tilbuddet til børnefamilier - eller allerbedst bevare det helt åbne tilbud til byens borgere?

”I dette regi er det brugeren, som selv bestemmer hvad problemet er, og hvad der skal tales om. Hvis tilbuddet kun bliver til børnefamilier med særlige behov, så er det jo det der skal tales om. Nu kommer her alle slags mennesker med alle slags problemstillinger: relationsproblemer mellem voksne, mellem forældre og børn, bedstemødre som er bekymrede for deres børnebørn og ikke ved hvordan de kan gribe ind. Hvordan skal vi skelne, alle er jo på et tidspunkt del af en familie, bedstemoren fx er hun ikke del af en familie? I det nye koncept vil vi få en helt anden og meget indsnævret funktion.”

Risikoen er klar. Der vil være alt for mange der ikke får den nødvendige snak.

”Man hører jo ikke om et ægteskab, som går i opløsning, eller når det lykkes at redde det. Men samfundet har ingen nytte af skilsmissen, eller af at skabe en situation hvor man ikke bakker op om familien. Den fleksibilitet vi har nu, hvor vi hele tiden tilpasser os de aktuelle behov, vil også blive meget sværere. Samtidig stiger antallet af enlige og ensomme mennesker. Der er brug for steder, hvor der kan dannes netværk, som også kan rumme dem, der ikke har så stort overskud til selv at gøre det”, siger Fie Lønborg.

HJÆLP TIL FORANDRING

ServiceButikken på Vesterbro er en gratis anonym professionel rådgivning, som tilbyder juridisk ekspertise, psykologsamtaler, konfliktmægling, ungerådgivning foruden diverse aktiviteter. Og der er bud efter det.

Frivillighed, anonymitet og professionalisme Det er de tre ord, koordinator af ServiceButikken på Vesterbro, Michael Lodberg Olsen, uden betænkningstid giver, da jeg spørger til de vigtigste kvaliteter ved butikkens arbejde. Butikken, som ligger i en stuelejlighed på Enghavevej, åbnede han i august 2000.

”Det allervigtigste er frivilligheden. Det vil sige at det er borgeren der definerer behovet. Og de kan tale om alt her. Anonymiteten betyder måske umiddelbart ikke så meget for dem, for vores besøgende har ikke haft den store berøring med kommunen. Alligevel er anonymiteten vigtig, for det handler om, hvordan vi tilrettelægger vores indsats. Altså de mødes ikke med et ”hvad er dit cpr.nummer….” Vi markerer at det vigtige er det, som de definerer som vigtigt. Og professionalisme ligger i vores tilgang: dette er høj professionel faglighed og rådgivning, hvor de kan nå deres mål. Fx vil en narkoman blive taget seriøst på at ville have en bolig. Måske opdager vi senere i forløbet at han er narkoman, men det er ikke vigtigt for mig, hvis det ikke er vigtigt for ham, og det ikke er det han gerne vil tale om her.”

ServiceButikken Vesterbro har 75 rådgivere tilknyttet. De 60 af dem er frivillige; psykologer og jurister foruden studerende i begge fag, konfliktmæglere og diverse andre faggrupper. Bl.a. samarbejder ServiceButikken også med ungerådgivningen om anonym rådgivning til unge, og den trækker på sundhedsplejersker og andre.

Michael Lodberg Olsen koordinerer de rådsøgende som der årligt er ca. 6000 af.

Det hele kom ikke op at stå på en gang. Samarbejdet med Kritisk Retshjælp kom i stand fra 2002, og senere blev der etableret en frivillig forening med psykologisk korttidsrådgivning. Den har nu tre afdelinger (den ene ligger i ServiceButikken i Bragesgade).

”Begge dele er eksempler på et godt samarbejde mellem ansatte og frivillige. Vi er mange fagligheder her, og hvis fx et menneske kommer med et problem og har brug for mæglingshjælp, er der som regel mange berøringsflader i huset. Så går vi sammen om det og giver hjælp. Hjælp til selvhjælp! Samtidig kan vi tilpasse os til lokalområdets skiftende behov, hvor konfliktmæglingstilbuddet er sidste skud på stammen af tilbud.”

Forebyggende arbejde
Den psykologiske rådgivning hitter stort, den behøver de absolut ikke reklamere for - selv med 15 psykologer er der ventetid.

En gruppe for kvinder med efterfødselsdepression er også en stor succes, den samarbejder psykolog og sundhedsplejerske om. Kvinderne i gruppen er ikke syge nok til at få hjælp for fødselsdepression, men de har alligevel brug for hjælp.

”Netop et sådant forebyggende arbejde er rammen om ServiceButikken. Hvis vi tidligt kan lære dem at håndtere problemstillinger, fx denne, så betyder det noget for deres barn. Der er lige lavet en evaluering af denne gruppe og resultaterne med arbejdet, den viser at mødrene er blevet meget bedre til at håndtere deres børn.”

ServiceButikken har også etableret en Fars legestue, hvor der er mulighed for netværk mellem mænd uden at det er en egentlig mandegruppe. Nogle gange leger barnet i legestuen, mens far bare er der, andre gange laves der netværk i stor stil. Også den bedstemorordning, som Københavns Kommune har søsat, er placeret i ServiceButikken, hvor en koordinator matcher bedstemødre og børnefamilier.

”Et genialt tilbud til børnefamilier med særlige behov, uden at de defi neres som det.”

Meget rådgivning sker i forhold til familier med børn. Men ikke kun. Også enlige bruger ServiceButikken, mænd og kvinder, danskere og indvandrere. Nogle med store eksistentielle problemer, andre med små faktuelle ting.

”Vi mærker tydeligt her, hvordan tingene fungerer på socialcentret, og når det ikke fungerer”, siger Michael Lodberg Olsen med et skævt smil.

”Det vigtigste er at vi tilbyder professionelt socialt arbejde. Det starter her og ender måske med behandlingstilbud. Med ServiceButikken kan vi opfange mange problemer, netop fordi konceptet er så åbent som det er nu. Vi er let tilgængelige, og vi er professionelle. Hvis folk har et problem, tilbyder vi dem at lære at håndtere det og komme videre. Her kan alt håndteres, når det er fremadrettet og handler om kortere forhold og akutte problemstillinger. I det offentlige tilbud kan det være svært for mange at få det tilbud, de har brug for, det er svært at have ”det rigtige problem” når det er i det offentlig regi. Her defi nerer brugerne det selv”, siger han og tilføjer:

”Det ligger i butikskonceptet at vi er kundeorienteret. Vi byder ind med noget forskelligt i forhold til hvilke behov der er. På Christianshavn er der fx et særligt tilbud til karrierekvinder/mødre. Det kan alle kontakte, uanset hvor i byen de bor. Derfor samarbejder alle butikkerne også, bl.a. om hjemmesiden, og derfor er vi både tilpasset lokalområdets specifi kke behov og ser på hele byen som ét lokalt område.”

Målinger
Michael Lodberg Olsen ser mange farer ved det nye forslag om at begrænse tilbuddet, så det kun retter sig mod børnefamilier med særlige behov.

”Det er svært for systemet at vide hvem vi er, og hvor vi passer ind. Men ServiceButikkerne er lavet til at vi kan bevæge os og forandre os, det var netop tanken med dem. Nu vil de lave vores brede tilbud om til en målrettet foranstaltning til børnefamilier med særlige behov. Det vil betyde at vi mister utrolig mange brugere, som ikke er børnefamilier - men som måske bliver det! Vi vil gerne lære dem at håndtere konfl ikter, inden de bliver børnefamilier med særlige behov.

Og vores succes viser at borgerne forstår os, selvom systemet ikke gør.”

At etablere ServiceButikkerne var i sin tid en politisk beslutning.

”Men det er svært at måle ServiceButikkernes succes. Og hvordan gør vi det uden at tilbuddet bliver mindre smidigt. Vi har internt i butikkerne talt om, hvordan vi kan måle hvor mange der kommer, hvilken type rådgivning de får og hvor tilfredse de er. Vi kan spørge dem om effekten af rådgivningen, men det må ikke ske for tit, for så ryger noget af servicen. Her i butikken valgte vi at spørge om, hvad den bedste læring er som de tager med fra rådgivningen. De har givet mange svar, lige fra viden om barselslovgivning til meget personlige udsagn. Udsagnene fortæller os noget om, hvad behovet for rådgivning er og om kvaliteten af vores rådgivning. Fx er det tydeligt at vores brugere ser en jurist som mere professionel end en socialrådgiver, og en psykolog som mere professionel end en familierådgiver.”

Michael Lodberg Olsen fremhæver at ServiceButikken som socialt tilbud er langt mere attraktivt for børnefamilierne, også dem med særlige behov, hvis tilbuddet er for alle.

”Hvis det først bliver en foranstaltning, som der lægges op til i forvaltningens forslag, kan vi ikke skabe disse tilbud og gøre dem så attraktive. For hvem vil være en børnefamilie med særlige behov, defi neret af forvaltningen? Dette er et normalsfære-tilbud, her møder de svagere børnefamilier mere velfungerende familier, og det gør det langt lettere for dem at blive integreret i normalsamfundet. Og skal vi afvise de borgere, som ikke har børn? Det må da være bedre at lære en ung kvinde at håndtere konfl ikter. Så bliver hun en bedre mor, og vælger måske også et bedre parforhold. Det vigtigste er jo at lave forebyggende socialt tilbud!”, understreger Michael Lodberg Olsen. Han ser dog et håb i det faktum at de politiske vinde faktisk blæser for brede tilbud. Politikerne kan godt se værdien af dem.

Som et af svarene på den bedste læring lyder fra en bruger: ”At tænke rationelt. Få støtte i bearbejdning af problemer og derved komme på ret kurs igen. Hjælp til selv at komme videre og tackle de problemer der altid vil opstå i livet.”

ServiceButikkerne har en egen hjemmeside www.servicebutikken.dk (link er ikke længere aktivt, red.) hvor du kan læse om deres rådgivning generelt og besøge hver enkelt Service- Butik.

Der findes en ServiceButik i de fleste bydele, og borgerne kan frit vælge hvilken de vil opsøge. De kan henvende sig i åbningstiden uden forudgående aftale, de kan også bestille tid.

Al rådgivning kan ske anonymt uden at opgive hverken navn, adresse eller cpr-nummer. Rådgiverne er medarbejdere fra lokalcentret i bydelen, ServiceButikkens koordinator eller frivillige professionelle. Alle rådgivere har erfaring og specialiseret viden inden for de fagområder, som de rådgiver og vejleder om.

Udover den anonyme rådgivning fungerer ServiceButikken som et service- og informationscenter, hvor man kan få vejledning til at fi nde rundt i det offentlige system eller blive henvist til andre kommunale tilbud.

ServiceButikkerne har gang i mange slags aktiviteter, og der oprettes løbende nye aktiviteter i samarbejde med borgerne, når nye idéer eller behov kommer frem. Mange af de nuværende aktiviteter er blevet startet på initiativ af lokale borgere i samarbejde med ServiceButikkens koordinator. Service- Butikken har også samarbejdsrelationer til andre professionelle netværk og kan derfor formidle information til den enkelte borger og formidle kontakt mellem borgere og grupper.