Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Småt nyt
Farlige lege udvikler
Børn elsker leg, der indebærer en risiko for, at noget går galt. Og det er der en god grund til, for lege, der kilder i maven, er med til at sikre børnenes motoriske og mentale udvikling. Det viser et norsk studie, fortæller eva.dk
Farlige lege, hvor man klatrer højt op, kører hurtigt eller leger med skarpt værktøj, står øverst på listen over yndlingsbeskæftigelser blandt børn. For det er spændingen der er omdrejningspunktet både i barnets motoriske og mentale udvikling. De udvikler sig ved hele tiden at bryde grænser og tage chancer. Den 1-årige, som slipper og begynder at gå – uden at vide om det går godt. Ældre børn som prøver grænser af og gør nye og spændende ting med uforudsigeligt udfald. Og det er spændingen, der driver børnene til en erkendelse af, hvilken slags kompetencer de har i forhold til de udfor-dringer, der er i deres miljø.
”Det er noget helt andet at få lov til på egen krop at mærke spændingen tippe over til begyndende ubehag, end at de voksne fortæller dig, at nu er du for højt oppe i træet. At børn udøver deres egen risikomestring, er det bedste ulykkesforebyggende tiltag,” forklarer forskeren bag studiet Ellen Beate Sandseter.
Det pædagogiske personale i daginstitutionerne ved det godt, fortæller hun. De har reflekteret over farlig leg som en del af pædagogikken, og at de ikke lægger deres egne begrænsninger over på børnene. Forældre derimod er for forsigtige, mener forskeren.
Læs mere på eva.dk
Dagtilbud på legatjagt
Knapt hver fjerde dagtilbud har søgt legater eller sponsorater, og yderligere en femtedel overvejer at gøre det, skriver FOA. Tallene stammer fra en undersøgelse, de har lavet. Og der er mange ting som daginstitutioner og dagplejere søger om penge til fra fonde etc. Lige fra cykler til træer og kurser.
Men tendensen bekymrer FOA. Ikke at man ikke forstår at de ansatte oplever de er økonomisk klemt, men forbundet er ikke glad for at området må ty til private fonde og sponsorater for at kunne få budgetterne til at hænge sammen. Det er et relativt nyt fænomen, sikkert affødt af de store besparelser de sidste år.
”Men kvaliteten af børnepasningen skal ikke afhænge af eksterne bidrag fra fonde”, som Jakob Sølvhøj fra Pædagogisk Sektor siger.
Årets pædagogiske Ernapris til Berit Bae
Dansk Pædagogisk Historisk Forening uddeler årets Ernapris for 23. gang. Den gives i år til den norske professor Berit Bae, som i den grad er blevet en del af den pædagogiske udvikling i Danmark, hvor hun de sidste 20 år har inspireret danske pædagoger til at udvikle deres dialog og relation med børnene i en mere anerkendende retning, som der står i begrundelsen.
Offentlige hænges ud
Samtaler optaget i hemmelighed og senere lagt på nettet. Hadefulde blogindlæg, hjemmesider eller Facebook-grupper, hvor socialrådgiveres, sagsbehandleres fulde navn offentliggøres og lægges for had. Det er nogle af erfaringerne som medarbejdere i Vesthimmerland Kommune har, når frustrerede borgere begår digital selvtægt, skriver Avisen.dk Og ingen siger at pædagogisk personale skulle være undtaget.
Mobning
Mobning er traditionelt blevet defineret som noget, der foregår mellem kolleger eller mellem le- dere og medarbejdere på en arbejdsplads. Men medarbejdere kan også opleve mobning fra klienter, patienter eller elever. Vi skriver om vold fra klienter og brugere, og med rette, for det er en meget alvorlig sag, som let kan ende i en arbejdsskade. Men mobning? Ja. Det er godt at være opmærksom på, ikke kun fra klienter og brugere, men fx fra forældre eller større børn.