Småt nyt

Nyt børneombud

Regeringen har besluttet at oprette et børneombud, som opfylder de anbefalinger, FN har fremsat om at styrke børns rettigheder i Danmark. Regeringen har sammen med satspuljepartierne afsat syv mio. kr. årligt til at etablere børneombuddet og til at styrke Børnerådets funktion som børnenes stemme i den offentlige debat. Børneombuddet ligger under Folketingets Ombudsmand, og det bliver styrket med flere kompetencer for at sikre børns rettigheder og give dem bedre adgang til at klage. Læs mere på Socialministeriets hjemmeside.

Børn, frugt og grønt

Børn, der før rynkede på næsen af grapefrugten og grøntsagerne, begyndte at sætte pris på dem, efter en daginstitution i Aalborg gjorde mad og måltider til en del af deres pædagogik, skriver altomkost.dk (link er ikke længere aktivt, red.), Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Daginstitutionen var en del af forskningsprojektet Dagmar, hvor man arbejdede i gennem otte måneder med en række pædagogiske aktiviteter omkring maden og måltidet tilrettelagt i samarbejde med forskerne fra Aalborg Universitet. Konklusionen var at de madpædagogiske aktiviteter havde haft en positiv indflydelse. Børnene spiste mere og flere forskellige typer frugt og grønt.

Fola

FOLA, Forældrenes Landsforening, er fortsat voldsomt imod de mange lukkedage i daginstitutionerne. Det er på høje tide, at der bliver trukket i håndbremsen, peger formanden Lars Klingenberg på. ”Det er hverken acceptabelt eller i overensstemmelse med aftalen mellem KL og regeringen, at forældre tvinges til at holde ferie i bestemte uger eller at børnene rokeres rundt som flyttegods, fordi der er lukket i daginstituti-onen”,siger han.

Antallet af marginaliserede stiger

Antallet af marginaliserede, det vil sige personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, stiger fortsat kraftigt, påviser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. I tredje kvartal 2011 var stigningen på godt 7350 personer, og siden bunden i 2009 er omkring 25.700 flere registreret som marginali-serede. Og udsigterne peger på fortsat stigning den kommende tid. Du kan læse mere på altomkost.dkhttp://altomkost.dk/

Fixerum

I foråret fremlægger regeringen forslag om at etablere et rum til indtagelse af stoffer. Men hvor? For hvor disse kommende stofrum skal placeres bliver et af de mest afgørende spørgsmål i den forbindelse. Social-forvaltningen har indstillet til Socialudvalget, at lokaludvalg, beboere, erhverv og institutioner bliver inddraget i beslutningen. Vesterbro er oplagt et af de områder, hvor der er behov, vurderer Socialforvaltningen og kigger allerede nu efter en god placering. De arbejder med fire mulige: PH-cafeen, Mændenes hjem og Halmtorvet 15 og 17. Disse fire muligheder er med på en liste, som er fremkommet gennem dialogmøder på Vesterbro, i Vesterbrobladet, af Vesterbro Lokaludvalg og af Følgegruppen til Vesterbroplanen.

Socialborgmester Mikkel Warming ønsker stofindtagelsesrummet realiseret så hurtigt som muligt. Og han vil derfor lægge op til at sætte gang i den offentlige høring med det samme, også selvom lovforslaget ikke er fremsat endnu. ”Samtidig er det helt afgørende, at vi i samarbejde med dem, der bor og færdes på Vesterbro og finder en god placering, så rummet kommer til at fungere ordentligt, uden at det bliver til stor gene for naboerne”.

Rammer de mest udsatte

Fem familieinstitutioner er i 2011 lukket, selvom de har haft godt greb om hjælpen til udsatte. Det viser en rapport om anbringelser af børn, som Information har fået indsigt i. Den afdækker at lukningerne sker på trods af at institutionerne har haft stor succes med at lære forældre i udsatte familier at kunne tage bedre vare på deres egne børn. To tredjedele af 125 undersøgte familier har efter ophold på en af institutionerne været i stand til at beholde deres barn, der formentlig ellers ville være blevet fjernet. Målet med Barnets Reform som netop er fyldt et år var netop bl.a. at sætte ind med en øget tidlig indsats i forbindelse med anbringelse af børn.
Flere eksperter vurderer derfor, at lukning af institutioner rammer de mest udsatte børn ifølge dknyt.dk

Færre unge får ungdomssanktion

Færre unge under 18 år får en ungdomssanktion, mens flere bliver idømt en fængselsstraf, skriver Berlingske Tidende. Det er nye tal fra Justits-ministeriets forskningsenhed, som viser at i 2010 blev 77 unge under 18 år dømt til en ungdomssanktion (et toårigt behandlings- og opdragelses-forløb og alternativ til en fængselsstraf). I 2007 udgjorde ungdomssanktion 27 pct. af samtlige domme til unge, men sidste år var det faldet til kun 17 pct., den laveste andel siden sanktionen blev indført for ti år siden.

På de sikrede institutioner, der varetager den første del af en ungdoms-sanktion, er man ked af, at færre unge får en ungdomssanktion og i stedet skal afsone en almindelig fængselsstraf. Her er billedet nemlig ikke, at der er kommet færre unge, som har brug for et pædagogisk forløb i stedet for 90 dages fængsel

Anbringelser

Fremover skal kommunerne i højere grad løfte omkostnings tunge anbringelser i flok. Det mener socialminister Karen Hækkerup, som vil ændre finansieringen for særligt dyre enkeltsager og situationer, hvor en kommune står med en større søskendeflok, der skal anbringes. Det skriver kommune.dk (link er ikke længere aktivt, red.)

Hendes begrundelse er at der ikke må være børn, som ikke får den rigtige hjælp, fordi kommunen skal spare. Helt konkret vil hun derfor rulle den såkaldte centrale refusionsordning et par år tilbage, så en kommune fremover vil kunne få en større del af sine omkostninger for de dyre anbringelser betalt af den fælles pulje. Samtidig ønsker hun at udvide ordningen udvides, så den ikke kun gælder for enkeltanbringelser, men også hvis større søskendeflokke skal anbringes.

Ro og stabilitet

Borgere med sindslidelse lander for ofte mellem to stole i overgangen mellem behandlingspsykiatrien og den kommunale socialpsykiatri. Idéen med det københavnske projekt Den Koordinerende Kontaktperson skal sikre en blødere landing, vurderer Socialudvalget i Københavns Kommune, som netop har fået en status på det treårige udviklingsprojekt. Målet med det er at give borgere med sindslidelse ro og stabilitet i den svære overgang fra indlæggelse til et liv i egen bolig eller på et bosted. Bl.a. med redskaber og arbejdsgange til at hjælpe kontaktpersoner med at koordinere og samle trådene for den enkelte borger. Sagsbehandlere fra Socialcenter København er for øjeblikket i fuld gang med at afprøve i praksis. Foreløbig har 45 borgere med sindslidelse fået tildelt en koordinerende kontakt-person, og tilbagemeldingen fra de involverede er positiv, skriver Socialforvaltningen.

Udviklingshæmmedes aktive fritidsliv

Roning, hundetræning, og bridge. Et spændende fritidsliv skal være for alle – også for borgere med handicap. I Socialforvaltningen tilbyder tre fritidsguider at hjælpe velfungerende udviklingshæmmede med at finde fodfæste i det lokale foreningsliv. For siden begyndelsen af 2011 har udviklingshæmmede borgere i Københavns Kommune kunnet få hjælp til et mere aktivt liv med fritidsinteresser og foreningsliv på lige fod med andre i Projekt Fritidsguide. De tre fritidsguider tilbyder at være bindeled til lokale foreninger; i tæt dialog med borgeren afklarer fritidsguiden, hvilke ønsker og drømme den enkelte har og hjælper med at finde den aktivitet og forening, som kan komme borgerens ønske i møde. Guiden kontakter derefter foreningen for at finde en person fra foreningen, som kan fungere som brobygger i begyndelsen. Og ønsker borgeren det, følger guiden med de første gange, indtil borgeren er faldet til. På længere sigt er det målet, at borgeren deltager på egen hånd i den ønskede fritidsaktivitet.

Indtil videre har de tre fritidsguider i København været i kontakt med omkring ti borgere – heraf er to på vej til at prøve kræfter med det sociale liv og aktiviteterne i henholdsvis en bridgeklub og en roklub. Håbet fra Socialforvaltningen er at mange flere borgere finder vej til tilbuddet i løbet af 2012. Det kan netværkspædagog Lina Mai Due hjælpe med, du kan skrive på C114@sof.kk.dk