Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Nye bøger
Hjerne, samhørighed, personlighed Introduktion til neuroaffektiv udvikling
Af Susan Hart
I løbet af det seneste årti er der sket store fremskridt inden for hjerneforskningen. Vi er kommet tættere på en forståelse af, hvordan medfødte forudsætninger og miljømæssig stimulering påvirker hinanden, i barnets udvikling. Med udgangspunkt i bl.a. Antonio Damasio, Allan Schore og Daniel Stern giver bogen en introduktion til den gryende psykologiske disciplin, der kan kaldes neuroaffektiv udviklingspsykologi.
Med udviklingen af den neuroaffektive viden kan vi opnå en mere nuanceret og dybtgående viden om personlighedens tilblivelse, i et tæt samspil mellem medfødte dispositioner og miljø. En grundlæggende forståelse af sammenhængen mellem udviklingspsykologi og neurofysiologi er central for studerende inden for psykologi, pædagogik og sociale fag samt for ansatte på PRP-kontorer, børnepsykiatriske afdelinger, socialforvaltninger, børnerådgivninger osv. Susan Hart har som psykolog erfaring fra socialforvaltning, børnepsykiatrien og som leder af et familiebehandlingscenter.
Hans Reitzels Forlag 324 sider • Pris 350 kr. ISBN 87-412-0237-6
Kreative tider: At nytænke den pædagogiske sociologi
Af Feiwel Kupferberg
Der er mange forskellige normer for kreativitet, alt efter hvilket område man beskæftiger sig med. At være en kreativ underviser er ikke det samme som at være en kreativ forsker eller virksomhedsleder.
Professor Feiwel Kupferberg forsøger i denne bog at nytænke den sociologiske tilgang til det pædagogiske felt. Den kreativitetssociologiske metode giver et anderledes og åbnende blik på både de forskellige pædagogiske elementer som undervisning, opdragelse og identitetsdannelse og på selve den videnskabelige forståelse af pædagogik.
Gennem analyser af blandt andet Henry Fords forretningstalent, Bergmans og Chaplins kunstneriske arbejdsprocesser, Hollywoods første fi lmpionerer og forarbejdet til Darwins videnskabelige revolution lægges en række tankevækkende perspektiver på det samfund, de individer og den virkelighed, pædagogikken skal virke i. Bogen henvender sig til studerende og undervisere på de pædagogiske uddannelser samt sociologi- og samfundsstuderende på universitetsniveau.
Hans Reitzels Forlag 240 sider • Pris 275 kr. ISBN 87-412-2352-7
Spis for livet, børn!
Af Arne Astrup, Ulla Pedersen, Søren Toubro og Annette Vedelspang
De nyeste tal viser, at næsten 16 pct. af alle danske børn er overvægtige, når de forlader folkeskolen. Spis for livet, børn! er derfor en højaktuel bog, der kommer med løsninger til, hvordan vi kan hjælpe børnene til et mindre fedt liv.
Når barnet tager på er det fordi det spiser fl ere kalorier end kroppen bruger; disse kalorier stammer ofte fra fedt eller sukker, især fedt fra maden og sukker i drikkevarer. Det er årsagen til, at det netop er fedt og sukker, forfatterne sætter fokus på i denne bog. En anden vigtig årsag til overvægten er den inaktive hverdag, mange børn har i dag; dette problem bliver også behandlet i bogen.
Denne bog bygger på et tællesystem fra bogen Spis for livet til voksne, som udkom på Aschehoug i 2000. Forfatterne har fra deres arbejde på Institut for Human Ernæring og Hvidovre Hospital rigtig god erfaring med dette tællesystem. Det er en sjov og spændende måde at få børn til selv at holde øje med, hvor meget og hvor ofte, de spiser fed og sukkerrig mad.
Aschehoug 104 sider • Pris 199 kr. ISBN 87-11-26504-3
En Inspektør banker på eller Der er muk på Fanø, Mr. Smidt.
Af Oskar Plougmand
Bogen er én af de små brikker, der nu ikke mere mangler, når børneforsorgens historie engang skal endelig kortlægges. Der er tale om en subjektiv, ærlig og til tider ret personlig beretning, som især siger noget om tilsynet med institutionerne, om det at være forstander og medarbejder og ikke mindst barn samme sted.
Beretningen giver et levende billede af den seje overgangstid i institutionsverdenen, fra sidst i 60´erne og især langt ind i 70´erne, (men også 80´erne er lidt med) mellem det meget autoritære nærmest enevældige system og så det nye demokratiske. Flere medarbejdere, der var unge i 70´erne, og nogle af de dengang anbragte børn, har givet deres levende beskrivelse af de ofte meget barske forhold, de oplevede på institutionen og af tilsynsbesøgene og disses indvirkning på pædagogikken. En bog vi kan lære noget af i dag og som burde være obligatorisk for alle med den mindste tilknytning til institutionsverdenen, men også hvis du vil lære af historien og om en dengang lukket verden. Den giver med sine mange »uden omsvøb« beretninger stof til alvorlig eftertanke.
Forlaget Dimon 244 sider • Pris 199 plus moms, kan bestilles på telefon 3963 0246ISBN 978-87-990928-0-2