Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Indlæg af Mariann Jensen og Merle Godsk Juhl, Dyveke Ambulatorium
I forbindelse med interview om det socialpædagogiske arbejde i Dyveke Ambulatorium har vi følgende tilføjelser til artikel i LFS Nyt nr. 2/06. Det er vores vurdering at artiklen ikke lever op til hensigten at give et sammenhængende billede af den faglige indsats, som Dyveke leverer. Kommentarer og udsagn er flere steder trukket ud af deres kontekst. I samarbejde med journalisten er vi derfor blevet enig om følgende korrektion og uddybelse.
Hverdagen på Dyveke
Vi åbner kl. 9 for brugerne, i tidsrummet 9-12 er der mulighed for medicinudlevering, socialsamvær, tilbud om mad samt personlig pleje. Eftermiddagen bruges primært på mødeaktiviteter i og udenfor huset, hjemmebesøg og udkørsel af medicin til brugere, der har sygemeldt sig.
Kontaktpersonsrolle
Vores kontakt til brugerne bygger på kontaktpersonprincippet, hvor hver bruger i ambulatoriet får tildelt en kontaktperson. Opgaven er kontinuerlig individuel kontakt til og med den enkelte klient omkring udarbejdelse af handleplan og tilrettelæggelse af behandlingsforløb. Da samtalen er i fokus er kendskabet til forskellige samtaleteknikker og evne til indlevelse og indføling nødvendige kompetencer i kontakten med brugerne. I relationen arbejder vi mod at få løsnet op for fastlåste blokerende adfærdsmønstre, så der bliver grundlag for nye handlemuligheder.
Personalet er tværfagligt sammensat, hvilket giver flere perspektiver på problemstillinger, vi støder på i arbejdet. Styrken i mangfoldigheden/tværfagligheden giver en bredde i opstilling af handlemuligheder på pædagogiske problemstillinger generelt , og konkret i arbejdet med den enkelte bruger, og ikke mindst i forhold til opkvali- ficering af behandlingsindsatsen.
Handleplaner som redskab
Handleplanen er et tilbud til brugerne, og der hvor fremtidige ønsker og mål, konkretisering af hvilken hjælp og støtte (fra det offentlige), der er nødvendig for at opnå disse mål, formuleres. I praksis er handleplanen vort redskab i forhold til at sætte struktur på samtalerne med brugerne omkring de områder, som de ønsker at arbejde med. Den er et positiv i forhold til motivere og optimere indsatsen overfor den enkelte bruger.
Da en stor del af arbejdet målretter sig de bløde værdier i brugerens liv, er det vanskeligt at måle om den side af relationen/arbejdet har den ønskede effekt. To gange inden for de sidste par år har Dyveke via brugerundersøgelser søgt at afdække brugernes oplevelse af værdier og tilfredsheden af egenbehandling. På baggrund af bl.a. disse besvarelserne er indsatsområderne blevet evalueret og justeret. Og det har betydet at udviklingsmålene for de næste år har fokus på kvalificering af arbejdet med kvinderne i Dyveke, brugernes helbred, den boligsociale indsats, handleplanen og opkvalificering af anvendelsen af denne.
Målgruppe intern/ekstern
På Dyveke Ambulatorie er der brugere i intern- og eksternordning. Forskellen er at brugerne i eksternordning har en sporadisk kontakt til Dyveke, deres kontaktperson og stedets læge, og at de henter deres medicin på apotek eller en gang ugentligt i Dyveke. Alle nyindskrevne i ekstrenordning henter medicin i Dyveke, på den måde har kontaktpersonen mulighed for at lære brugerne at kende, og lave en konkret vurdering af hvorvidt brugeren er indskrevet i den mest optimale ordning.
Brugerne i eksternordning forventes at være velfungerende i forhold til selvadministration af medicin, have et afklaret forsørgelsesgrundlag, en bolig, og meget gerne et netværk. Ordningen med eksterne og interne brugere er godt 1 1/2 år gammel, og blev etableret dels for at skabe flow i behandlingssystemet og dels give brugere med et højt funktionsniveau en højere grad af frihed. For nuværende interne brugere arbejdes der hen imod en ekstern tilknytning men ikke ukritisk.
Vi skal sikre os at den udleverede medicin indtages af den person, den er ordineret til, dels sikre at brugere ikke for tidligt, for at skaffe flow, overgår i eksternordning for at forhindre at det, der fungerer i brugerens liv ødelægges, fordi der ikke længere er samme adgang til støtte og omsorg i hverdagen, som brugeren tidligere har været vant til.