Generalforsamlingerne

Af Elisabeth Lockert Lange

Kort og kåd

Et vejledende og enstemmigt ja til fusionen fra de ca. 35 forsamlede LFS’ere fra specialområdet og dagplejeområdet på deres ekstraordinære – og fælles – generalforsamling.

En næsten løssluppen stemning breder sig i salen, da de to områdeformænd, Helle Haslund fra specialområdet og Marianne Rosell fra dagplejeområdet i duet åbner ballet for den fælles generalforsamling på de to områder. Som to tv-værter der indstuderet supplerer hinanden og taler skiftevis, fremlægger de kort formålet med generalforsamlingen, nemlig at høre hvad medlemmerne mener om den forestående fusion mellem LFS og PMF København og Frederiksberg.

Som bekendt har forbundet PMF allerede fusioneret med forbundet FOA, og nu har afdelingerne eller lokale fagforeninger, hvad man nu kalder det, også chancen for at lægge sig sammen. I LFS’ tilfælde betyder det en fusion med PMF København og Frederiksberg.

De to forkvinder gør udtrykkelig opmærksom på at medlemmernes stemme i aften er vejledende, ikke afgørende. Afgørelsen tages af repræsentantskabet på dets ekstraordinære møde mandag den 27. februar. En del af formålet med generalforsamlingen er da også at supplere de delegerede til repræsentantskabet, der hvor det er nødvendigt.

De fortæller om baggrunden for at der nu ligger en såkaldt fusionspakke på bordet. Egentlig var fire afdelinger af PMF inviteret med i den lokale fusion, men i forhold til de tre afdelinger i Københavns Amt faldt det til jorden. De ansatte valgte fusionen fra, fordi de krævede udstrakt tid til at varetage LO-poster, et arbejde som LFS vurderer skal nedtones til fordel for fagligt medlemsarbejde.

Tilbage er PMF København og Frederiksberg, som fra start har ønsket at fusionere med LFS. Fusionspakken er udarbejdet af fælles arbejdsgrupper, hvor bl.a. LFS’ tre områdeformænd har deltaget. Både de tre bestyrelser og LFS hovedbestyrelse har sagt god for den.

”Når vi vælger at holde denne generalforsamling i fællesskab mellem specialområdet og dagplejeområdet er det, fordi PMF-afdelingens medlemmer kommer ind i almenområdet, og PMFs medarbejdere ind i LFS’ almenafdeling”, fortæller Helle Haslund.

Hun understreger: ”Fordelingen mellem områderne ændres ikke af fusionen, og de små områder kan stadig ikke overtrumfes af det store.”

Navn

Så er der åbent for spørgsmål, som ikke er af den bekymrede slags, snarere nysgerrige. Fx til overgangsordningen, hvor forretningsudvalgets nuværende fem medlemmer suppleres af pmf’er og bliver den sjette (se boxen). ”Men vi stemmer jo ikke i forretningsudvalget”, siger Pia Ludvigsen, som er tilstede på generalforsamlingen. ”Hvis vi er helt uenige om noget, tager vi det op i hovedbestyrelsen.”

Og navnet LFS? ”LFS bogstaverne står fast som forkortelse, men det er uvist om de skal stå for noget andet end det nuværende Landsforeningen for Socialpædagoger”, fortæller Marianne Rosell.

Det får en summen frem i salen: folk går straks i gang med at tænke i ord, som starter med l, f og s.

Den vejledende afstemning om fusionen resulterer i en enstemmig tilslutning.

Fusionen mellem LFS og PMF København/ Frederiksberg vil betyde at den nye fælles fagforening får ca. 1350 pædagogmedhjælpere mere som medlemmer. Det vil sige at den nye fagforening bliver på ca. 9.700 medlemmer.

Fordelingsnøglen mellem områderne fastholdes i de forskellige organer i LFS ganske som den er nu. Specialområdet bevarer sine 20 delegerede i repræsentantskabet, dagplejeområdet sine 23 delegerede og almenområdet sine 43 delegerede efter fusionen. Hovedbestyrelsen vil også have samme antal medlemmer som nu fra hvert område, men de gamle pmf’ere vil få en af almenområdets pladser som garantiplads.

Som en overgangsordning for at de nye medlemmer kan føle sig velkomne og inddraget, får almenområdet fra nu og til områdets generalforsamling i september i år deres delegerede suppleret med 20 delegerede fra PMF København/Frederiksberg. På generalforsamlingen i år og fremover indgår de i almenområdets 43 delegerede.

LFS’ forretningsudvalg består af fem valgte. Som en overgangsordning fra den 1. marts i år og til det ordinære repræsentantskabsmøde i 2008 suppleres det nuværende forretningsudvalg, formand Britt Petersen, næstformand Ulla Baggesgaard, kasserer Pia Ludvigsen og forretningsudvalgsmedlemmer Pia Bah og Jan Hoby med Claus Reffstrup fra PMF. Til den tid, det vil sige 2008, beslutter repræsentantskabet forretningsudvalgets størrelse.

Den nye fagforenings vedtægter forbliver i substansen som LFS’ nuværende – med de justringer af ord og tal som er nødvendige. Den økonomiske nøgle ændres heller ikke, da den har indbygget at den tager højde for det forskellige antal medlemmer i de tre områder.

Ingen interessemodsætning

Der er flertal for fusionen med PMF København/Frederiksberg i den vejledende afstemning på almenområdets ekstraordinære generalforsamling om fusionen – kun ganske få af de ca. 70 deltagere løfter armen til et nej.

Debatten på almenområdets generalforsamling i Markmandsgade er præget af en opklarende diskussion snarere end meget forskellige eller modsatte meninger. Deltagere fra dagområdet problematiserer fusionen mellem LFS og PMF København/ Frederiksberg, og LFS’ formand Britt Petersen og almenområdets formand Kirsten Annette Christensen forklarer, opklarer og uddyber. Det giver en god debat.
Kirsten Annette Christensen og områdets næstformand Karina Brehm giver bolden op til generalforsamlingen med et lille spil, som får deltagerne til at lægge gaflerne væk og vågne ganske eftertrykkeligt:

”Fusion øhh, hvornår? I december 04? Det er længe siden, det har folk glemt.” ”Måske, men faktisk stemte 73 pct. af lfs’erne dengang ja til de to forbunds fusion”, udveksler de to replikker. Og med ordet fusion springer et par bordbomber med et knald og smider balloner, slik og hvad der ellers gemmer sig i den slags bomber ud over de nærmeste.

Kirsten Annette Christensen skitserer herefter baggrunden for og kronologien i den lokale fusion. I april sidste år starter forløbet mellem LFS og de fire PMF-afdelinger, som det er tanken skal fusionere. Det ender med at de tre af afdelingerne vælger det fra, og kun PMF København/ Frederiksberg er tilbage. De har ca. 1350 medlemmer.

”Forslaget til fusionspakken indeholder ingen ændring i måden at udregne aktivitetskroner på, det vil sige et grundbeløb, som er ens for de tre områder plus et beløb afhængig af medlemsantallet. Sådan hvis vi får flere medlemmer på almenområdet, så øges aktivitetsbeløbet.”

Hun konstaterer også at en fusion heller ikke vil ændre på navnet LFS eller ved sammensætningen af medlemmer fra områderne i hovedbestyrelsen. Dog vil den ene af pladserne fra almenområdet blive en garantiplads til en af de nuværende pmf-bestyrelsesmedlemmer. Heller ikke foreningens vedtægter ændres, bortset fra at forretningsudvalget skal vælges på repræsentantskabsmøder og ikke ved urafstemning. Netop forretningsudvalget foreslås i en overgangsperiode udvidet med én person fra PMF, Claus Reffstrup, frem til 2008, hvor repræsentantskabet kan tage stilling til forretningsudvalgets størrelse og sammensætning. (Se nærmere under boksen)

Struktur består

I fusionspakken indgår en specifik fusionspakke for almenområdet, som af gode grunde berøres mest, da PMFs medlemmer jo vil høre under almenområdet.

Den indebærer at almenbestyrelsen i en overgangsperiode frem til områdets ordinære generalforsamling i 2008 vil blive suppleret med fire medlemmer fra det nuværende PMF, heraf er den ene en garantiplads for pædagogmedhjælperne. Det skal ses i sammenhæng med nedsættelsen af et faggruppeudvalg for pædagogmedhjælpere, som skal bestå af fire medhjælpere fra LFS og fire fra PMF.

Også standardvedtægterne for området overføres, så det enkelte medlem og den enkelte faggruppe fortsat har de samme rettigheder.

”Målet – hvad enten du er pædagogisk konsulent, leder, gulvpædagog eller pædagogisk medhjælper – må være at skabe en arbejdsplads, som kan rumme mange forskellige mennesketyper, hvor den enkelte ansatte udvikler sig, og hvor der er et godt arbejdsmiljø. Og det er dette vi kan udvikle rammerne for i fagforeningen. Vi har alle et fælles udgangspunkt: vi er ansatte, og målet er at sikre hinanden gode løn- og arbejdsvilkår”, fremhæver Kirsten Annette Christensen og tilføjer at hun forventer at samarbejdet i den nye bestyrelse vil give sig udtryk i mange medlemsaktiviteter.

”Bestyrelsen anbefaler fusionen, vi byder kollegerne fra det selvejende område velkommen, og jeg er sikker på at de vil føle sig godt tilpas i en fagforeningsstruktur, som er vant til mange forskellige aktive grupper.”

Særinteresser?

Debatten bliver i høj grad sat i gang og holdt ved lige af en daginstitutionsleder, som via sin fortid som bupl’er kender det selvejende område og kender debatten fra dengang, der var tale om fusion mellem BUPL og PMF. Som bekendt valgte BUPL den fra. Hun gør det tydeligt at hun ikke er modstander af fusionen, men vil dog spørge til hvilke særinteresser, der skal tilgodeses for de selvejende medhjælpere, og som gør at de skal have de ekstra pladser i bestyrelser og forretningsudvalg.

LFS’ formand Britt Petersen præciserer at de ekstra pladser i bestyrelsen er en overgangsordning:

”Vi har taget udgangspunkt i at de også skulle kunne se sig selv i en fremtidig fagforening. PMF er lillebror, og almenbestyrelsen vil have 11 lfs’ere og fire pmf’ere i overgangen, og når to selvstændige fagforeninger bliver én er det godt at alle kan se sig selv i det. Deres bekymring kunne jo omvendt være, om de ville blive tromlet fordi de er de få”, siger hun og tilføjer: ”De har købt ideén, der bliver ikke lavet om på organisationen, det er fint med dem. Men de nye skal også kunne komme til. Vi skal respektfuldt tage hånd om at de kan finde en platform. Der er jo fuld genkendelighed for alle lfs’ere, men det er der ikke for pmf’erne.”

Britt Petersen ser det ikke som negativt at LFS breder sig ind på det selvejende område – hvis målet på sigt er at sammenlægge til én organisation.

”Dette kan være et trin på vejen, hvis vi gør det på en ordentlig måde.”

Tanken om den ene organisation for alle vinder genhør i salen, hvor en deltager efterlyser mere debat om perspektivet med én stor fusion.

En anden deltager vurderer at de pladser pmf’ere tilbydes i bestyrelsen svarer til deres antal. Og ved områdets ordinære generalforsamling træder det almindelige demokrati i kraft så at sige.

Britt Petersen konstaterer at baggrunden for PMFs ønske om at fusionere skyldes det svindende medlemstal på landsplan. Det gør det meget svært for dem at lave et kvalificeret arbejde for medlemmerne; ca. 1350 medlemmer er ikke mange til en selvstændig fagforening.

”Det er klart at vi er forskellige, bl.a. fordi de er vant til kun at have én faggruppe. Og selvfølgelig betyder det en periode, hvor vi skal lære at samarbejde, få fælles sprog og indfaldsvinkler, men baggrunden er et samarbejde gennem mange år.”

Flertal for fusion

Hvad er almenbestyrelsens tanker om den nye opgave det er at arbejde med de selvejende institutioner, hvor pædagoger er i en anden institution, bliver der spurgt. Samtidig set i lyset af at forskellene mellem de kommunale og de selvejende institutioner er blevet større gennem årene, bl.a. med fremkomsten af puljeinstitutioner og andre.

Kirsten Annette Christensen erkender at der er forskelligheder på de kommunale og de selvejende institutioner, men der er også mange ens problemstillinger.

”Pmf’erne får mulighed for et faggruppeudvalg, diskussionen bredes ud til institutionerne, og vi har mange ting at diskutere sammen. Samlet set er vi flere, det må gøre os stærkere.”

Britt Petersen supplerer: ”Vores opfattelse er at der ikke må ske dumpning på personalet, uanset hvilken type institution det handler om. Vores opgave er at sikre at der ikke laves discountløsningen på medlemmerne, uanset om vi kan lide institutionstyperne eller ikke. Og vi kender godt forskellene mellem det kommunale og det selvejende system, og det er endnu mere velkendt for pmf’erne. Samtidig fortsætter vi jo samarbejdet med BUPL, bl.a. i forhold til organisering på de selvejende institutioner.”

”Interessekonflikter er der ingen af. Der er skrevet et fælles papir fra de to fagforeninger, og der er ingen modsætninger mellem os. Og jeg er overbevist om at vi heller ikke får problemer i forhold til BUPL”, afslutter Kirsten Annette Christensen, før den vejledende håndsoprækning viser et klart flertal for fusionen. Fire hænder markerer en modstand.

Under forudsætning af at fusionspakken vedtages på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde den 27. februar 2006, vil det almene område være udvidet med pædagogmedhjælpere, ansat på de selvejende daginstitutioner i Københavns og Frederiksberg Kommune.