Konkret og hurtig handling

Af Elisabeth Lockert Lange

Samarbejde på tværs af faggrupper og forvaltninger er en nødvendighed, hvis det forebyggende ungdomsarbejde skal lykkes. Samstemt, konkret og hurtig handling kræver gensidig tillid og villighed fra de mange aktører. Det ved de en masse om i Netværket i Amager Øst.

Amager Øst er pionerer i ungearbejdet i Københavns Kommune.

Bydelen har i de sidste ti år arbejdet sammen i et omfattende netværk på tværs af faggrupper og forvaltninger med det helt grundlæggende formål at være så handlekraftige som muligt. For det er essensen i det tværfaglige netværk, at alle aktører – og der er mange i et tværsektorielt samarbejde –
kan handle med kort varsel og sammen, til gavn for bydelens børn og unge.

I spidsen for netværkssamarbejdet og dets initiativtagere står to pædagoger, Henrik Gorm fra Socialforvaltningen og Rasmus Schmidt fra Børne- og Ungdomsforvaltningen. Henrik Gorm er leder af kommunens foranstaltende arbejde for børn, unge og familier. Rasmus Schmidt er klyngeleder for en atypisk klynge, en ungdomsklynge som dækker tre bydele på Amager. Disse to forvaltninger er repræsenteret i netværket med en række lokale aktører udover gadeplans- og ungemedarbejdere, fx skoler, ungdomskolen, bibloteket, Ungdommens Uddannelsesvejledning og flere andre.

Det tredje ben i netværkssamarbejdet er Kultur- og Fritidsforvaltningen med idræts- og kulturhuset Prismen. De bidrager først og fremmest – og velvilligt – med lokaler, bl.a. bedriver gadeplansmedarbejderne social-pædagogisk ungdomsarbejde i Prismen. Netop gadeplansindsatsen er en stor del af det forebyggende arbejde, det er på gaden ”støjen” er, og dette arbejde går på tværs af de fire områder. Dette centrale gadeplans-arbejde vender tilbage til i en senere artikel.

Det fjerde ben i netværkssamarbejdet er det boligsociale område.

”Det er sjældent vi lægger ud med noget af det forebyggende ungdoms-arbejde, uden at vi lige taler sammen om hvad der er brug for”, fortæller Rasmus Schmidt indledningsvis og tilføjer:

”Vi har et billede af ”vores” børn og unge, hvordan de ”ser ud”, hvilke behov de har, og hvad vi kan gøre ved det. Og så handler vi alle på det. Netværkssamarbejdet er et højere niveau at løse arbejdet på, sådan at to plus to er lig fem.”

Det starter med ungeseminaret

Det hele startede med et ungeseminar for ti år siden. Baggrunden var en kernegruppe af unge, som brugte forskellige medarbejdere i forskellige forvaltninger til de samme behov. Så de tænkte hvordan de kunne gøre arbejdet med dem bedre. Det tog form af et ungeseminar, hvor mellem 60 og 80 mennesker, som arbejdede med de unge i en eller anden form, lige fra politi og bibliotekarer til pædagoger, på kryds og tværs, høj og lav, deltog og bød ind med hvem og hvor de var, hvad de kunne bidrage med, og hvad de kunne se af behov i bydelen. Ud fra dette seminar opstod en række projekter.

Et sådant ungeseminar er derefter blevet holdt hvert år, selvom det har ændret karakter nu, hvor samarbejdet har kørt i så mange år. Det sidste seminar var fx mere en gensidig udveksling af viden og en platform for diskussioner, som netværket efterfølgende kan bruge. Og de enkelte projekter kører nu mest selvstændigt uden for seminaret. Netværket blev dannet til at koordinere og følge op. Det har fokus på, hvad der rører sig i bydelen, ikke mindst i gadeplansarbejdet, og deltagerne mødes en gang om måneden.

”Omdrejningspunktet for netværket er at alle aktører ved hvem hinanden er, ved hvad hver især har at byde ind med, og hvilke ressourcer hver har at komme med. Man får sat ansigter på folk i de forskellige forvaltninger og i den boligsociale indsats ikke at forglemme. Der er en erkendelse af at der foregår andet og bredere end bare på mit lille sted, og det giver en sammenhængskraft”, siger Henrik Gorm. Rasmus Schmidt supplerer:

”I netværket forsøger vi at løse de behov der er, tage problemer i opløbet. Vi taler om hvad vi kan hver især og sammen. Og selvom vi er ledelse, så styrer vi ikke. Dette er ikke et hierarkisk netværk, men et styringsnetværk, det vil sige at vi via partnere, offentlige og private, løser de fælles opgaver.
Og ingen tænker at ”arh, det gider jeg ikke være med i, de er ikke lige min målgruppe”. Alle går ind i arbejdet med det de kan og har.”

I dag arbejdes der i netværket med 120 børn og unge, og for alle med samtykke fra deres forældre. Ungeseminaret og Netværket er da også højt prioriteret ikke blot fra Børne- og Ungdomsforvaltningen og Social-forvaltningen, men også fra Sikker By. Og fra LFS.

Arbejdsmåden kommer i øvrigt til at sprede sig yderligere nu, hvor det er vedtaget at alle bydele skal holde et ungeseminar i løbet af dette år. Derfra skal de arbejde videre med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde for bydelens børn og unge. Men ikke nødvendigvis sådan som Amager Øst har gjort og gør, for det er vigtigt at arbejdet er lokalt funderet, da bydelene og deres sammensætning er meget forskellig. Men pointen er den samme: at man bruge hinanden, samarbejder, bidrager med hvad man kan – og sætter i hurtig handling.

Der handles hurtigt

For netop det at ungeseminaret og netværket er og skal være handlings-rettet i her og nu, er et kernepunkt. Som Henrik Gorm halvt i spøg siger, så ”gider vi ikke være visionære”.

Han fortsætter:

”Det er vi selvfølgelig, men udgangspunktet er her og nu, ikke hvad der skal ske om tre år. Men hvordan vi får dette her og nu omsat sammen og i meningsfuldhed, i konkret og hurtig handling. Vi tager også udgangspunkt i de ressourcer, vi har her og nu. Hvis vi skal kunne sætte noget hurtigt i værk, så skal vi kunne gøre det ud fra de midler vi har. Det er et grund-princip vi har, for ellers kan vi ikke handle fra time til time. Og de blandede ressourcer, vi kommer med hver især, behøver ikke være penge, det kan også være bl.a. lokaler.”

Fx kan der i projekter være gadeplansmedarbejdere med fra både Social-forvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen. Det kan give ledelses-mæssig koks. I et projekt, Projekt Modning, som vi kommer tilbage til lige om lidt, valgte de at løse det ved at de medarbejdere, som er ansat hos Rasmus Schmidt, har Henrik Gorm som deres leder, da de valgte at forankre gadeplansindsatsen hos ham. Det sparede de to ledere for meget tid med den daglige drift. Og som Rasmus Schmidt siger: ”på den måde taler vi med én stemme over for alle medarbejderne, og det giver en robusthed i projektet.”

De kan også vælge at finansiere en medarbejder sammen. For det forebyggende ungearbejde handler naturligvis også om penge. Derfor søger de naturligvis også midler til særlige projekter. Og når de gør det, er det med en vis vægt, fordi de er så mange forskellige aktører.

”Vores filosofi er at hvis vi plejer netværket, så kan vi gøre meget. Og vi skaber resultater”, siger Rasmus Schmidt og fortsætter:

”Netværket faciliterer at vi mødes på tværs af forvaltninger og områder. Og når der er problemer derude, så kan vi hurtigt gøre noget på tværs. Vi har en fordel af at vores område her i Amager Øst er lidt som en landsby. Andre områder i København vil have andre udfordringer, og derfor skal deres netværk heller ikke være en kopi af vores. Men her fungerer vores model.”

Projekter

De to ledere giver nogle eksempler på det konkrete arbejde. Projekt Modning, deres største samarbejdsprojekt med børn og unge på gaden, startede for seks år siden med 30 definerede unge. Nu arbejder de med 20 børn ned til 10 år, og nogle af de tidligere ”gamle” drenge er med som rolle-modeller. Det viser den store udvikling der har været i forhold til det forebyggende arbejde. Projekt Modning er forankret i SSP, og det finan-sieres på tværs.

”Arbejdet og udviklingen i projektet sker i høj grad ud fra medarbejdernes motivation, fx det at inddrage de gamle drenge som rollemodeller. Det er jo sådan vi arbejder: vi ser der er noget på vej, afvejer hvad behovet er, hvad motivationerne er. Og så byder vi ind, fx at jeg kan bidrage med et antal medarbejdere, Rasmus med et andet antal, Prismen giver lokaler, for det er ikke så vigtigt, at vi lige yder det samme, vi er her for at løse en situation”, siger Henrik Gorm.

Rasmus Schmidt fortæller om en episode med skyderier udenfor Ungehuset, fritids- og ungdomsklub i Norgesgade, som derfor måtte holde lukket nogle dage.

”Straks tilbyder idræts- og kulturhuset Prismen at åbne ekstraordinært, så de kunne tage de unge, der ellers ville være på gaden. Prismen har en målsætning om at rumme udsatte unge, så et samarbejde er også i deres interesse. For dem handler det også om at de unge skal opleve at Prismen er deres. Så de tænker: der kan vi bidrage med noget. Og det er sådan det kører, det sker nærmest spontant efterhånden, fordi vi kender hinanden så godt. Og det sker lynhurtigt.”

Et andet eksempel var en ung mand, som var lidt for toneangivende.
Netværket taler straks sammen om hvad der kan gøres, og medarbejdere gik i gang med at løse det. Og et anti-pjækkeprojekt. En klub undrede sig over de mange drenge, som kom så tidligt i klubben. De pjækkede, men der var ingen dialog med skolen om det. Netværket etablerede et projekt til at holde dem i skolen, og det lykkedes. For nylig var der problemer med en pigegruppe på tværs af skoler i området.

”Også der var vi hurtigt ude, for der kom sager på pigerne. Sådan kører det med det samme.”

Andre gange bliver projekter ikke til noget. Man kan tænke at der måske er et behov et eller sted, men det kan vise sig at det er der ikke. Eller at der ikke er nogen meningsfuldhed i at arbejde med det på tværs. Så dør det hen.

Kaos og kompleksitet

Samarbejdet, netværket, aktørerne og projekterne er tilsammen en kompleks størrelse, som det kan være svært at få et totalt overblik over.

”Men de unge, vi arbejder med, er jo også en kompleks gruppe, som vi er nødt til at gå komplekst til”, siger Rasmus Schmidt.

Alligevel er grundlaget ret enkelt: tiltro, tillid og villighed.

”Man starter noget op i et hjørne, og med de tre tilgange, så kan ting lade sig gøre. Det er ikke nødvendigvis sådan at alt bliver skrevet ned, det er vigtigere for os at komme i gang”, siger Henrik Gorm.

Den måde at arbejde på kan opleves som kaotisk, især hvis man har behov for struktur i sit arbejde.

”Det kræver meget af medarbejderne, for de skal træde ind i et uklart kaospræget felt. De skal afsøge, om der er noget vi skal stille op, undersøge om vi skal byde ind med noget. Det skal man turde og ville som medarbejder. Og det er kendetegnende for folk her, at det både kan, tør og vil de”, fortsætter han.

”Og så skal man kunne se andre faglige baggrunde end ens egen som en ressource, det at nogen kan og har noget andet end man selv kan og har”, fortsætter Rasmus Schmidt.

Lederne skal kunne det samme.

”Vi skal selv turde bevæge os ud i det uklare. Og vi skal have tillid til at medarbejderne kan det nødvendige.”

Der er ca. otte hos hver af de to ledere, som har direkte berøring med netværket, men kun nogle af dem er rene ungemedarbejdere, de fleste har også andre opgaver, fx som medarbejdere i Ungehuset eller Ungerådgivningen i Holmbladsgade.

Udvikling

Der er stadig mange behov i bydelen, men det er ikke på samme måde mere, vurderer Rasmus Schmidt og Henrik Gorm.

”Netværkssamarbejdet har gjort en forskel, og vi mødes på andre måder nu. På ungeseminaret klæder vi i højere grad hinanden på med en gensidig udveksling af viden om, hvad vi arbejder med respektivt og på tværs. På den måde er det en platform til at gå nogle skridt videre. Og så er fokus i høj grad flyttet nedad, det vil sige til det forebyggende børnearbejde”,
fortæller de.

Derfor har de fået et børneseminar op at stå, altså for de 0 til 10 årige, for at se nærmere på hvilke behov der er for at samle kræfter på tværs til denne gruppe. Det handler om tidlig forebyggelse, men det er endnu i sin spæde start.

Alt i alt har netværket i Amager Øst fået politikernes bevågenhed, nu er både Sikker By og samtlige forvaltninger helt klar på værdien af deres netværkssamarbejde. Som nu skal inspirere til tværgående netværk i byens andre bydele, når de starter op i år med ungeseminarer.

”Men vores model kan man ikke trække ned over hoved på andre bydele. Det er også vigtigt at de ikke starter der hvor vi er nu. Men starter fra begyndelsen med hvem de er og hvilke udfordringer de har i deres bydel”, siger Rasmus Schmidt og sekunderes af Henrik Gorm:

”Og det skal ske ud fra villighed og tillid til at gøre noget sammen.”

Prioriteringen af ungeseminarer og netværkssamarbejde er nu så konkret at der er sat penge af til at opstarte lokale ungeseminarer og netværksmøder. Tanken er at netværkssamarbejdet skal vinde indpas og udbredelse over hele byen. Det er SSP der i første omgang står for at indkalde til det. Nogle netværk starter op her i forår, andre i efterår. Vi vender tilbage med mere information om dette i næste nummer.