600 tillidsfolk og ledere fra LFS og BUPL sagde fra over for næste års spareforslag og pædagogiske rædsler fra Københavns Kommunes hånd. Ud over nedskæringen på svimlende beløb, gik ord som heldagsskole, elever, førskoletilbud igen. Ord som med al tydelighed illustrerer med hvilken optik forvaltningen ser på fritidsområdet.

Af Elisabeth Lockert Lange

DRÅBEN

Vrede tillidsfolk og ledere kalder til protest

Der var i al hast indkaldt til ekstraordinært stormøde i Nørrebrohallen af de to pædagogiske organisationer i København, og det myldrede ind med tillidsvalgte og ledere fra LFS og BUPL. Rygterne om Børne- og ungdomsforvaltningens planer for området for næste år var løbet i forvejen, og de 600 sammenstimlede pædagoger og medhjælpere blev bestemt heller ikke ”skuffede”.

De var forfærdede over det de hørte. Informationen, som de to pædagogiske organisationer delagtiggjorde dem i, satte sindene i kog. Et sparebudgetforslag for næste år, hvis eksakte beløb ganske vist er noget usikkert, men hvis størrelsesorden var klar og tydelig. En plan for skoleområdet, via rapporten ”Faglighed for alle”, som ganske vist er for skolen, men som klart og tydeligt smadrer hele det pædagogiske område.

Mødet blev holdt lige inden politikere og embedsmænd skulle mødes til et økonomiseminar. De fik noget at tygge på til mødet: en udtalelse fra mødets 600 deltagere som klart og tydeligt fortæller dem, hvordan byens pædagogiske personale reagerer over for planer om heldagsskole, nedskæring igen-igen og andre tiltag, som nærmest udraderer fritidsområdet.

Alle følte sig ramt på deres pædagogiske faglighed. Der blev udtrykt stor vrede over, at politikerne – igen – viser så lidt respekt for området og folks faglige indsats. Vreden retter sig både mod det, kommunen gør mod børnene, og mod den måde de behandler deres pædagogiske personale på. I debatten var der fuldstændig enighed om at nu er det nok, og nu må der handles.

En deltager udtrykte bl.a. vrede over at politikerne tager initiativer som går stik imod al forskning på området. Den fortæller jo netop at leg er centralt i børns udvikling. Og hvad med de børn som bliver tabt i et standardiseret system med performance management i centrum, de børn der kræver særlig opmærksomhed. Dem bliver det allerede nu sværere og sværere at få støtte til. Han pegede på at mens der bevilliges penge til skolerne, så skæres der på dagtilbuddene. Her skal man nemlig selv betale for det forvaltningen ønsker indført, og som skolerne får betalt.

Daginstitutioner under ekstremt pres
Mange tillidsfolk og ledere var på talerstolen med vrede og bekymring både over for de pædagogiske og de økonomiske fremtidsudsigter. En deltager sammenlignede rapporten og dens mulige konsekvenser med fritidshjemsstrejken for nogle år siden, blot er dette endnu værre, som han sagde.

Planerne om heldagsskole vakte opsigt. Rapporten forventer at heldagsskolen skal udgøre en reel forandring, fortalte en tillidsrepræsentant. Ideelt ønsker forvaltningen med heldagsskolen at starte forfra med ledelse og personale, men de erkender dog at det ikke kan lade sig gøre med personalet. Derfor tænker de at den nyudpegede leder skal gå ind og vurdere hvilke medarbejdere som er egnet til stedet. Selvfølgelig samtidig med at de følger reglerne!

De fleste af deltagerne har gennem møder og andet fået mere eller mindre direkte at vide at det er folkeskolen, som er interessant. Ligeså tydeligt var det for alle at dette fokus på skolen rammer og presser daginstitutionsområdet. Dertil kommer at ”Faglighed for alle”, selvom det er et skoleprojekt, er fuldt muligt at oveføre til det pædagogiske område.

”Hvordan gør vi politikerne opmærksomme på problemerne, på at børn skal have en barndom, og at den skal bevares?”, spurgte en tillidsrepræsentant.

Nogle beslutninger blev taget: modstanden og protesten er fælles og skal være fælles. En udtalelse blev vedtaget og sendt ud. En udtalelse som opfordrer politikerne til at sikre udviklingsperspektivet frem for læringsperspektivet, sikre åbenhed og inddragelse af det pædagogiske personale og sikre at det budgetmæssige grundlag er i orden. Det vil sige ingen nedskæringer!

Deltagerne var enige om at dette er starten på et forløb. Mødet blev holdt så hurtigt for at informere tillidsfolkene, før det er for sent. Det betyder til gengæld at ikke alle facts er tilgængelige. Der kom mange positive tilkendegivelser på at mødet var blevet holdt så hurtigt, og det blev aftalt at man ville holde yderligere møder i bydelene for at få oversigt over de lokale problemer og handlemuligheder. Og først og fremmest blev det aftalt at dette skal der handles på. Dette er dråben.

ET GYS AF ET BUDGET

Budgetforslaget er stadig uklart, noget er meldt ud, andet ikke. Hovedpointen er at med alt det der står om skolerne, og hvad de skal yde og foretage sig, så er det ikke så forfærdelig svært at lægge til og trække fra. Pengene skal jo tages andre steder fra.

For det første er der det, man med god ret kan kalde en regnskabskatastrofe, nemlig det arvede underskud. Dertil kommer penge til omstillingspuljen og kommunens tab i forhold til de opgaver som flyttes fra kommunen over til staten (men hvor staten ikke betaler den fulde pris). I alt er tal på 360 mill. og endog beløb på over 400 mill. kr. blevet nævnt. Hvis kommunen skal finde så mange penge, er det ikke sandsynligt at nogen går ram forbi.

Debatten viste at det pædagogiske personale er rigtig trætte af de konstante forringelser. Flere talte om den årelange rutchetur, der har været på daginstitutionsområdet. En rutchetur i institutionernes standard og økonomi, med andre ord større og større gruppestør- relser til samme antal ansatte og samme antal kvadratmeter, og en rutchetur i personalepolitikken, med andre ord mindre og mindre reel dialog før beslutninger tages.

Nogle talte for at forældrene skal have at vide at dette budget og dets nedskæringer ikke er ”år nul”. Det sker jo hvert år, selvom de måske ikke har været med før, så at sige. Andre talte om frygten for andre områder, hvor kommunen kan finde på at slå ned. Intet nævnt intet glemt.

Det økonomiske grundlag skal besluttes i slutningen af april, starten af maj. Inden da skal det pædagogiske område have gjort det krystalklart for forvaltning og politikere, hvad konsekvenserne af forslaget er. Sagt på en anden måde: hvad de med det slår i stykker i rigtig mange år frem i tiden.

KONTRAKTER PÅ ÅREMÅL

Rapporten ”Faglighed for alle” har også sit eget syn på ledelse, bl.a. andre ledelsesstrukturer.

Det kan være ledelse fra lokalcentret, som vil afskaffe den selvstændige ledelse på daginstitutionsområdet (sådan som man ser det i forsøget i Tingbjerg) eller det oplagte at der satses på en fælles ledelse i skole og ”førskole” (læs 0-6 års institutionerne), placeret hos skolelederen forstås.

Denne vision fortalte formand for BUPL København Henriette Brockdorff om. Processen fra skole til virksomhed kaldte hun det.

”Idéen er at skolen skal overgå til at være en virksomhed, og vi frygter for daginstitutionerne også. Og ja der er stor forskel. For det sidste styres på markedsmekanismer. Dette er et angreb på metodefriheden, forvaltningen definerer også hvordan man kommer frem til opstillede mål.”

Hun berettede om virksomhedskontrakter bygget på mål for skolen (og institutionen) såsom sikre resultater og skolens interne organisering. Resultatkontrakter kan så kobles på ud fra forvaltningsdefinerede og politisk definerede mål. Strategien er at der startes (lokkes….) med et stort beløb på 10-20 pct. stigning. Al dialog med ledelsen skal naturligvis understøtte resultatkonceptet.

Også åremålsansættelser er en del af idéen. Det er politiske krævet for skolelederne, men for de faglige organisationer er det overenskomstspørgsmål!

Det er iøjnefaldende at der ikke operers med noget personalesyn, bortset fra som redskab i ledelsens hænder. Planen er også støvsuget for dialog og for indflydelse på eget arbejde.

DA BØRN BLEV TIL ELEVER

”Faglighed for alle” er en rapport om folkeskolen. Selve rapporten ligger på Københavns Kommunes intranet, og på mødet med de 600 tillidsfolk og ledere fra københavnske pædagogiske arbejdspladser blev hovedpunkterne i rapporten ridset op. Tillidsfolkenes ophidselse og vrede steg proportionalt med at oplæggene skred frem.

Først om tidens turbulens. Om hvordan daginstitutioner presses, når skolen prioriteres, under én forvaltning. Ikke nok med det, det er også skolens syn på børn og læring, der sættes i centrum. De pædagogiske organisationer er derimod ikke blevet inddraget.

”Ved forvaltningen ikke at en heldagsskole også angår daginstitutionsområdet?”, spurgte næstformand i BUPL København, Nina Hemmingsen.

”Vi ønsker at lægge pres på politikerne nu. Vi er ikke blevet hørt, og vi kræver at de ikke arbejder i lukkede rum. Det er stik modsat det mål om åbenhed, som byens politikere har udtalt. Vi vil inddrages i diskussionen, inden det er for sent. Det er os, jer, der ved hvad det gode børneliv er.”

Hvorfor er heldagsskolen sat på dagsordenen? Argumentet er at kun 50 pct. af de tosprogede børn bruger daginstitutionerne, og de vil gerne have flere ind.

”Vi frygter at fritidsbegrebet fjernes. Det er iøjnefaldende at vi ikke har børn mere, vi har elever”, sagde Nina Hemmingsen. Der foreslås to modeller for heldagsskole til diskussion. Første model er obligatorisk skole fra kl. 8 til 16-17 tiden. Fritidsinstitutionerne er med andre ord væk. Det kræver dispensation fra folkeskolens regler om den maksimale længde af skoledage for de yngste elever. Det betyder også at al aktivitet bliver set under folkeskolens fagrække, det vil sige det fritidspædagogiske skal defineres i skolens læringsbegreb. Al aktivitet i heldagsskolen foregår under læreransvar, at der er selvfølgelig ikke nogen forældrebetaling. Det vil også betyde ændrede arbejdstider og lønforhold for lærere og pædagoger i kommunen.

”Denne model laver man forsøg med i Tingbjerg. Her er alle midlerne lagt ud i lokalområdet til fordeling via målsætning og kontrakter. Centerlederen bliver chef for hele 0-18 års området.”

Den anden heldagsskolemodel opererer med en obligatorisk skole fra kl. 8-13 kombineret med noget frivilligt fra kl. 13 til 17. Dette kræver en afklaring af forældrebetalingen, og også den model kræver ændrede arbejdstidsregler og lønforhold for lærere og pædagoger i kommunen.

”Det der kendetegner rapporten er at der intet hensyn er til det pædagogisk arbejde, undtagen i forhold til at styrke relationer, det sociale og at gå ind i ”tilrettelagte elevpauser”.

Det førte til en besk latter i salen, alle så vist for sig deres barndoms gårdvagt.

”Det hele begrundes med at nogle børn ikke bruger fritidsordningen! Og hvor er samtænkningen i øvrigt henne?”

DET PÆDAGOGISKE ALTERNATIV

Forretningsudvalgsmedlem i LFS, Jan Hoby, beskriver tankerne i ”Faglighed for alle” som en stor udfordring for alle pædagoger. På mødet med de 600 tillidsfolk og ledere fortalte han om den triste og farlige udvikling for børnene, som rapporten er udtryk for.

”Barndommen ses i en skoleoptik. Politikere og embedsmænd ser kun én bestemt form for læring, og de har ikke engang medtænkt den nyere forskning om leg, ej heller pædagogers viden om børn. Dette er et forsøg på at rationalisere barndommen. I stedet for livslæring handler det om nytteværdi.”

Han konstaterede at Borgerrepræsentationen trin for trin fjerner daginstitutionernes og skolernes eget ansvar og erstatter det med en central og detaljeret styring af hverdagen og indholdet i dagtilbud og skole.

”I ”Faglighed for alle” handler det om effektivitet og økonomisk rationale, om fælles forestillinger og visioner. Skolens læringsbegreber skal trækkes ned over daginstitutionerne, og det hele er meget målrettet og gennemarbejdet i forhold til, hvordan man skal arbejde med særlige områder. Og så er det hele top-down styret. Det cementerer det skift, vi har set til økonomistyring på institutionerne og centralt styret pædagogik.”

Også konkurrence er et nøgleord, konkurrence mellem børn, mellem institutioner og mellem skoler. Og politikerne vil have detailstyring på alle aktiviteter, fremhævede Jan Hoby. Det er altså ikke op til institutionerne at definere hvordan de vil arbejde, et overordnet mål bestemmer hvordan man skal udfolde sin praksis.

”Og så skal der testes, testes og testes. SF er ganske vist modstandere af det på det nationale plan, men i den kommunale virkelighed virkelighed støtter de det! Hvis ”Faglighed for alle” gennemføres, betyder det en markant ændring for den pædagogiske praksis: færdig med at sætte leg og udvikling i centrum.”

”Skoledagsordenen vil præge vores fremtid. Det er afgørende at vi har en professionel pædagogisk forståelse og værdisæt. Hvis vi ikke vil se vores faglighed reduceret, må vi bringe det pædagogiske argument videre og opstille et pædagogisk alternativ. Vi vil have en børneparat skole. Vi ønsker at styrke sammentænkningen mellem skoler og fritidsinstitutioner. Vi vil have styrket fritidshjem og klubber. Der skal være reel mangfoldighed i dagtilbud og skole. Børn skal udvikles – ikke opdrages. Vi vil have styrket legens placering i dagtilbudet såvel som i skolen. Og ikke mindst vil vi have mindre gruppestørrelser med flere ansatte.

Leg er det afgørende argument mod læringsdiskursen. Sagde Jan Hoby til deltagerne på mødet. Han kritiserede at legen i dette fremtidsbillede underordnes læringen i stedet for at ses som en forudsætning for læringen.

”I leg sker en udvikling, hvor barnet bliver et hoved højere end sig selv. Leg er centralt for integration, for den skaber forståelse for andre. Legen ophæver skolens sortering af børnene. Vi er ikke imod læring, leg er et livlangt læringsprojekt. Men i leg skelner man ikke mellem, om der er læring eller ej. Legen omfatter alle børn, uanset hvor de socialt kommer fra. Leg er ”flow”, og det er meningsskabende. Der er læring i al leg, men leg er ikke læring.