Lidt af hvert

Mange anbringelser bryder sammen

Et stort antal børn og unge oplever, at deres anbringelse uden for hjemmet stopper tidligere end planlagt. Når det gælder teenagere, sker det for næsten halvdelen. Ser man på alle aldersgrupper af anbragte børn under ét, er der tale om, at 20-40 pct. af anbringelserne bryder sammen.

Det viser en ny rapport fra Socialforskningsinstituttet, som sammenfatter resultaterne fra udenlandsk forskning om sammenbrud i anbringelser. Der findes endnu ingen danske resultater på området. Et turbulent anbringelsesforløb er ikke en undtagelse, men snarere reglen, og det kan have alvorlige konsekvenser for de unge. Mange af dem har haft en barndom præget af brudte relationer, mange flytninger og skoleskift, og en del af formålet med anbringelsen var netop at give dem mere stabile vilkår. I stedet får de en traumatisk oplevelse, hvor de risikerer pludselig at stå helt uden støttende voksenkontakt.

Sammenbruddene i anbringelsen er med andre ord meget problematisk for den unge. De unge er ofte blevet anbragt på grund af adfærdsvanskeligheder, og næsten samtlige undersøgelser viser at det ofte er netop deres antisociale adfærd, der får anbringelsen til at bryde sammen. Forskningen tyder på at man i vid udstrækning kommer til kort over for børn og unges adfærdsvanskeligheder, fordi der tilsyneladende ikke findes passende anbringelsestilbud til mange unge fra denne gruppe. Dog dokumenterer flere undersøgelser det interessante faktum at unge, der er anbragt i slægtspleje, ikke helt så ofte oplever at anbringelsen bryder sammen.

En måde at forebygge sammenbrud på kan ifølge rapporten være bedre oplysning til de unge og anbringelsesstedet om risikoen for konflikter og sammenbrud, så de er bedre rustet til konflikterne på forhånd. En anden mulighed er at udvikle programmer til at støtte de unge og anbringelsesstedet med henblik på at opfange konflikterne tidligt. Og så en stabil livline i form af en kvalifi- ceret person, som de unge kan tale med om deres problemer, kan måske forhindre at større eller mindre konflikter kulminerer i et sammenbrud.

Med denne viden er det oplagt som anbringende myndighed at stille sig selv nogle spørgsmål. Bl.a. om de anbringelsesforanstaltninger, der er til rådighed, er af en kvalitet og med en kompetence, der modsvarer børnenes og de unges konflikter og situation. Meget tyder på at det ikke er tilfældet, i hvert fald for de unge med antisocial adfærd. Og det er et problem når anbringelsen af disse unge netop er på grund af antisocial adfærd. Konsekvensen er at de unge ikke gennem anbringelsen opnår den integration som var formålet med anbringelsen, faktisk kan anbringelsen når den bryder sammen føre til en forværring, fordi det forøger de antisociale symptomer.

Rapporten indgår som en del af forberedelsen til Socialforskningsinstituttets kommende undersøgelse om sammenbrud i teenageanbringelser. Det er seniorforsker Tine Egelund fra Socialforskningsinstituttet som har stået for rapporten Sammenbrud i anbringelser. En forskningsmæssig belysning. Kilde: SFI

Det psykiske arbejdsmiljø handler bl.a. om forholdet til mennesker på ens arbejde. Om vores forhold til kollegerne, brugerne og lederen. Vi kan selv være med til at præge relationerne, men der er også meget, som er bestemt af nogle overordnede rammer. Det handler blandt andet om indflydelse og organisering af arbejdet.

Der er flere forskellige indgange til et godt psykisk arbejdsmiljø. På hjemmesiden www.arbejdsmiljoweb.dk har de overordnet valgt relationerne som indgang til det psykiske arbejdsmiljø. Det vil sige forholdet til kollegerne på arbejdspladsen, til patienterne, klienterne, brugerne, børnene, beboerne og så videre. Og naturligvis det altafgørende forhold mellem leder og medarbejder.

Hjemmesiden har en særlig indgang til lederne, den hedder ”Dig og medarbejderne”. Som leder skal man jo både forholde sig til sit eget og til medarbejdernes arbejdsmiljø. Ligeså er der indgange om dig og kollegerne, dig og din leder.

Også mål og rammer for arbejdet er vigtigt. De kan gøre en forskel på forholdet mellem de krav, man bliver stillet over for i arbejdet og de ressourcer, man har til at møde kravene. Det kan fx være i form af tid, uddannelse eller supervision.

Hjemmesiden bliver løbende udbygget med modeller, der kan hjælpe til at forstå de forhold, som påvirker det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne. Et godt arbejdsmiljø er ikke den enkelte med- arbejders ansvar, det formelle ansvar hviler på arbejdsgiveren. Men selvfølgelig bliver det psykiske arbejdsmiljø bedst i et samarbejde. De seks guldkorn om psykisk arbejdsmiljø er sikkert vilkendte for mange. Vi bringer dem alligevel igen: Indflydelse – har du indflydelse på at tilrettelægge arbejdet og løse opgaverne? Har du indflydelse på, hvem du arbejder sammen med?

Mening – finder du mening i dit arbejde og føler du, at du gør en forskel? Forudsigelighed – ved du, hvad der sker i den nærmeste fremtid? Er du usikker på, om der sker noget, som kan være dårligt for dig. Social støtte – kan du regne med dine kolleger, og bakker ledelsen dig op, hvis du har brug for hjælp? Belønning – bliver det, du præsterer, anerkendt af ledelsen og kollegerne? Krav – er kravene til dig passende, og har du tid nok til at løse dine opgaver? De skal ikke være så små, at du keder dig, og ikke så store at du bliver stresset.Hjemmesiden er udgivet af Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed, BAR SoSu.

Vi holder stædigt fast i efterlønnen

Kampagnen Hold fast i efterlønnen løber stadig, og den er nu forlænget til den 20. marts.I skrivende stund er der indkommet et godt stykke over 50.000 underskrifter, men der er brug for mange flere.Gør dit til at kampagnen bliver en succes og efterlønnen bevares.Som tillidsrepræsentant har du fået underskriftlister ud. LFS opfordrer dig til at samle underskrifter og sende listerne ind til LFS att. Karin Bengtson eller tag dem med på næste TR-møde.
Som medlem kan du også gøre dit til succesen, skriv under og få din tillidsrepræsentant til at tage initiativ og sende listerne tilbage til LFS. Alternativt kan listerne sendes direkte til FOA, men i så fald med tydelig angivelse af at de kommer fra LFS.LFS holdt efterløns-aktivitetsdag med indsamling af underskrifter på Kultovet både den 21. og den 28. februar. Hvis du vil tage ini- tiativ til endnu en dag, så kontakt Karin Bengtson i LFS på tlf. 46 97 16 58 eller på mail: kab004@foa.dk

”Mange har et arbejde, der belaster dem fysisk eller psykisk. Heldigvis har vi stadig efterlønnen, der giver dem mulighed for at stoppe, mens legen er god. Men nu mener flertallet på Christiansborg at vi ikke længere har råd til efterlønnen. Det skal kun være folk, der har penge nok, der selv skal kunne vælge, hvornår de vil trække sig tilbage. Men Danmark har jo aldrig været rigere, og vi har råd til at sikre at man kan stoppe på arbejdsmarkedet, før er slidt helt ned”, fremhæver Karin Bengtson.

Flere og flere tilslutter sig i øvrigt det underskriftinitiativ, som FOA startede for nogle uger siden. Bl.a. har Dansk Musikerforbund og HK Service i København med godt 30.000 medlemmer har meldt deres opbakning. Derudover har hjemmesiden www.efterloen.nu (link er ikke længere aktivt, red.) fået opbakning af efterlønnens fader, tidligere statsminister Anker Jørgensen (S), der indførte ordningen i 1979. EL

Tilbud om pensionsrådgivning

Har du din pensionsordning i Pen-Sam? Og står du og mangler et godt konkret råd om din pension? Eller viden om hvilke muligheder du har i Pen-Sam Liv? Så har du fra februar i år mulighed for at få svar på dine tvivlsspørgsmål. Som et nyt initiativ kan du nemlig fra februar 2006 træffe en Pen-Sam pensionsrådgiver i LFS.

Pensionsrådgiver Asbjørn Jensen vil være at træffe første torsdag i hver måned mellem kl. 13.00-17.00 – dog ikke i juli.

Pensionsrådgiveren kan besvare spørgsmål i forhold til din pensionsordning i Pen-Sam samt de muligheder du har i Pen-Sam Liv.

Tilmelding

Der skal bestilles tid forud for mødet. Dette kan du gøre hos faglig sekretær i LFS Birthe Bjerre på telefon 35 44 45 46. Aftalen skal være lavet senest mandag i samme uge, som mødet ønskes afholdt.

Næste gang du kan træffe pensionsrådgiveren er den 6. april 2006.