Netop nu

Arbejdspres hindrer efteruddannelse

Men tre ud af ti lønmodtagere deltager ikke i efteruddannelse på grund af arbejdspres og travlhed på arbejdet, selv om de faktisk gerne ville. Det viser en undersøgelse, som Teknologisk Institut har stået for. Syv ud af ti lønmodtagere i undersøgelsen forventede dog at de skulle have mere efteruddannelse, fortæller seniorkonsulent Lizzie Mærsk Nielsen fra Teknologisk Institut til arbejdsmiljoviden.dk (link ikke længere aktivt, red.)

Undersøgelsen omfatter 8.600 lønmodtagere og er udført for »Trepartsudvalget for livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet.« Nogle af deltagerne i undersøgelsen blev udtaget til en kvalitativ analyse. Den viser, at ufaglærte deltager mindre i efteruddannelse end andre, og at de ikke selv er opsøgende. Årsagerne kan være manglende kendskab til mulighederne, dårlige erfaringer fra tidligere eller dårlige danskkundskaber. Drivkraften for efteruddannelse er ofte frygt eller drømme. Frygt for at miste sit arbejde eller drømmen om at kvalificere sig til et bedre.

Lizzie Mærsk Nielsen vurderer det mere overordnet og mener det er nødvendigt at overvinde barriererne for efteruddannelse af konkurrencehensyn. Kan den danske arbejdskraft ikke leve op til kravene på fremtidens arbejdsmarked forringes den danske konkurrenceevne på det globaliserede marked. Hun har en række forslag, blandt andet et mere fleksibelt efteruddannelsessystem og uddannelsesambassadører på virksomhederne. Og for at få den gruppe med, der siger, de har for travlt, må arbejdspladsen prioritere planlægningen af uddannelsesforløb højere.

Arbejdsskadet? Skal din sag genoptages?

Alle LFS’ere som var under revalidering og modtog en løbende ydelse den 10. januar 2002 bør kontakte fagforeningen. Nogle af disse personer vil være berettiget til yderligere erstatning fra Arbejdsskadestyrelsen.

Baggrunden er at Højesteret har ændret Ankestyrelsens og Arbejdsskadestyrelsens praksis. Højesteretsdommen drejer sig om tidspunktet for tilkendelse af en midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne under revalidering.

Om dommen også vil berøre andre end dem, som var under revalidering og modtog løbende arbejdsskadeerstatning den 10. januar 2002, skal vurderes af Kammeradvokaten. Det vil vi informere om når vurderingen foreligger.

Problemer for fleksjobbere

I et nyt politisk forlig om fleksjob er der både noget at glæde sig over og noget at græmme sig over, mener FOA.

På den kritiske side peger næstformand Mona Striib på at kommunerne med det nye forlig risikerer økonomiske sanktioner, hvilket kan få fatale konsekvenser for de ansatte, som fremover får sværere ved at få det fleksjob, som de har et stort behov for. De vil også få sværere ved at blive fastholdt på deres hidtidige arbejdsplads.

”Såfremt kommunerne ikke kan dokumentere, at alle forsøg på revalidering, arbejdsprøvning og omplacering har været forsøgt, vil statsrefusionen blive fjernet. Målet er at kommunerne skal blive bedre til at revalidere personer med nedsat arbejdsevne, så de kan klare et ordinært arbejde. Men vi frygter, at kommunerne nu bliver tilbageholdende med at visitere til fleksjob. Den succes, som fleksjobordningen har været for vores medlemmer, kan nu meget let forsvinde,” siger Mona Striib.

Andre elementer som vækker bekymring er risikoen for en længerevarende sagsbehandling, hvor medlemmerne risikerer at blive afskediget og i værste fald miste retten til sygedagpenge, inden sagsbehandlingen er afsluttet. Også muligheden for at blive fastholdt på den hidtidige arbejdsplads bliver forringet, vurderer Mona Striib.

Lange arbejdstider øger risiko for arbejdsulykker

På Arbejdsmiljøinstituttets hjemmeside www.ami.dk kan man læse om en amerikansk undersøgelse om forholdet mellem lange arbejdsdage og arbejdsulykker.

Arbejdstiden i USA er vokset stærkt de senere år, og dette er begyndt at smitte af på Europa. Den tendens kan også smitte af på Danmark. Hvilke helbredskonsekvenser kan øget arbejdstid få, når det kommer oven i den intensivering af arbejdet vi har kendt i snart mange år? Det har det amerikanske arbejdsmiljøinstitut taget initiativ til at undersøge.

Deres undersøgelse viser, at de, der arbejder mindst 12 timer om dagen har en 37 pct. forøget risiko for arbejdsulykker. De der arbejder mindst 60 timer om ugen, har en 23 pct. forøget risiko. For overtid er risikoen forøget 61 pct. Der er med andre en stærk sammenhæng mellem, hvor mange timer man arbejder, og hvor mange skader man pådrager sig.

Resultaterne synes ikke at kunne bortforklares ved, at de brancher, der har mange overarbejdstimer, skulle være særligt farlige. De kan heller ikke forklares ved, at man er udsat for arbejdsulykker i større del af tiden.

Hotline i kølvandet på Muhammed-sag

FOA har åbnet en telefonisk hotline, hvor medlemmer kan henvende sig, hvis de støder på problemer affødt af den aktuelle Muhammed-sag.

Hovedparten af FOAs medlemmer er beskæftiget som front-personale i det offentlige rum – det kan være som hjemmehjælper, buschauffør eller pædagogmedhjælper.

”Vi kan være bange for, at der ikke er langt igen, før de eksempler vi har set på småchikane, smådiskrimination og ubehagelige oplevelser kammer over. Derfor stiller vi nu et beredskab til rådighed, som vi dybest set ikke håber at få brug for – men som kan være afgørende i tilspidsede situationer og måske også kan være en lille brik til en forbedret dialog herhjemme,” siger forbundsformand Dennis Kristensen.

FOA har godt 7000 medlemmer af anden etnisk herkomst end dansk. Nummeret på den nye FOA-hotline er 3053 3926. Åbningstiden er hver dag 7-22 – også i weekenden.

Svigter de delvist syge

Ifølge nyt udspil til sygedagpengelov vil syge fortsat miste tusindvis af kroner, hvis de vender hurtigt tilbage i job og derefter fyres.

Det må være en fejl, siger 3F og henviser til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens klare tale til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 11. oktober sidste år : »Jeg kan kun være enig i, at det er uhensigtsmæssigt, at delvist raske kun er berettiget til nedsatte sygedagpenge. Jeg vil derfor hurtigst muligt undersøge mulighederne for at få reglerne ændret«, sagde han dengang. Men stadig kommer der sager, hvor syge vendte hurtigt tilbage i arbejde som delvist raske, bliver fyret og herefter må nøjes med halve sygedagpenge. Svarende til 7.000 kroner før skat om måneden. Kilde: 3F

Stort fald i efteruddannelse

En helt ny opgørelse fra Undervisningsministeriet viser, at det samlet er gået støt tilbage med AMU-aktiviteten fra 2001 til 2005. Aktiviteten i Storkøbenhavn er gået ned med en tredjedel, andre steder i landet er nedgangen på 50-60 procent. Der er en nedgang på cirka 18 procent. Og mere efteruddannelse er nødvendigt. Ellers bliver det svært for gruppen af ufaglærte at hage sig fast på fremtidens arbejdsmarked.

Det såkaldte »trepartsudvalg for livslang opkvalificering og uddannelse« fastslår i en rapport, at op imod en fjerdedel af arbejdsstyrken er i fare for at ryge ud af arbejdsmarkedet i fremtiden. Den fastslår også at der er et generelt voksende behov for voksen- og efteruddannelse for alle grupper som følge af bl.a. den teknologiske udvikling og globaliseringen. Rapporten viser også at det betaler sig at investere i uddannelse, og at danske lønmodtagere har en enestående vilje til at efter- og videreuddanne sig. Det er en særlig dansk styrkeposition, som vi bør satse endnu mere på.

Mange tager da også efteruddannelse, over 60 procent af de beskæftigede eller ledige deltog i voksen- og efteruddannelse i 2004. Men det er den i forvejen veluddannede del af befolkningen, der har lettest ved igen at åbne skolebøgerne. Det viser en undersøgelse fra Teknologisk Instituts Erhvervsudviklingsdivision.

Socialrådgivere advarer: Arbejdspres kan føre til nye tragedier

Dansk Socialrådgiverforening mener, at et stort arbejdspres på de ansatte i Lokalcenter Børnshøj-Husum i Københavns Kommune kan betyde en ny tragedie magen til den, der i januar kostede en 8-årig dreng livet. Det skriver Jyllands-Posten København. Kommunen har erkendt, at der ikke blev grebet hurtigt nok ind over for familien. Måske fordi sagsmængden er så stor. Kommunernes Revision anbefaler, at en enkelt medarbejder har ca. 40 sager; men på Lokalcenter Børnshøj-Husum har medarbejderne løbende 55-60 sager.

Tine Cordua, tillidsrepræsentant for lokalcentrets socialrådgivere, siger til Jyllands-Posten at socialrådgiverne dagligt overskrider loven, fordi de ikke kan nå at overholde tidsfristen på fx. de opfølgende samtaler med familierne. Dansk Socialrådgiverforening varsler undersøgelse af arbejdspresset på socialrådgivere som arbejder med udsatte familie i København.

Invitation

Regeringen har nedsat en Familie- og Arbejdslivskommission, som har afholdt møde med hovedorganisationerne LO, FTF og AC den 10. februar 2006 med henblik på at drøfte arbejdsmarkedets parters bud på afgørende barrierer og få centrale løsningsforslag på bordet for at skabe god balance mellem familie- og arbejdslivet. Endvidere blev hovedorganisationerne inviteret til at fremsende skriftelige oplæg om det så Kommissionen kan inddrage organisationernes bud på væsentlige punkter.

Dårlig luft forringer indsats

Et indeklima med dårlig luft og lugt distraherer medarbejderne mentalt, og det forringer også vejrtrækningen. Det går ud over arbejdsindsatsen, siger Peder Wolkoff, professor i indeklima på Arbejdsmiljøinstituttet. Det handler bl.a. om kopimaskiner, der afgiver ozon og andre kemikalier, men også gamle, støvede tæpper, udsivende kemikalier fra møbler og byggematerialer foruden dårligt vedligeholdte linoleumsgulve er med til at forringe luftens kvalitet.

Den forringede luftkvalitet kan være med til, at medarbejderne får hovedpine, bliver trætte eller klager over slimhindeirritationer fra øjne, næse og svælg. Mange oplever også, at luften er tør, og det kan skyldes enten for høj rumtemperatur eller kemikalier i luften.

Alt sammen går udover medarbejdernes arbejdsindsats. Medarbejderen kan distraheres mentalt og arbejde mindre effektivt, eller kan måske trække vejret mere overfaldisk, hvilket kan være med til at nogle får hovedpine eller bliver trætte.

Kort sagt så øger god luft vores produktivitet. Faktisk op til fem til ti procent, vurderer lektor fra Danmarks Tekniske Universitet, Paul Wargocki.

Pris til forsker med fokus på udsatte børn

Helsefondens Forskerpris 2005 er gået til seniorforsker Anne- Dorthe Hestbæk fra Socialforskningsinstituttet. Hun har gennem sin forskning sat fokus på og skabt ny viden om sårbare børns opvækst og den socialpolitiske indsats over for især anbragte børn og unge.

Sygekassernes Helsefond uddeler hvert år forskerprisen til en yngre forsker, der har gjort sig særligt bemærket inden for sit felt.

”Anne-Dorthe Hestbæk har gennem en årrække gennemført grundig og banebrydende forskning om udsatte børn og den socialpolitiske indsats over for dem. Det er nytænkende forskning, som kan bruges, blandt andet fordi den er så præcis i sin analyse og i sin formidling af, hvad der kan og bør gøres bedre,” siger Helsefondens direktør Hanne Jervild.

Seniorforsker, cand.scient.pol. Anne-Dorthe Hestbæk har gennem en årrække analyseret de udsatte børns forhold ud fra forvaltningsmæssige, socialpolitiske, psykopatologiske og rettighedsmæssige synsvinkler. Hun har alene og sammen med andre forskere gennemført flere store undersøgelser om anbragte børn. På det seneste har hun været en af hovedkræfterne bag Danmarks første forløbsundersøgelse af anbragte børn og projektleder for en evaluering af ændringerne i Servicelovens børneregler.

Med prisen følger 250.000 kr., der er øremærket til forskningsmæssige formål.